Vi er på vej – men vejen er lang

Så blev det efterår. Høsten er i hus. Jeg ville ønske, at vi skulle høste mere end korn, æbler og andet godt til maven. Jeg ville ønske, at vi i Socialpædagogerne også kunne høste bedre arbejdsvilkår, en overenskomst og en lang række andre aspekter, der vil gøre jeres arbejde og hverdag nemmere og bedre. Ikke kun for jer, men i høj grad også for de børn, som I har I jeres varetægt. Jeg har sagt det før, men gentager det også her, at der er lang vej igen.

Men noget høster vi dog. Vi har senest på en stor konference den 5. september omkring udsatte børn og deres familier fået skabt øget politisk fokus på familieplejernes rammer og vilkår. En konference, hvis budskaber afstedkom en del debat i medierne og som vi naturligvis vil bruge til at sætte yderligere tryk på kedlerne.

Vi er i forbundshuset godt i gang med et intensivt arbejde for et styrket børne- og ungeområde. Og heri spiller familieplejerne jo en stor rolle. Blot ved det faktum, at hele 60 pct. af alle anbragte anbringes i familiepleje – også behandlingskrævende børn og unge – giver jo åbenlys anledning til at sætte familieplejens rammer og vilkår yderligere under lup. For I har krav på bedst mulige arbejdsvilkår både i forhold til løn, uddannelse, supervision og tilsyn.

Jeg er på en og samme tid fortrøstningsfuld og så lidt bange. Fortrøstningsfuld fordi vi lige nu oplever et politisk fokus på området – og i medierne, som aldrig tidligere set. Ja, og her tænker jeg ikke på sager som Slagelse-sagen. Men på artikler om jeres arbejdsvilkår, om de børn I modtager, om det, I mangler, og ikke mindst om det, I ønsker.

Men jeg er også bekymret, for spalteplads og politisk fokus er jo ikke en garanti for bedre tider. I forhold til både KL og regeringen har vi en meget forskellig optik på hele området. Og da de begge er vores vigtigste samarbejdspartenere, så er vejen ekstra lang og skridtene ekstra mange. Vi får intet foræret. Det bliver vi simpelthen nødt til at sande.

Hvis vi skal opnå noget, så skal vi stå sammen. Det er og har alle dage være fagbevægelsens dna. Det gælder også for familieplejere i fagbevægelsen. Vi har set, hvordan vi ved at stå sammen har formået at afværge kollektive vederlagsfastsættelser i flere byer. Her har familieplejere i samlet flok opnået gode resultater. Resultater, som aldrig var opnået på egen hånd. Vi håber derfor også, at vi i fremtiden vil se endnu flere familieplejere organiseret i SL. Det kan kun gøre vejen kortere.

Og her spiller I en helt afgørende rolle. I kan være med til at italesætte de faglige fordele ved fællesskabet i Socialpædagogerne, når I møder andre familieplejere på jeres vej. Da familieplejere ikke er tilknyttet institutioner, vi kan tage ud at besøge, eller har adresser liggende frit tilgængelig for alle på tilbudsportalen, så har vi i høj grad brug for jeres hjælp til at nå ud til endnu flere familieplejere.

I nyhedsbrevet kan I denne gang læse mere om Familieplejernes Dag, om den nyligt afholdte Landskonference for familieplejere og som altid få nyt om nogle af de sager, der er ankommet på forbundets bord.