Ti veje fra snak til handling

– Der er ikke et quick fix. Vi er nødt til at sætte ind på mange måder.

Sådan konstaterede Socialpædagogernes formand Benny Andersen, da han i forrige nummer af fagbladet annoncerede, at forbundet er klar med en national handlingsplan, der skal dæmme op for volden og de tragiske drabssager på de socialpædagogiske arbejdspladser.

Meldingen kom oven på drabet på en sosuassistent på et botilbud i Roskilde i påsken og forud for det møde, som Socialpædagogerne sammen med tre andre forbund her den 3. maj har haft med de to ministre, der har ansvaret for henholdsvis behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, sundhedsminister Sophie Løhde og socialminister Karen Ellemann.

På mødet skulle forbundene og ministrene drøfte, hvad der kan gøres for at hindre gentagelser, efter der nu på fire år har været fem tilfælde af drab på ansatte på botilbuddene inden for det socialpsykiatriske område – og det haster med at komme i gang, siger Benny Andersen forud for mødet.

– Vi har snakket og snakket – og ventet og ventet. Nu skal der handles, og det er lige præcis det, vi lægger op til med de ti punkter i vores handlingsplan: en bred indsats, der involverer alle relevante parter og sikrer, at vi ikke kun symptombehandler, men får fat om problemets rod, siger Benny Andersen.

Og mens der er blevet snakket, er antallet af sengepladser i psykiatrien fra 2011 til 2014 faldet fra 2.949 til 2.750, mens antallet af psykiatriske patienter i samme periode er steget fra 110.000 til 143.000. Det viser tal fra Danske Regioner, skriver Dagbladet Politiken.

De ti bud i Socialpædagogernes handlingsplan drejer sig om at sikre, at der er de rigtige kompetencer og tilstrækkelige ressourcer på arbejdspladserne, om at sætte mere fokus på arbejdsmiljøet og på sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og den faglige indsats, og om at skabe bedre sammenhæng mellem den regionale og den kommunale indsats og sikre, at det bliver økonomisk attraktivt at forebygge vold mod de ansatte. 

Ministeren: Ressourcerne skal være der

Efter drabet i påsken er det yderligere kommet frem, at et af de botilbud, Blåkærgård, hvor et af de tidligere drab fandt sted, trods en ihærdig indsats for at højne sikkerheden alligevel har fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet efter svigt i sikkerhedsprocedurerne. Og det fik socialminister Karen Ellemann til at reagere:

– Kommunerne skal sikre, at der er sammenhæng mellem antal medarbejdere og de borgere, de skal arbejde med, og at den enkelte medarbejder ikke står alene med ophidsede og udadreagerende borgere. Og jeg synes, at der er grund til, at kommunerne overvejer, om de pålægger bostederne for store byrder, sagde Karen Ellemann til TV Midtvest.

– Vold og trusler om vold mod medarbejdere på botilbud er helt uacceptabelt. Vi har allerede igangsat en række initiativer til at forebygge vold på botilbud. Det gælder bl.a. en kortlægning af reglerne på området og udarbejdelsen af nationale retningslinjer til voldsforebyggelse, sagde ministeren.

Karen Ellemann pegede over for TV Midtvest også på, at det handler om, at psykisk syge borgere får det rette tilbud, hvor personalet har en faglighed, der matcher opgaven:

– For de borgere, der er raske nok til at være på et bosted, er det vigtigt, at medarbejderne på bostederne har de rette kompetencer til at håndtere dem. Og så har flere peget på, at bostederne mangler beføjelser og redskaber i arbejdet med borgere med svære psykiske lidelser. Det er jeg sammen med sundheds- og ældreministeren i gang med at se på, sagde Karen Ellemann.

Det rigtige tilbud

Dette sidste – at sikre, at de rette kompetencer er til stede – er netop det første af de ti bud, der udgør Socialpædagogernes forslag til en national handlingsplan: Den psykisk syge borger skal visiteres til et tilbud, der har de rette faglige kompetencer og de nødvendige ressourcer, lyder overskriften. Sådan er det bare langt fra altid:

– Men det er klart, at hvis man som psykisk syg kommer det rigtige sted hen – hvor man får den rette støtte og er omgivet af den rigtige faglighed – så vil det i sig selv virke forebyggende. Og her taler jeg ikke kun om den nødvendige socialpædagogiske faglighed, men også den sundhedsfaglige, altså psykiatere og læger. Der skal tværfaglighed til for at sikre den rette hjælp til den gruppe borgere, siger Benny Andersen.

Han peger også på, at det er nødvendigt at sikre, at den handleplan, som borgeren har ret til at få udarbejdet efter serviceloven, rent faktisk også bliver lavet.

– Vi ved, at en udredning og den efterfølgende handleplan, der beskriver udviklingen og formålet med indsatsen, i rigtig mange tilfælde ganske enkelt mangler. Det er ikke holdbart, og her tror jeg, at der skal strammes op gennem lovgivningen, siger Socialpædagogernes formand.

Det skal desuden gøres lettere for de socialpædagogiske arbejdspladser i fx socialpsykiatrien og på forsorgshjem at få aktindsigt i relevante sundhedsjournaler, der fortæller om diagnoser, behandling og adfærd, hedder det:

– Det kan man allerede i dag i et vist omfang. Men vi foreslår, at man udvider lovens adgang til det og samtidig sætter ind med en oplysningsindsats om mulighederne for at få de relevante informationer om borgerne, siger Benny Andersen.

Op med kompetencerne

Endvidere foreslår Socialpædagogerne et særligt kompetenceløft til ansatte, der arbejder med borgere med en særlig voldsrisiko – for at øge deres viden om bl.a. diagnoser, arbejdet med særligt udsatte borgere med fx dobbeltdiagnoser, konflikthåndtering og dokumentationsarbejdet.

Det skal også sikres, at de pædagogstuderende får den viden om forebyggelse og konflikthåndtering, som det har været intentionen.

Når det gælder konkrete værktøjer, skal arbejdet med risikovurderinger styrkes, og selvom der vil være stor forskel på, hvordan de kan bruges i praksis, bør der være en fælles ramme for, hvad risikovurderingerne skal medtage, og hvad ledelsens rolle er. Desuden bør der arbejdes målrettet med borgerinddragelse, hedder det i udspillet fra Socialpædagogerne.

Adgangen til supervision og sparring skal øges, fordi det både kan aflaste den enkelte og være med til at forhindre nye episoder:

– Supervision kan forebygge voldsepisoder, fordi man både som medarbejder og som medarbejdergruppe kan få sat ord på den tavse viden om, hvad der virker over for en borger – og så kan alle drage nytte af erfaringerne. På samme måde kan supervision og sparring være med til at forebygge konsekvenser på længere sigt af de belastninger, der vil opstå i løbet af en arbejdsuge, når man arbejder med mennesker i udsatte positioner og med en øget voldsrisiko, siger Benny Andersen.

Stop alenearbejdet

I sin kommentar til TV Midtvest understregede Karen Ellemann som nævnt, at ‘kommunerne skal sikre, at den enkelte medarbejder ikke står alene’ med en udadreagerende borger.

Men det sker alligevel alt for ofte, og det er baggrunden for en stor andel af de strakspåbud, Arbejdstilsynet giver på området, viser fagbladet Socialpædagogens gennemgang af påbuddene (se artiklen ‘Arbejdstilsynet slår ned på farligt alenearbejde’ på side 12).

Arbejdstilsynets vejledning siger ellers ganske klart, at man ikke må arbejde alene med en borger, når der er kendt risiko for vold. Denne vejledning overtrædes dagligt på mange arbejdspladser, konstaterer Benny Andersen.

– Der kan ske menneskelige svigt og fejl, det er klart, men det handler altså også om, at der mange steder er for få ressourcer til, at man i hverdagen kan efterleve vejledningen. Og det er helt uacceptabelt. Der skal være de rette ressourcer til stede, for ellers sætter man personalets liv og førlighed på spil. Det kan vi jo desværre se sker, siger han.

For at understrege vejledningens alvor og sikre bedre muligheder for sanktioner, hvis den ikke efterleves, foreslår Socialpædagogerne derfor, at vejledningen skrives ind i en ny voldsbekendtgørelse.

– Det vil give noget mere pondus i forhold til at få regioner og kommuner til at tage det langt, langt mere alvorligt, mener Benny Andersen.

Det skal ske samtidig med, at der skal indføres økonomiske incitamenter, der skal få kommuner og regioner til  at gennemføre voldsforebyggende og voldsbekæmpende indsatser med dokumenteret effekt.

Mere tilsyn

Socialpædagogernes udspil lægger også op til en styrkelse af Arbejdstilsynets muligheder for at holde øje med de arbejdspladser, der er særligt i risikozonen, når det handler om vold.

Efter i en årrække at have ført særlige tilsynsbesøg, bl.a. målrettet døgntilbud – som faldt bort i forbindelse med finansloven 2016 – har Arbejdstilsynet nu indført en ny form for tilsynsbesøg, kaldet udvidede risikobaserede tilsyn, hvor tilsynet i 2016 bl.a. har fokus på døgntilbud. Og det vil Socialpædagogerne have, at der også skal være midler til fremover.

Derudover vil Socialpædagogerne også inddrage de sociale tilsyn i arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø. Det skal ske ud fra devisen om, at de sociale tilsyn netop kan se sammenhængen mellem de arbejdsmiljømæssige rammer og de faglige udfordringer, der er – altså om der er overensstemmelse mellem de ressourcer, der er, og de borgere, tilbuddet huser.

Socialtilsynet skal også have mere fokus på at holde øje med antallet af medarbejdere og kompetencerne på det enkelte tilbud og holde det op imod med den voldsrisiko, der er på arbejdspladsen – både generelt men også konkret i forhold til fx vagtplanlægning, alenearbejde og arbejdstid.

– Vi mener, at Socialtilsynet skal indgå i et tæt samarbejde og en erfaringsudveksling med de lokale arbejdstilsyn og andre tilsynsmyndigheder som fx embedslægen, og så foreslår vi, at der under Socialtilsynet oprettes en taskforce til kommuner og regioner, der har en faglig, pædagogisk tilgang til forebyggelse af vold og konfliktnedtrapning, og som med kort varsel kan rykke ud på arbejdspladser, hvor der er akutte problemer med vold og udadreagerende adfærd, siger Benny Andersen.

Ud af gråzonen

Men skal hele indsatsen virke, og skal man undgå, at den psykisk syge borger ender i en gråzone mellem behandlings- og socialpsykiatrien, så skal der også skabes en langt bedre sammenhæng mellem den regionale og den kommunale indsats i behandlings- og socialpsykiatrien, mener Socialpædagogerne. Der skal skabes forpligtende partnerskaber, for ‘sammenhæng og koordinering af indsatsen er tvingende nødvendig for at optimere forholdene for borgerne og sikkerheden for personalet’, hedder det i udspillet.

Forslaget er bl.a. at forpligte den læge, der udskriver en psykiatrisk patient fra behandling, til at lave opfølgning efter en udskrivning, og at det som en del af opfølgningen løbende overvejes, om det er relevant med andre former for behandling end medicinsk behandling.

Desuden taler Socialpædagogerne i udspillet for, at ‘der skal sikres en helhedsindsats gennem et tæt koordineret samarbejde imellem visiterende kommuner, sundhedsområdet og det sociale område. Der må ikke ske en ansvarsfraskrivelse, når en borger sendes rundt i de forskellige systemer. Herunder er brugen af handleplaner et væsentligt styrings- og koordineringsredskab’, hedder det.

Men der mangler viden på området – ikke mindst praksisnær viden om voldsforebyggelse, mener Socialpædagogerne.

– Der er kun spredt og lidt viden på området, og vi indgår gerne i et samarbejde med etablerede forskningsinstitutioner for at få udarbejdet nogle forskningsprojekter. Og så skal den viden vi har, om fx hvilken rolle den fysiske indretning spiller, formidles, og den vidensdeling, vil vi selvfølgelig også gerne medvirke til, siger Benny Andersen.

– Det er afsindig vigtigt, at der sker noget nu, og jeg håber virkelig, at der fra politisk side – både nationalt og i regioner og kommuner – er vilje til at skride fra snak til handling – nu. Det skylder vi både alle de ansatte på området, og i højeste grad også de psykisk syge medborgere, siger Socialpædagogernes formand.