Fokus på styrkerne

Statistikkerne taler deres eget tydelige sprog: Syv pct. af de anbragte børn går slet ikke i skole. Som 16-17-årige har 40 pct. ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det samme kun gælder for seks procent af de ikke anbragte – og som 25-årige har kun 30 pct. fået en ungdomsuddannelse.

Alvorlige tal – men nu forsøger 14 døgntilbud fordelt over hele landet at vende bøtten og give anbragte børn og unge bedre muligheder for at passe skolen, forsætte på en ungdomsuddannelse og øge deres chancer for at klare sig godt senere i livet. Det sker som led i projektet Styrket Indsats, der er støttet med 5,5 mio. kr. af Egmont Fonden.

Initiativtagere til projektet er Inger Winther Johannsen, partner i PD Academy og Ahmet Günes, ejer af Günes Consulting, der begge har specialiseret sig i social forandring og innovation. De to står sammen for ledelsen af projektet, der blev skudt i gang i efteråret 2015 og løber over to år – og som præsenteres på Socialpædagogernes konference ‘ Sammen om den rette indsats – bæredygtige indsatser på børne- og ungeområdet’, der afholdes mandag den 5. september i Nyborg.

– Vi ved, at uddannelse er en afgørende beskyttelsesfaktor i forhold til resten af livet, og for størstedelen af de anbragte er der kognitivt ikke noget i vejen for, at de kan få en uddannelse. Der sker bare så ufatteligt meget omkring dem og inden i dem, som forstyrrer og skaber rod, og formår vi ikke at støtte dem godt nok, kan det hæmme dem voldsomt som voksne, siger Inger Winther Johannsen.

Udforsker hvad der skal til

I modsætning til andre initiativer på området, hvor man afprøver en konkret indsats, går Styrket Indsats undersøgende til værks. De deltagende døgntilbud er her aktivt involverede i en udviklingsproces, hvor de selv udforsker, hvad der skal til for at give anbragte børn og unge bedre fremtidsperspektiver.

– Indsatsen er ikke på forhånd defineret. Men vi har skabt rammerne for, at de fagprofessionelle i en travl hverdag kan få tid og rum til at reflektere over egen praksis og omsætte den viden, de får undervejs, til ny handling, siger Inger Winther Johannsen. Med i projektet er både offentlige og private døgntilbud, meget store tilbud med flere afdelinger og meget små tilbud med kun få pladser. Nogle har intern skole, mens børnene og de unge andre steder går i folkeskole eller på specialskoler.

– Alle tilbud er igennem den samme proces, men arbejder ud fra den lokale kontekst, så de indsatser, der kommer ud af det, vil være forskellige. Fx er der jo kæmpestor forskel på, om tilbuddene har deres egen skole eller samarbejder med skoler uden for huset, siger Inger Winther Johannsen.

Interviews med børn og unge

Styrket Indsats tager afsæt i metoden Positiv Afvigelse, hvor man fokuserer på det, der virker. I forhold til børn og unges skolegang betyder det, at man leder efter de faktorer, der gør, at nogle – trods hårde odds – alligevel lykkes med at følge med fagligt og trives i skolen.

Centralt i projektet står interviews med mere end 100 anbragte børn og unge på de 14 døgntilbud, som medarbejderne har gennemført i projektets indledende fase, der gik i gang sidste efterår. Målet med disse interviews har bl.a. været at give medarbejdere og ledelse en mere nuanceret indsigt i, hvad det er, der gør skolegangen så svær.

– Pædagogerne siger, at det spørger de hele tiden ind til, og det gør de også. Men det er sjældent, at de ikke har en eller anden dagsorden. Det ligger i pædagogopgaven, at de skal guide børnene og de unge, men her har der været tale om helt åbne samtaler, hvor vi har bedt dem om at lytte nysgerrigt, lægge al forståelse til side og øve sig i at slippe voksenlogikken, siger Inger Winther Johannsen.

I interviewfasen var opgaven også at finde frem til positive afvigere og eksempler på indsatser, der har gjort en forskel for børnene og de unge. Den første fase sluttede med udgangen af april i år, og projektet er nu gået ind i en fase, hvor døgntilbuddene arbejder videre med de indsigter, de har fået og begynder at omsætte dem i praksis.

Børne- og Ungecentret Norddjurs i Grenaa er en af de 14 institutioner, der er med i Styrket Indsats. Stedet har to ungeafdelinger – Unghuset og Plus2 – med beboere i alderen 13 til 18 år. Fordi der er mulighed for efterværn, kan de unge blive boende, til de er fyldt 23 år. Stedet har ikke nogen intern skole, så de unge går enten i folkeskole eller deltager i kommunal heltidsundervisning ude i byen. De kan også gå på produktionsskole eller arbejde.

Graver i egen praksis

Socialpædagog Martin Harnisch er afdelingsleder for de to ungetilbud. Han fortæller, at den undersøgende tilgang i Styrket Indsats har været afgørende for, at man valgte at sige ja til at deltage i projektet.

– Her på stedet er vi drevet af, at vi hele tiden skal være skarpe på indsatsen, udfordre os selv og blive bedre til det, vi laver. Derfor er vi optagede af metoder og tilgang, men ikke af den manualbaserede tilgang. Vi kan godt lide at være lokalt forankrede, og Styrket Indsats tilbød, at vi kunne grave i lidt egen praksis. Det synes jeg lød rigtig spændende, fortæller Martin Harnisch.

Selv om udviklingsarbejdet er lokalt forankret, byder projektet samtidig på fælles workshops. Og muligheden for at udveksle viden og erfaringer med lignende institutioner så Martin Harnisch også som et plus.

– Mange af de tilbud, der deltager, har cirka samme målgruppe som os, så det, at vi kunne sparre med andre institutioner, var også tillokkende, siger han.

Øjenåbner for de unge

De to ungeafdelinger i Grenaa tæller i alt ti socialpædagoger. En af dem er Søren Johanson, som er tilknyttet Unghuset – og han nikker genkendende til det, statistikkerne fortæller.

– Næsten alle, der flytter ind hos os, har i en eller anden grad svært ved at klare deres skolegang. Som regel er der altid et eller andet, der er svært for dem, og det kan både være i form af faglige og sociale udfordringer, siger han.

I projektets første fase har medarbejderne interviewet både nuværende og tidligere anbragte på de to ungetilbud, og det har været en interessant øvelse, lyder det fra Søren Johanson. Han peger på, at det i socialpædagogisk praksis ikke er nyt at spørge ind til, hvad der er gået galt, mens der normalt ikke er så stort fokus på de ting, der går godt.

– Projektet her adskiller sig ved, at vi ikke udelukkende kigger på det, der er vanskeligt for de unge. Vi kigger også på, hvordan de kan lykkes med skolegangen på trods af, at det er vanskeligt, siger han. Den tilgang har ikke blot været en øjenåbner for pædagogerne, men også for de unge selv, mener Søren Johanson.

– Unge mennesker, der bliver anbragt, bliver tit nok konfronteret med det, de ikke formår. Men når man pludselig begynder at spørge dem om, hvad de har haft af gode oplevelser, bliver de klogere på sig selv og deres omverden. De begynder at opdage, at selv om verden overordet kan være lidt vanskelig og sort, så er der stadigvæk nogle lyspunkter og nogle ting, der fungerer, siger han. Som en anden gevinst ved projektet peger han på, at Styrket Indsats ikke blot kan gøre en forskel for unge, der er anbragt her og nu, men også for unge, der bliver anbragt i fremtiden.

– Det her er en udviklingsproces, som gerne skulle gøre, at vi fremadrettet bliver endnu bedre rustede til at udføre vores opgave, siger Søren Johanson.

Nye indsigter

Som et konkret eksempel på en af de positive afgivelser, der er dukket op i forbindelse med undersøgelserne, nævner Søren Johanson en ung fyr, der fik en afgangseksamen fra 9. klasse – selv om det ikke umiddelbart lå i kortene. Han var godt og grundigt skoletræt, havde svært ved at komme af sted om morgenen og interesserede sig ikke rigtigt for undervisningen.

– Som det ofte er tilfældet med anbragte børn og unge, var der også mange andre ting i spil. Så meget pegede imod, at det kunne lade sig gøre at få den eksamen. Men netop i hans tilfælde lykkedes det at finde nogle ydre motivationsfaktorer, der betød, at han begyndte at passe sin skole, fortæller socialpædagogen.

Mere konkret var den unge fyr meget glad for at komme på ture med sin ungdomsklub. Det var vigtigt for ham, og han gik derfor med på en aftale om, at han kunne tage med på turene, hvis han til gengæld mødte op i skolen.

– Han fik lov til det, han godt kunne lide, og det gav en synergieffekt, som fik ham til at acceptere, at han også skulle indgå i en sammenhæng, hvor det var nødvendigt for ham at slås lidt mere for tingene, siger Søren Johanson.

Mere at navigere efter

Ud over de unge har socialpædagogerne på Børne og Ungecentret Norddjurs i forbindelse med projektet også interviewet fx klubmedarbejdere, folkeskolelærere og andre undervisere. En af de opdagelser, der blev gjort her, var, at voksne som ifølge de unge havde gjort en positiv forskel i forhold til deres skolegang, ikke altid selv var klar over det.

– Fra underviserne fik vi også den indsigt, at det kan være svært for dem at tilrettelægge undervisningen, så specifikt de her unge får en god oplevelse. De ved naturligvis godt, at der er nogle vanskeligheder fagligt og socialt, men kan være usikre på hvilke støttetiltag, der skal til, fortæller Søren Johanson.

Den indsigt har ført til, at ungeafdelingerne nu arbejder med et koncept, der skal styrke samarbejdet mellem socialpædagoger og undervisere. Hensigten er at lave en lidt grundigere undersøgelse af, hvordan de unge – på godt og ondt – oplever deres skoleliv, så underviserne har mere at navigere efter.

– Det vi finder ud af, vil vi gerne bringe ind i skolen, så vi bliver proaktive i stedet for reaktive. Som pædagoger er vi rigtig gode til at rykke ud, når det går galt. Men vi vil også gerne give skolerne bedre forudsætninger for at tilrettelægge en god, individuelt rettet undervisning, siger afdelingsleder Martin Harnisch. Selv om Styrket Indsats først afsluttes i 2017, oplever Martin Harnisch, at udviklingsarbejdet allerede har sat sig spor.

– Vi har altid været gode til at samle nedfaldne frugter op. Hvis vi før har fået øje på noget, der gav mening i forhold til en ung, har vi sat det i værk. Men vi er nu på vej til at implementere en ny, mere analyserende og reflekterende praksis, hvor vi med tilgangen fra Styrket Indsats graver dybere ned i, hvad det er, der skal til for at få den unge til at lykkes. Det prøver vi så at reproducere, også i forhold til andre unge med tilsvarende problematikker. Så projektet har virkelig gjort en forskel, siger han.

 

Projektet følges tæt af SFI

SFI står for evalueringen af projektet og indsamler løbende data for at se, om der sker en positiv udvikling med børnene og de unge, når det gælder deres trivsel og skolegang. Det sker bl.a. via spørgeskemaer, der enten bliver udfyldt af børnene og de unge selv eller af deres kontaktperson, hvis de er under 13 år.

– Hvis barnet eller den unge bor på institutionen i hele projektperioden, bliver der hvert halve år taget en temperaturmåling på, hvordan det går. Ellers udfyldes skemaet ved indflytning på institutionen og igen ved projekts afslutning. Flytter et barn eller en ung ud i perioden, udfyldes det sidste spørgeskema ved fraflytningen, fortæller Helle Hansen, seniorkonsulent hos SFI.

Spørgeskemaerne bliver suppleret af kvalitative interviews med både børn, unge og medarbejdere fra døgntilbuddene. Derudover vil medarbejderne blive interviewet om, hvordan de har oplevet at arbejde med konceptet, og alle resultater bliver samlet i den rapport, der forventes færdig i efteråret 2017. Her vil også indgå beskrivelser af de problemstillinger og løsninger, der er arbejdet med på døgntilbuddene.

– Forhåbentlig bliver der med det her projekt placeret nogle byggesten, der giver et rigtig godt fundament for de anbragte børns videre skolegang, så der er grundlag for, at de på sigt kan klare sig bedre og komme videre i en ungdomsuddannelse, siger Helle Hansen.

Berigende børnepaneler

20 børn og unge i alderen 11-17 år fra de deltagende tilbud er med i to særlige børnepaneler, der med jævne mellemrum holder møder med de to projektledere, Inger Winther Johannsen og Ahmet Günes. Medlemmerne af børnepanelerne skal sikre, at de tanker og idéer, der opstår i forbindelse med projektet, holder set fra deres perspektiv.

– De tænker ikke på sig selv, men bruger en lørdag på at diskutere læring og døgntilbud, støtte og udvikling, fordi de håber at kunne hjælpe andre anbragte børn, siger Inger Winther Johannsen. Møderne oplever hun som meget berigende, fordi børnene og de unge med afsæt i deres egne erfaringer bidrager konstruktivt og kvalificeret til diskussionerne. På den måde kommer flere nuancer i spil.

– Henviser vi fx til forskning, der peger på, at det er godt at involvere forældrene, kan de fx meget konkret gå ind og sige, hvad vi skal overveje og hvor vi skal passe på i forhold til forældreinddragelse. De kan også sige, at noget kan give god mening, så længe man er barn, men vil være for meget, når man er teenager, fortæller Inger Winther Johannsen.