Praktikvejledere: Overvejende positive

’De studerende har en større viden’. ‘Motivationen er højere’. ‘Arbejdspladsen får mere ud af at modtage studerende’. Sådan lyder skudsmålet for den nye pædagoguddannelse fra tre forskellige praktikvejledere.

For at få et fingerpeg om praktikvejledernes vurdering af den nye pædagoguddannelse, har Socialpædagogerne lavet en spørgeskemaundersøgelse med svar fra i alt 231 praktikvejledere fra lige så mange arbejdspladser, der har været praktiksted både før og efter, den nye uddannelse trådte i kraft. Og svarene tyder på mere tilfredshed end utilfredshed, selvom der også er mange kritiske røster.

Således vurderer 42 pct., at uddannelsen er blevet bedre eller meget bedre, mens 25 pct. vurderer, at den er blevet dårligere eller meget dårligere. De resterende svarer ‘uændret’ eller ‘ved ikke’.

Svarene kan dog kun bruges som en første pejling på værdien af den nye uddannelse, for langt de fleste arbejdspladser har højst haft fem studerende fra den nye uddannelse i praktik – og flere praktikvejledere gør opmærksom på, at der kan være endog meget store personafhængige forskelle mellem de studerende.

Mere teoretisk viden

Særligt når det gælder de studerendes teoretiske viden og refleksionsniveau, ser det ud til, at der er sket en forbedring med den nye uddannelse. Når det gælder teoretisk viden, svarer 40 pct., at niveauet er blevet højere eller meget højere, mens kun 13 pct. vurderer, at det er lavere eller meget lavere. Når det gælder refleksionsniveauet, svarer 31 pct., at niveauet er højere, mens 15 pct. vurderer det til at være lavere eller meget lavere.

Flere gør opmærksom på, at de studerendes viden og refleksioner kommer arbejdspladsen til gode. Fx er der en, der skriver, at arbejdspladsen fik et stort udbytte, da de studerende i forbindelse med en opgave satte magtbegrebet på dagsordenen til et personalemøde og derved satte gang i en god diskussion. Og andre fremhæver, at de studerendes spørgsmål rusker op i den pædagogiske praksis og modvirker, at man går på arbejde med en sovepude.

– Den nye uddannelse stiller langt større krav om, at den studerende kan reflektere over sit læringsudbytte. De dygtige studerende kan også være med til at sætte nogle processer/reflek­sioner i gang på praktikpladsen, lyder det fra en af praktikvejlederne.

– De studerende har rigtig mange gode refleksioner, og jeg har oplevet, at de anvender den teori, de har lært på professionshøjskolen og har videregivet brugbart materiale, skriver en anden.

Andre er dog mere negative, og en af praktikvejlederne skriver fx:

– Den nye pædagoguddannelse er mere boglig og mindre praksisnær. Desværre.

Mere motivation

Også når det gælder de studerendes motivation, peger undersøgelsen på en forbedring. Således vurderer 24 pct., at motivationen er på et højere eller meget højere niveau, mens 10 pct. vurderer, at motivationen er lavere eller meget lavere.

– Det er dejligt, at de studerende kommer i praktik indenfor den gren af uddannelsen, de gerne vil uddanne sig i. Det giver større engagement, skriver en.

– De studerende brænder for området, lyder det fra en anden, mens andre kommer med helt modsatte tilkendegivelser:

– Jeg har ikke oplevet, at de studerende er bedre klædt på eller har fået større interesse for området. De er tit for unge og for umodne til at klare specialområdet.

Når det gælder spørgsmålet om de studerendes selvstændighed, er der også en lille overvægt af kritik, da 21 pct. vurderer, at niveaet er faldet, mens kun 15 pct. vurderer, at det er steget.

Praktikvejlederne er også blevet bedt om at vurdere udviklingen i niveauet for de studerendes indsats i dagligdagen og deres kendskab til borgergrupperne, men her ser der ikke ud til at være sket den store forandring: Der er stort set lige så mange, der vender tommelfingeren op som ned, og flertallet mener slet ikke, at der er sket nogen forandring.

Praktikeksamen

Udover specialiseringen handler en af forandringerne ved pædagoguddannelsen om, at de studerende nu skal bestå praktikken med en eksamen, der enten kan være bestået eller ikke bestået. Blandt praktikvejlederne er der uenighed om, hvorvidt eksamenen hæver eller sænker kvaliteten af praktikken. 24 pct. erklærer sig ‘uenige’ eller ‘meget uenige’ i, at det hæver kvaliteten, mens 48 pct. erklærer sig ‘enige’ eller ‘meget enige’.

I kommentarfeltet begrunder en af tilhængerne af praktikeksamen sin holdning sådan:

– Når en studerende skal til eksamen, skal den studerende være på mærkerne lige til den sidste dag. De studerende skal vise, at de har opnået målene for praktikken, og at de kan koble dem til relevant teoretisk viden.

En kritiker skriver modsat:

– Efter at man har haft den studerende i praktik i flere måneder og har opbygget et trygt forhold, skal man lige pludselig ændre forholdet, idet man bliver dommer. Det synes jeg ikke er retfærdigt, hverken for den studerende eller praktikvejlederen.

En anden tilkendegiver, at praktikeksamen er ubehagelig, og at mange studerende ikke tør være uenige med praktikvejlederen, fordi ‘det kunne jo smitte af på vurderingen til eksamenen’. Og én fortæller om en meget ubehagelig oplevelse, hvor den studerende fik et anfald af eksamensangst.

– En studerende kan være meget dårlig i det praktiske felt, men så længe denne består sin eksamen, er alt godt, skriver en anden.

I undersøgelsens kommentarfelt påpeger praktikvejlederne også en række andre uhensigtsmæssigheder. Fx nævner flere, at det er uheldigt, at de lange praktikker starter henholdsvis 1. december og 1. juni.

– 1. juni er katastrofal, fordi den studerende kun har en måneds praktik, inden der afvikles ferie, skriver en af praktikvejlederne eksempelvis.

Andre påpeger behovet for bedre uddannelse til praktikvejlederne og mere information om deres rolle, ligesom nogle lægger vægt på, at de studerende bør tages ud af normeringen.