Kommunen ignorerede plejemors bøn om hjælp

I dokumentaren ’Plejebørn i klemme’ følger man en række familiers kamp med Randers og Syddjurs Kommune om særligt økonomiske problemstillinger, som i sidste ende går ud over børnene. Kommunerne vil spare penge på området, og i de værste tilfælde bliver børnene flyttet væk fra familierne mod deres vilje.

I dokumentaren, som blev sendt på TV2 mandag aften, står Merete Groes frem for at vise, at der er behov for en systemændring, hvis hårdt belastede børn skal anbringes i familiepleje. I ni år var Merete Groes og hendes mand plejeforældre for Sebastian fra han var knap tre, til han var 11 år gammel.

– Vi fik at vide, at det var en dreng, der havde brug for omsorg, kærlighed og ro. Vi var måske lidt naive, men det var det, vi gik ind til, siger Merete Groes.

Men Sebastian viste sig at være et hårdt belastet og traumatiseret barn og en langt mere omfangsrig opgave, end plejefamilien først var blevet stillet i udsigt.

– Hele hans nervesystem vibrerede, og han var altid bange. Jeg kunne ikke gå ud af hans synsvinkel, for så blev hans angst aktiveret. Han var altid i bevægelse, og der var voldsomt meget lyd i vores hus, når han var der. Han kunne aldrig være alene, for ellers ville han splitte hele huset ad, siger Merete Groes.

Måtte råbe om hjælp

Merete har tidligere arbejdet på institution som pædagog og som lærer, og hun har arbejdet med flygtningebørn. Men ikke med traumatiserede børn som Sebastian. Derfor havde hun behov for al den støtte og opbakning, hun kunne få. Men det kom ikke af sig selv. Merete Groes måtte gang på gang råbe om hjælp og bede om støtte til at kunne klare opgaven. Hendes oplevelse var, at kommunen ikke ville bruge de nødvendige midler på det.

– Vi har haft aflastning lidt on and off, men det har været noget, jeg har skullet slås for. Hvis en aflastningsfamilie fx stoppede, så kunne der gå et halvt år, hvor vi ikke kunne få aflastning, lyder det.

Først efter mere end fem år blev familien tilknyttet et ressourcecenter i Aarhus, hvor de fik redskaber og viden, de kunne bruge til at få Sebastian til at falde til ro.

– Han havde brug for nogle helt særlige rammer. Han skulle modtages på en bestemt måde i skolen, og hans biologiske forældre blev udlært i, hvordan de skulle håndtere ham. Alt skulle være så ekstremt genkendeligt for ham. Efter en periode var det som om, der faldt ro på ham. Vi fik kørt nogle nye strukturer ind herhjemme, og vi fokuserede ikke på, hvad han havde ødelagt, men på hans ressourcer og gode sider, siger hun.

I 2011 blev Sebastian udredt på en børnepsykiatrisk afdeling i Aalborg. Udredningen viste, at Sebastian havde ADHD og autistiske træk. Trods kraftige anbefalinger fra afdelingen om, at plejefamilien skulle udviklingsunderstøttes, så følte Merete ikke, at de blev bedre klædt på efterfølgende. 

– En ting er jo at vide, at et barn har en diagnose. Noget helt andet er at vide, hvordan man rent faktisk hjælper og understøtter barnet, siger Merete Groes.

Truede med grillkniv

Sebastian bor ikke længere hos Merete Groes og hendes familie. En dag truede han hende med en grillkniv, og det gik op for hende, at opgaven var for voldsom.

– Jeg var ikke så bekymret for mig selv. Jeg tænkte bare, at jeg jo ikke kunne hjælpe Sebastian. Efterfølgende kiggede vi os over skulderen, for at se, om han skulle komme med en kniv. Og samtidig græd mit mor-hjerte, for jeg havde en 11-årig dreng, der var ved at falde fra hinanden. Han ønskede jo ikke at skade nogen af os, han havde bare ikke anden udvej, siger hun.

Kort derefter var der endnu en episode under en køretur, hvor han gik amok, fordi han ikke måtte få penge til noget, han gerne ville købe. Efterfølgende ringede han til sin mor, som hentede ham og kørte ham hjem til sig selv, hvor han ikke havde overnattet i flere år.

Merete Groes endte med at melde sig syg, fordi hun ikke kunne klare mere. Familien var nået bristepunktet og opsagde efterfølgende deres plejetilladelse.

I TV2-dokumentaren ser man, hvordan Sebastian bliver flyttet på institution efter at have boet hos sin mor i et par måneder. To uger senere bliver han flyttet igen.

Randers Kommune ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Men i dokumentaren lægger kommunen stor vægt på, at der skal spares på området. Over de næste tre år skal der spares seks mio. kr. om året på kommunens plejefamiler.

Behov for nyt system

Ifølge Merete Groes kunne Sebastian have boet hos hende endnu, hvis hun havde fået den rigtige støtte fra begyndelsen.

– Jeg tror godt, vi kunne have haft Sebastian endnu og fulgt ham til dørs, hvis kommunen havde støttet os meget mere intenst fra dag et. I stedet for at det er mig, der skal banke på hele tiden og sige, at der er noget ravruskende galt. Når jeg spurgte om hjælp og aflastning fik jeg at vide, at så er det nok for stor en opgave for os. Der er virkelig behov for, at kommunen anerkender, at hvis man anbringer så hårdt belastede børn i plejefamilie, så skal der følge ordentlig støtte og uddannelse med, siger hun.

I 2011 blev Sebastian udredt på en børnepsykiatrisk afdeling i Aalborg. Trods kraftige anbefalinger fra afdelingen om, at plejefamilien skulle udviklingsunderstøttes, så følte Merete ikke, at de blev bedre klædt på efterfølgende. Udredningen viste, at Sebastian havde ADHD og autistiske træk.

– En ting er jo at vide, at et barn har en diagnose. Noget helt andet er at vide, hvordan man rent faktisk hjælper og understøtter barnet, siger Merete Groes.

Truede med grillkniv

Sebastian bor ikke længere hos Merete Groes og hendes familie. En dag truede han hende med en grillkniv, og det gik op for hende, at opgaven var for voldsom.

– Jeg var ikke så bekymret for mig selv. Jeg tænkte bare, jeg kan jo ikke hjælpe Sebastian. Efterfølgende kiggede vi os over skulderen, for at se, om han skulle komme med en kniv. Og samtidig græd mit mor-hjerte, for jeg havde en 11-årig dreng, der var ved at falde fra hinanden. Han ønskede jo ikke at skade nogen af os, han havde bare ikke anden udvej, siger hun.

Kort derefter var der endnu en episode under en køretur, hvor han gik amok, fordi han ikke måtte få penge til noget, han gerne ville købe. Efterfølgende ringede han til sin mor, som hentede ham og kørte ham hjem til sig selv, hvor han ikke havde overnattet i flere år.

– Det er rystende, at man ikke lytter til hverken drengen selv eller familieplejen. Det er uansvarligt både menneskeligt og økonomisk. Menneskeligt, fordi det handler om Sebastians liv. Han er knyttet til familien og vil trives langt bedre, hvis han kan få hjælp til de udfordringer, han har. Og økonomisk, fordi Sebastian mister tilliden til, at det system, der er omkring ham, kan hjælpe ham og passe på ham.

– Det er uhyggeligt at tænke på, hvad der skal ske med ham fra nu af. Der er stor risiko for, at det er skadeligt for Sebastian at blive flyttet så meget som barn, siger hun.

Verne Pedersen glæder sig over, at folketingspolitikerne i den nye satspuljeaftale har stort fokus på at forbedre vilkårene for familieplejere.

Der er afsat knap 74 millioner kr. fra 2018-2021, som bl.a. skal gå til at indføre et nyt vidensbaseret grundkursus til familieplejerne. Desuden skal kommunerne stille en særlig funktion til rådighed, som skal stå for at give familieplejere løbende supervision, råd og vejledning.

Dokumentaren 'Plejebørn i klemme' kan ses på TV2 Play.