Relationer, ja tak!

Jens Otto Krag blev kendt for udsagnet: ‘Man har et standpunkt, til man tager et nyt’. Det gælder tilsyneladende også for socialpædagogikken. I artiklen ‘Relationer bygger bro til virkeligheden’ (Socialpædagogen nr. 13/2017) fremgår det således, at døgninstitutionen Grenen-Glesborg nu arbejder med enerelationer til de unge, hvor medarbejderne tidligere skulle være utilgængelige for de unge som personer. Der skulle være vandtætte skodder mellem professionel og personlig/privat, og medarbejdernes adresser, arbejdsplan og mobilnumre blev holdt hemmelige for de unge.

Dette pædagogiske standpunkt er jo at svigte de unge, der i artiklen efterspørger voksne, der kan være vigtige og ægte i relationen til dem. Det er forstemmende at læse, at det for to år siden ‘var fuldstændig utænkeligt’, at en pædagog kunne indgå i en nær relation til en ung.

Hvad så nu er muligt. De ‘radikale’ ændringer på Grenen bryder ikke kun grænsen mellem professionel og personlig. Også grænsen mellem professionel og privat ryger med i faldet, så unge, der hvor kemien er bærbar, kan få udleveret sin pædagogs mobilnummer, deltage i aktiviteter sammen med pædagogen uden for Grenen ‘og sågar besøge vedkommende i privaten’. 

Fint at man tager et nyt pædagogisk standpunkt. Også selvom det er gammelt. For den tilgang, som præsenteres i artiklen, ligner jo til forveksling den, som vi arbejdede efter på Solhaven i mere end 25 år (glædeligt, i øvrigt, at se en af Solhavens tidligere medarbejdere som afdelingsleder på Grenen!). Af grunde, som jeg stadig ikke har begrebet, blev vores relationspædagogik fordømt af toppen i Socialpædagogerne. 

I dag kan man bestille et besøg af forbundsformanden til ens arbejdsplads (‘Få formanden på besøg’). På Solhaven inviterede vi flere gange, forgæves, Benny Andersen, så han kunne se det sted, som han så ivrigt talte ned i medierne.

Og så venter vi bare på, at Socialpædagogen kommer med en artikel, hvor det pædagogiske fallitbo MultiFunC på hhv. Sønderbro i København og Grenen i Jylland endevendes. Her var det metodetyranniet, som forhindrede pædagogerne i at indgå i enerelationer til de unge.