Gå til det som du går til dit parforhold

Skal medarbejdere på socialområdet i fremtiden blive bedre til at forebygge sager om omsorgssvigt som Slagelse-sagen, sætte tidligt ind mod arbejdsløshed eller løse andre komplekse problemer, så er det bydende nødvendigt, at socialpædagoger, socialrådgivere og en lang række andre fagpersoner kan samarbejde på tværs af de faglige skel. For ingen faglighed – heller ikke socialpædagogers – er tilstrækkelig til at løse komplekse problemer alene. Sådan lyder det fra en række eksperter og praktikere inden for tværfaglighed. 

Men det tværfaglige samarbejde – altså samarbejde, der involverer andre aktører med en anden form for faglig baggrund eller en anden profession – kan byde på mange bump på vejen. 

– I det tværfaglige samarbejde diskuterer man ofte de allermest komplekse sager. Løsningerne kan være mange, så uenighed er et grundvilkår, siger sociolog og forfatter Morten Ejrnæs, som er medforfatter til bogen ‘Når professioner samarbejder’, der udkom i sommer.

For at det tværfaglige samarbejde skal lykkes, må man derfor gå til det som et parforhold, hvor man lærer at diskutere sine uenigheder uden at skændes.

– At håndtere uenighed er det allervigtigste for, at det tværfaglige samarbejde kan fungere. Det gælder om at give plads til dem, der mener noget andet, men det er mindst lige så vigtigt, at man tør lægge sin egen mening frem, selvom man står alene med den, siger Morten Ejrnæs. 

I sagen om de misbrugte piger i Slagelse, som i sommer førte til en dom til kommunen, havde både Slagelse og tidligere Skælskør Kommune modtaget flere underretninger, men ingen reagerede på sagen. I mange lignende skandalesager er problemet på samme måde, at man ikke har fået belyst sagerne ordentligt i et tværfagligt forum og givet den nødvendige plads til at diskutere uenighederne, fortæller Morten Ejrnæs:

– Presset mod konsensus er voldsomt stort, og mange kan ikke lide at være uenige med nogen – dels fordi de ikke vil drage kollegers faglighed i tvivl, og dels fordi man bliver bekymret for selv at tabe ansigt, hvis man giver udtryk for en anden mening.

Bliv enige om at være uenige

Men hvordan giver man plads til den konstruktive uenighed, når man skal samarbejde med alt fra ergoterapeuter til lærere om at finde de bedste løsninger på komplekse problemer? Ligesom med parforholdet gælder det om at få skabt et tillidsfuldt fundament, hvor hver enkelt fagperson tør udtrykke sine synspunkter. Ansvaret hviler især på lederen, men Morten Ejrnæs opfordrer alle i samarbejdet til at bidrage til at etablere tilliden. 

– Er du tovholder eller deltager i et nyt team-samarbejde, kan du med fordel sige: ‘Skal vi ikke lave et forum, hvor det gælder om at få belyst den her sag så grundigt som muligt? Og skal vi ikke prøve at finde frem til de spørgsmål, vi er uenige om, og så virkelig give rum til, at de forskellige synsvinkler bliver lagt frem?’ Det giver tryghed på forhånd at aftale et frirum, hvor man kan få diskuteret tingene ordentligt igennem. 

Sigt mod et fælles mål

Hvis din bedre halvdel planlægger at købe et nyt køkken for de samme penge, som du forsøger at spare op til en jordomrejse, så kommer I uundgåeligt til at spænde ben for hinandens drømme. 

På samme måde kører alt for mange indsatser på det sociale område stadig parallelt ad hvert deres spor. Og det gør det vanskeligt at finde den bedste løsning for borgeren, advarer Bente Nissen, der er seniorkonsulent i Cabi og rådgiver om tværfagligt samarbejde på beskæftigelsesområdet.

– Hvis man skal hjælpe en arbejdsløs misbruger bedst muligt, så nytter det jo ikke noget, hvis beskæftigelseskonsulenten siger: ‘Vi kan ikke arbejde med beskæftigelse, fordi der er for meget misbrug’, mens misbrugskonsulenten siger: ‘Vi kan ikke få ham ud af misbruget, før han kommer i beskæftigelse’. Hvis de forskellige indsatser ikke får talt sammen og fundet fælles løsninger, ender borgeren som kastebold i systemet. 

I behandlingscentret KABS Stjernevang i Valby holder man omvendt det fælles mål i fokus ved at dele arbejdssted og holde ugentlige tværfaglige konferencer. 

– Tværfaglighed er hele fundamentet i den måde, vi arbejder på. Rent fysisk er vi organiseret på tværs af fagligheder, så vi sidder sammen og arbejder tæt sammen i det daglige. Og det tilbud og den behandling, vi tilbyder brugerne, bygger på at tilrettelægge en individuel tværfaglig behandlingsindsats, der tager udgangspunkt i de mål og problematikker, den enkelte borger har, fortæller misbrugsbehandler Daniel Fog Larsen, som sammen med en anden pædagogkollega repræsenterer den socialpædagogiske faglighed i sit team.

De kigger kun på paragraffer

Det kan være svært at diskutere sin uenighed konstruktivt, hvis man falder tilbage til fordomme a la ‘i jobcentret kigger de kun på paragraffer’. 

– Hvis man bilder sig ind, at man ved bedre end de andre faggrupper, bliver det svært at finde de tværgående løsninger, som komplekse problemer kræver, advarer Bente Nissen.

– Det er vigtigt at spørge åbent og nysgerrigt ind til samarbejdspartnerens faglighed og sige: ‘Hvilke løsninger ser du på det her problem?’ og ‘hvordan kan vi hjælpe hinanden til gavn for borgeren?’ På den måde kan man bedre finde frem til et fælles mål, siger hun.

Lektor ved Professionshøjskolen Metropol Andy Højholdt har beskæftiget sig med tværfagligt samarbejde i adskillige år inden for bl.a. det pædagogiske område. Han nikker genkendende til, at fagkampe udgør en af de største blokeringer for samarbejdet.

– Hver profession har jo sin overenskomstmæssige ret til at virke inden for nogle felter. Når man beder dem samarbejde på tværs, er der en risiko for, at andre kommer og tager deres arbejde. Derfor har vi bl.a. set fagkampe som dem mellem pædagogerne og lærerne i folkeskolen. I sådanne situationer er det vigtigt med en tydelig ledelse, der kan holde fokus på målgruppens behov, siger han.