Arbejdsteknik skal ind på lystavlen

Hvor starter man med at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, som for mange socialpædagoger er nødvendigt, men ikke nødvendigvis en del af kulturen på arbejdspladsen? Fysioterapeut Maiken Böcher fra CityFys har undervist socialpædagoger i bl.a. Lolland Kommune i ergonomisk korrekte forflytninger og sunde arbejdsstillinger. Læs hendes råd til selv at komme i gang.

Hvordan kommer man i gang med at forbedre det fysiske arbejdsmiljø?

Man kan fx starte med at lave en arbejdspladsvurdering, den lovpligtige APV, for at få øjnene op for, hvor skoen trykker – altså hvilke situationer, der føles belastende. Derefter er det en god idé at få en konsulent ud til dels at undervise i ergonomi, altså fortælle om risikofaktorerne for at få skader i ryggen og kroppen, og dels hjælpe med at udrede problemerne.

Hvad er de typiske risici i det fysiske arbejdsmiljø for socialpædagoger?

Socialpædagogernes har ofte et belastende fysisk arbejdsmiljø, fordi de skal hjælpe stærkt fysisk – og måske psykisk – handicappede mennesker. De står ofte i akavede stillinger, udfører tunge løft og udsættes for pludselige, uventede bevægelser, som alle kan medvirke til skader i bevægeapparatet. Ergonomi indgår ikke i socialpædagogernes uddannelse og er derfor ofte ikke en del af kulturen på arbejdspladsen. Arbejdsforholdene skal ifølge Arbejdsmiljøloven være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og medarbejderne skal have den nødvendige uddannelse i at udføre arbejdet, så de undgår skader, ligesom de nødvendige hjælpemidler skal være til rådighed. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at du selv gør noget for at holde din krop ved lige – det gælder både for muskelstyrke, kondition og din vægt. Det er vigtigt at forstå, at din krop aldrig bliver stærkere, end den var, da du var i 30’erne – du taber mellem 0,5 og 1 pct. af din muskelstyrke om året, hvis du ikke træner aktivt – så det er altså ikke nok, at du bruger din krop på arbejdet. Det gode ved historien er dog, at du til hver en tid kan gå i gang med styrketræning og dermed nedsætte muskeltabet.

Hvad skal man gøre for at forebygge skader i bevægeapparatet?

Først og fremmest er det nødvendigt at kende risikofaktorerne – altså at der er sammenhæng mellem forskellige arbejdsbelastninger og skader i ryggen, nakken, skuldrene osv. Det er her, ergonomiundervisningen kommer ind, så alle har det samme udgangspunkt og er enige om, hvordan man vil hjælpe den enkelte borger. Det giver også tryghed for borgeren. Opbakning fra ledelsen er af stor betydning for, at forandringen kan ske, fordi det tager tid at ændre gamle vaner – også i det daglige arbejde. Og den tid skal lederen bevilge. Ofte er det også nødvendigt at anskaffe nye hjælpemidler og måske foretage ændringer i bostedernes indretning, og det skal ledelsen have forståelse for. Det kan være en god idé, at hvert enkelt bosted anskaffer en grundbog i ergonomi, så personalet til enhver tid kan slå op og finde forslag til gode forflytninger og opfriske principperne for hensigtsmæssig arbejdsteknik.

Hvordan undgår man uhensigtsmæssige arbejdsstillinger?

Det handler om at bruge sin viden om, hvad asymmetriske stillinger er og gør ved kroppe, og om kropsbevidsthed. Du skal lære dig at stabilisere ryggen ved at suge navlen ind mod rygsøjlen, så snart du rejser dig fra stolen og skal udføre arbejde (eller træne). Helt konkret skal man altid stå med det ene ben forrest, man skal stå i bevægelsens retning og bruge begge hænder. Samme arm og ben skal være fremme, og arme og fødder skal være parallelle – alt sammen for at undgå de asymmetriske stillinger. Når du skal trække eller skubbe, skal det foregå ved en vægtoverføring – ved træk fra forreste til bagerste ben og ved skub fra bagerste til forreste. Hvis løft ikke kan undgås, så stå tæt ved byrden, bøj ned i hofte og knæ og hold ryggen lige.

Hvordan ændrer man sin tankegang, så den nye viden bliver en del af hverdagen?

Arbejdsmiljøet skal være med i dagligdagen fx ved at være et fast punkt på møder, så man løbende kan evaluere, hvad der kører godt og skidt. Det er vigtigt, at alle på arbejdspladsen er enige om at prioritere arbejdsmiljøet højt, sådan at man arbejder ud fra de samme principper og hjælper hinanden. APV skal laves både for hele arbejdspladsen mindst hvert tredje år og hos den enkelte borger, hvis der sker ændringer i vedkommendes situation. Det kan også være en god hjælp at sætte plancher op med huskeregler og foto af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og forflytninger på fx toilettet, så man kan friske sin viden op, når man alligevel sidder der.

Hvad er det vigtigste at starte med?

Det er at lade være med at løfte, men trække og skubbe i stedet for. Og altid tænke på sine arbejdsstillinger og -bevægelser, fordi man ved, at de asymmetriske arbejdsstillinger er en risikofaktor for skader i ryg og nakke.  Og at huske at bruge egnede hjælpemidler som fx glidestykker eller spilerdug for at nedsætte friktionen ved træk og skub.

Læs mere i bogen ‘Ergonomi – forflytnings- og arbejdsteknik’ af Marianne Mogensen og Maiken Böcher, udgivet på Nyt Nordisk Forlag.