Nye veje for pædagoger

Én pædagog er ansat som direktør i en mindre virksomhed, der ansætter unge med sociale problemer til at fragte brugte kontormøbler. En anden er leder af kantinepersonalet i en større dansk virksomhed, hvor køkkenpersonale med nedsat funktionsevne eller sociale udfordringer står for forplejningen. Sådan lyder to konkrete eksempler, hvor en pædagoguddannelse har banet vej til et utraditionelt job.

I projekt ‘Nye aftagerfelter for pædagoguddannelsen 2015’ har en række lektorer og adjunkter fra forskellige professionshøjskoler (se faktaboks) undersøgt mulighederne for utraditionelle job- og praktikmuligheder for pædagoger og pædagogstuderende. Projektdeltagerne har i alt været i kontakt med omkring 150 virksomheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner, der bl.a. har medvirket i workshops – og formålet har været at afsøge muligheder og barrierer for, at pædagogers kompetencer kan udnyttes inden for såvel ældreområdet som private virksomheder, civilsamfundet og frivilligområderne samt det statslige område i form af kriminalforsorgen.

Når det gælder ældreområdet, sker der allerede en udvikling, idet antallet af pædagoger i tilbud til ældre og handicappede i kommuner og regioner på bare tre år er steget med 12 pct. Og ifølge projektrapporten giver pædagogers kompetencer da også rigtig god mening på ældreområdet – bl.a. i forhold til relationsopbygning, igangsættelse af aktiviteter og inddragelse af de pårørende. En barriere kan til gengæld være opfattelsen af, at pædagoger ikke kan varetage sundhedsopgaver – og at sundhedspersonale kan frygte, at pædagoger kommer og tager arbejdet fra dem.

Tydeliggør kompetencerne

Når det gælder civilsamfundet og frivilligområdet fastslår projektrapporten, at der ikke er nogen tvivl om, at pædagogernes kompetencer har stor værdi. Til gengæld kan barrieren være, at der kun er få lønnede stillinger – og få muligheder for lønnet praktik.

Også i private virksomheder kan der være god brug for pædagogers kompetencer, bl.a. inden for HR og ledelse samt for virksomheder, der ønsker at brande sig med Corporate Social Responsibility, CSR. Projektet har også fundet eksempler på, at pædagoger er ansat direkte i produktionen – fx i et firma, der udvikler og producerer legeredskaber, hvor pædagoger er med til at produktudvikle og her inddrager deres viden om, hvad børn kan – og ikke kan – og med observationer af børns leg.

I projektopsamlingen fastslås det:

‘For at komme ind i private virksomheder er det helt afgørende, at pædagoger er langt bedre til at kunne sælge sig selv og kunne tydeliggøre deres kompetencer rettet mod den konkrete virksomhed.’

På det statslige område ser projektet også muligheder for at få ansat flere pædagoger i kriminalforsorgen, hvor der allerede er sket en mindre stigning i antallet af pædagoger – og hvor der kan komme et øget behov de næste år, bl.a. fordi pædagoger kan bidrage med kompetencer til at støtte og motivere de indsatte til et kriminalitetsfrit liv.

Projektmedarbejderne har også andre råd til såvel studerende som uddannelsessteder, der gerne vil gå nye veje. Det handler blandt meget andet om at finde alternative finansieringer af den studerendes løn, så den fx deles mellem en frivillig forening og et etableret praktiksted som fx en SFO, om at fokusere på den fjerde (ulønnede) praktikperiode som en mulighed for at bringe de pædagogiske kompetencer i spil på nye områder og om at etablere mentorordninger for nye praktiksteder.