Anbragte børn svigtes af systemet

Tænk sig – ti år efter anbringelsesreformen, skal vi fortsat opleve en helt igennem uacceptabel sagsbehandling af børnesagerne. Sådan siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen efter en ny rapport fra Rigsrevisionen viser, at alt for mange anbragte børn stadig ikke får den behandling, som de har krav på ifølge loven.

Da Folketinget i 2006 gennemførte Anbringelsesreformen, var det på baggrund af en alt for dårlig håndtering af anbringelsessager på børneområdet. Reformen skulle sikre, at anbragte børn fik de samme muligheder som andre børn for at få en uddannelse, et arbejde og et familieliv, blandt andet ved at styrke kvaliteten af kommunernes sagsbehandling i anbringelsessagerne.

Her ti år efter er resultatet desværre, at reformen langt fra har virket efter hensigten. I rapporten kritiserer statsrevisorerne således, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser. Kritikken rettes også mod Social- og Indenrigsministeriet, som ifølge rapporten ikke har understøttet kommunerne tilstrækkeligt til at indfri anbringelsesreformens formål.

- Det er altså udsatte børn og unges livschancer, vi taler om. Al snak om forebyggelse, tidlig indsats og forskellige modeller giver jo ikke mening, når der er så store fejl og mangler. Det ville vi aldrig tillade på andre områder. Og det burde vi heller ikke tillade, når vi snakker udsatte børn og unges liv. Jeg er faktisk ret rystet over, at vi fortsat skal være vidne til det, siger Benny Andersen.

Plads til forbedringer

I KL indrømmer udvalgsformand Thomas Adelskov, at kommunernes sagsbehandling på anbringelsesområdet ikke har været tilfredsstillende.

- Vi skal blive bedre, det er der ingen tvivl om, og derfor tager vi kritikken til os. Kritikken er delt i to. Nogle fejl består i, at vi kommer en dag eller to for sent i forhold til at udarbejde en handlingsplan. Og så er der en mere alvorlig kritik af, at vi ikke er gode nok til at inddrage børn i forhold til deres egne sager, og det har vi i de seneste par år arbejdet med, siger han.

At inddrage barnet gennem børnesamtaler er en af grundpillerne i anbringelsesreformen. Dels for at øge barnets retssikkerhed - og dels for at sikre, at barnet kan formulere egne ønsker for, hvordan fremtiden skal se ud, og hvordan barnet gerne vil udvikle sig. Netop børnesamtaler er et af de punkter, hvor kommunerne har svigtet stort. I situationer, hvor kommuner skal flytte eller hjemgive et barn, undlod kommunerne at afholde børnesamtaler med 65 % af børnene, inden de traf afgørelsen.

I forbindelse med Rigsrevisionens rapport udtalte Socialminister Karen Ellemann, at hun må erklære sig enig i kritikken – men at det ikke er lovgivningen, den er gal med. Til DR sagde ministeren bl.a.: - Jeg synes, at vi har lavet de rigtige reformer, herunder anbringelsesreformen og barnets reform. Det, der historisk set er fejlen her, det er vores fokus på at få tingene ordentligt implementeret – og det er der, vi har set og stadigvæk ser alt for mange lovbrud. Der bliver ikke talt med de børn, det handler om, og der bliver ikke lavet tilstrækkelige handleplaner.

Gentænk indsatsen

Også LOS – De private sociale tilbud – opfordrer kommunerne til at styrke indsatsen over for anbragte børn, og det skal ifølge direktør Michael Graatang i høj grad ske ved at sikre, at kommunerne bliver bedre til at visitere børnene og har større fokus på resultatdokumentation af indsatsen.

- Vi ved fra vores medlemmer, at handleplanerne for børnene enten er mangelfulde eller ikke eksisterende. Der er ikke inddraget børnefaglig bistand, og der er ikke gennemført børnesamtaler. Det gør, at arbejdet med børnene mangler mål og fagligt grundlag. Alt for ofte ser vi, at det bliver det økonomiske incitament, der bliver afgørende for valg af anbringelsessted frem for en god og gennemarbejdet handleplan. Derfor håber vi meget, at kommunerne nu lytter til kritikken fra Statsrevisorerne, siger Michael Graatang til DenOffentlige.dk.

Ifølge Benny Andersen er der brug for mod til at re-tænke hele feltet.

- At vi nu ti år senere står her igen, bør give anledning til, at man laver fundamentalt om. Hele sagsbehandlingsområdet skal laves om, så man under sagsbehandlingen – på tværs af faggrænser - inddrager den viden og de faglige kompetencer, der er omkring børnene. Og det må være KL, som her skal tage første skridt. Læs Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for anbragte børn på kortlink.dk.