Herning-modellen får god evaluering

På flere parametre har Herning Kommune haft succes med den såkaldte Sveriges-model, der senere også er blevet kendt under navnet Herning-modellen.

Det viser en ny evaluering fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.

Modellen går ud på at omlægge indsatsen overfor udsatte børn og unge og deres familier, så der i højere grad bliver fokus på tidlige og helhedsorienterede indsatser – og det har båret frugt målt på økonomi og antallet af anbringelser.

– Kommunen har stort set nået alle de mål, den havde opstillet for projektet. På kort tid er det lykkedes at skabe et frugtbart tværfagligt samarbejde og høste en række klare, positive gevinster, siger projektchef i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, som står bag evalueringen.

Modellen har medført et markant fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge, og det har givet en besparelse på 6,7 mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som forventet. Til gengæld konkluderer evalueringen ikke noget om, hvad indsatsen betyder for børnene og de unges trivsel, og netop den del er afgørende vigtig, vurderer Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.

– Børnenes trivsel og udvikling er jo det vigtigste parameter, og hvis modellen skal gavne, skal der være kvalitet i alle indsatser, siger hun.

Hanne Søndergård Pedersen fortæller, at man i projektet har brugt plejefamilieanbringelser til store børn og unge teenagere, selvom denne målgruppe kan være vanskelig at anbringe i plejefamilier.

– I de sager har man sat ind med ekstra støtte, og der er gjort et stort arbejde for at finde de rigtige plejefamilier og derved mindske risikoen for, at anbringelserne bryder sammen, forklarer hun.

Hanne Søndergård Pedersen lægger også vægt på behovet for mere viden om modellens betydning for børnenes trivsel.

– Herning-modellen er jo i fuld gang med at blive implementeret i en lang række danske kommuner, så fra KORA’s side anbefaler vi, at man får lavet systematiske målinger på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner. På den måde kan man få noget mere solid viden om, hvilken betydning modellen har på børnenes og de unges trivsel.