Familiepleje
Er diagnosesamfundet gået for vidt?
Snart bliver ’kompliceret sorg’ formentlig en psykiatrisk diagnose. Er det et tegn på, at diagnosesamfundet er gået for vidt? Sådan lød et af de spørgsmål, som professor Svend Brinkmann rejste til familieplejekonsulenternes konference. Her fortalte han også om en aprilsnar, der blev taget for gode vare
12. juni 2017
Forfatter: Maria Rørbæk
Under det genkendelige skilt om handicap-parkering har nogen tilføjet:
- Dovenskab er IKKE et handicap.
Professor Svend Brinkmann viser billedet af skiltet med et stort smil, men pointen er alvorlig nok:
Der kan være en god grund til at skelne mellem virkelige og mere eller mindre indbildte handicap for – som han siger:
- Hvis alle er handicappede, må alle jo holde på handicap-parkeringspladsen, og så kan dem, der ikke kan gå, ikke få lov til at parkere.
Svend Brinkmann holdt foredraget om diagnosesamfundet til en konference, der i maj blev arrangeret af Socialpædagogernes netværk for familieplejekonsulenterne. Og her stillede han spørgsmålstegn ved om, samfundet er gået for vidt i mængden af diagnoser og diagnosticerede:
- Jeg står ikke her som en kritiker af diagnosesystemet, der bare vil have det helt væk. Men diagnosesamfundet kan ikke alt, og vi skal passe på, vi ikke bruger det til alt, sagde han.
Depression eller ensomhed
Som eksempel nævner Svend Brinkmann ældre, der bliver diagnosticerede som deprimerede og behandlet med medicin.
- Men for mange handler det om ensomhed og tab af mening, sagde han.
Svend Brinkmann stillede spørgsmålstegn ved om, diagnoser i nogle tilfælde gives for eksistentielle eller almenmenneskelige tilstande, der dermed sygeliggøres. Som et andet eksempel nævnte han, at såkaldt ’kompliceret sorg’ efter alt at dømme kommer med på WHO’s liste over psykiatriske diagnoser, når den næste gang opdateres i 2018.
En af hans forskerkollegaer har spurgt nogle deltagere i en sorggruppe for forældre, der har mistet et barn, hvad en sådan diagnose ville betyde for dem. Nogle ville gerne have sig frabedt og ønskede ikke at blive sygeliggjort, mens andre sagde, at det ville være en fordel med en diagnose, så fx arbejdsgivere nemmere kunne forstå dem.
Og den udmelding var i Svend Brinkmanns øjne meget tankevækkende:
- Det er tragisk i sig selv, hvis vi synes, at vi har brug for et diagnosesprog til at kunne fortælle om stærkt lidelsesfulde fænomener. Hvorfor er det ikke nok at sige: ’Jeg er i sorg, jeg har mistet et lille barn.’ Hvorfor er det nødvendigt også at sige: ’Jeg har fået en psykiatrisk diagnose for sorg?’
Aprilsnar
Som et andet eksempel nævnte Svend Brinkmann, at det anerkendte lægefaglige tidsskrift British Medical Journal for et par år siden skrev en artikel om, at australske forskere havde identificeret en helt ny sygdom kaldet Motivational Deficiency Disorder (MDD), der på dansk betyder motivationsforstyrrelse eller motivationsmangeltilstand. Symptomerne var udstrakt apati, og i værste fald var sygdommen dødelig, idet patienter risikerede at blive så ugidelige, at de ikke orkede at trække vejret.
Ifølge artiklen er lidelsen stærkt underdiagnosticeret, så mange lider af motivationsforstyrrelse uden at vide det - men heldigvis er en ny pille på vej, og de foreløbige resultater er gode:
Efter at have modtaget behandlingen arbejder en yngre mand, der ikke kunne komme op af sofaen, nu som investeringsrådgiver.
- Artiklen var en aprilsnar, men rigtig mange hoppede på den. Og det er måske fordi, vi er blevet vant til at almenmenneskelige tilstande – som fx dovenskab – kan beskrives som en diagnose.