Velfærdsteknologi kan sætte fagligheden i spil

På podiet står en lille hvid robot med lysende grønne øjne, der skuer ud over salen. Og på storskærmen kan deltagerne se sig selv – filmet af robotten.

Anna Voss, ergoterapeut og teknologikonsulent i Teknologi i Praksis, er klar til at gå i gang med sit oplæg om velfærdsteknologi og socialpædagogik.

– Jeg ved godt, at mange er jer formentlig er lidt skeptiske over for det her felt. Men prøv lige at tænk lidt over, om I kan se nogle steder i jeres hverdag, hvor I ville kunne bruge sådan noget teknologi? For vi kommer altså til at gøre tingene anerledes på mange måder i fremtiden, fordi vi ikke er så mange til at løse de opgaver, der venter. Derfor er vi nødt til at gå nye veje, sagde Anna Voss.

Savner viden inden for psykiatrien

Anna Voss beskrev, hvad velfærdsteknologi er på følgende måde:

– Det er teknologi, der understøtter borgerens hverdag og medarbejderens arbejdsdag. Noget, der kan gøre hverdagen lettere for dem, der skal bruge teknologien – og for os som fagpersoner, sagde hun og anerkendte samtidig, at den nye teknologi nok ikke er så voldsomt udbredt inden for deltagernes fagområde.

– Vi har faktisk ikke så meget viden om netop jeres område. Der er godt nok mange små projekter rundt omkring, men savner en gedigen rapport eller samling på, hvad der sker på det her felt inden for psykiatrien. Men selvom mange af de nyeste teknologier er udviklet til andre grupper end de mennesker, I arbejder med, så kan de jo sagtens bruges af andre, sagde hun.

I Teknologi i Praksis, der ligger i Aarhus, har man gennem de seneste 20 år arbejdet med velfærdsteknologi og har bl.a. en udstilling af velfærdsteknologiske redskaber og hjælpemidler på Dokkx, som er et udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger, hvor man forsøger at afmystificere velfærdsteknologi.

Og hvorfor er der så overhovedet behov for velfærdsteknologi? Det gav Anna Voss følgende svar på:

• Det giver bedre kvalitet hos borgerne og øget selvstændighed.
• Det mindsker stigmatiseringen, når fx ordblinde kan få læst tekst eller sms op, eller når mennesker med angst ved hjælp af en app bliver mindre isolerede.
• Det forbedrer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejderne.
• Det bidrager til at støtte de demografiske og økonomiske udfordringer, der er i forhold til, at vi får flere ældre men færre til at tage sig af dem.
• Det kan forstærke tryghed, sikkerhed, sociale netværk og mobilitet for borgerne.
• Det frigiver tid – både for borgere og personale

En virtuel biografoplevelse

Anna Voss kom også med konkrete bud på, hvad man i dag bruger af velfærdsteknologi i Danmark. Det er bl.a. forskellige GPS-løsninger, robotter, IBG skræme, det sociale netværk Boblberg, Touch and play, lysterapi i ørerne og Virtual Reality. Og ikke mindst sidstnævnte teknologi er der stort potentiale i, sagde hun.

– Når man anvender Virtual Reality går man ind i en ny verden, hvor man oplever det som om, man har været der. Det er jo ikke alle mennesker, der kan være der, hvor de gerne vil være. Tag fx mennesker med angst – der kan man virtuelt lade dem prøve at gå i biografen og få hele oplevelsen med at købe billet og popcorn og finde vej ind i biografsalen.

Hun sluttede sit oplæg med en opfordring til deltagerne om, at man går sammen om at få velfærdsteknologien til at fungere.

– Man er nødt til at være fælles om det, og man er nødt til også at se på, om der er strukturelle og kulturelle ting i organisationen, som kan være barrierer for at få det til at lykkes. Det kræver tid og viden at implementere ny teknologi, men det er altså ude i virkeligheden – der hvor I arbejder – at man skal have det til at leve. Så hvis I har en god idé, så er det bare med at få det afprøvet. For velfærdsteknologi kan være en rigtig godt støtteredskab i vores arbejde, lød det fra Anna Voss.

Læs hele oplægget om velfærdsteknologi og socialpædagogik på fagligeselskaber.sl.dk/sindslidelser