Pludselig stod vi med et overgreb

Det hører med til hverdagen, at de børn og unge, der bor på døgntilbuddet Hvidborg i Hvidovre, afprøver grænser. Også rent fysisk. Med kram, kærtegn og leg – oftest med nysgerrighed som drivkraft. Men da en yngre pige for nogle år siden fik besøg i en sen nattetime af en lidt ældre dreng, var det en helt anden grænse, der blev krydset.

Og det fik arbejdspladsen til at indse, at der var behov for både viden og klare retningslinjer for at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge på Hvidborg.

– Vi stod pludselig med et reelt seksuelt overgreb. En dreng gik om natten nedenunder og ind på værelset til en noget yngre pige, som han forsøgte at forgribe sig på seksuelt. Pigen i værelset ved siden af hørte, at der både blev sagt nej og stop – og hun hørte også drengen sige, at han ville komme tilbage i morgen, fortæller psykolog og forstander på Hvidborg, Mikala Frølich.

Personalet blev opmærksom på overgrebet, fordi pigen i det tilstødende værelse gik til en voksen dagen efter. Der blev hurtigt taget kontakt til JanusCentret i København, hvor man har specialiseret sig i at hjælpe børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd samt ofre herfor.

– Det var helt nyt for os at stå i den situation. Jeg havde dem alle tre inde til en snak hver for sig; pigen, som havde hørt det, pigen, der var blevet krænket – og som jo var ked af det, utryg og bange – og drengen selv, som på det tidspunkt ikke viste noget tegn på anger, og som på ingen måde erkendte, at han havde gjort noget, der var forkert.

På anbefaling fra JanusCentret blev drengen fjernet fra Hvidborg med det samme – og han kom faktisk aldrig tilbage.

– Han blev sendt ud i en ledig lejlighed med en pædagog, og det var meget voldsomt, også for ham, at blive isoleret på den måde, for han var rigtig glad for at bo hos os. Så det skabte en voldsom debat her i huset om, hvorvidt det var i orden at handle så drastisk, fortæller Mikala Frølich.

Lettere at forebygge

Selve episoden ligger godt et par år tilbage, og selvom det var første gang, at man reelt stod med et seksuelt overgreb, så var det ikke ukendt for medarbejderne på Hvidborg at opleve de unge afprøve grænser for seksualitet.

– Vi arbejder jo med børn og unge, som er emotionelt forstyrrede og omsorgssvigtede, som har tilknytningsforstyrrelser og nogle gange også diagnoser. Og jeg synes egentlig, at vi altid har haft fokus på seksualitet og på, hvordan man skal sætte grænser for hinanden – netop fordi de her børn er meget grænseløse på grund af deres opvækst, fortæller socialpædagog og afdelingsleder Jakob Jespersen.

Men på anbefaling fra JanusCentret valgte ledelsen på Hvidborg at udvikle en seksualpolitik for arbejdspladsen umiddelbart efter, at overgrebet fandt sted. Tanken var, at det gør det lettere både at forebygge og handle på seksuelt grænseoverskridende adfærd, når man har klare retningslinjer for, hvordan børnene er sammen og for, hvordan man som medarbejder skal handle, hvis der forekommer seksuelle overgreb eller krænkelser.

– Jeg har selv været her i ti år, og jeg synes, at vi i dag får flere børn, hvor vi på forhånd ved, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi som medarbejdere ved, hvordan vi foregriber det, hvordan vi håndterer det og hvordan vi snakker med de unge om sex – ikke mindst hvis de har været udsat for noget, siger Jakob Jespersen.

Onani bag lukket dør

Der bor lige nu i alt 12 børn på Hvidborg. De er fordelt efter alder på to etager, og som et forholdsvis nyt tiltag er der nu også vågent personale på om natten – bl.a. for at forebygge, at endnu et seksuelt overgreb kan finde sted. Men i det daglige handler medarbejderne ud fra den seksualpolitik og de retningslinjer, man har vedtaget – og som også er gjort helt klart for de børn og unge, der bor i huset.

– Pædagogerne siger fx til børnene: ‘Fordi I alle sammen har nogle ting, der er rigtig svære for jer, så kan I komme til at gøre nogle ting ved hinanden, som ikke er rart. Og derfor skal der være voksne sammen med jer det meste af tiden’. Vi fortæller dem, at når man bor her på Hvidborg, må man ikke sove sammen. Man må ikke være kærester med hinanden. Og man må ikke være alene inde på værelset med andre børn bag en lukket dør, forklarer Mikala Frølich.

De unge får også at vide, at de – præcis som personalet – ikke må gå med hverken nedringede bluser eller vise mave. At de ikke må bade sammen – og at onani er noget, der foregår alene på værelset med lukket dør.

– Man må gerne snakke med de voksne om onani, og vi har også nogle, hvor vi laver direkte seksualvejledning med dem på tomandshånd. Vi går altid ind og vurderer fra barn til barn, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Fx kan det at se porno jo være godt på den måde, at de får udløsning – men det kan også tænde ilden hos nogle. Og det skal man overveje, hvis man sidder med en ung, der måske er på kanten til noget krænkeradfærd, lyder det fra forstanderen, som understreger, at det handler om at udsætte de unges seksuelle debut længst muligt.

– De her børn er så skrøbelige på så mange forskellige områder, så vi gør, hvad vi kan for at passe på dem. Men vi er udfordret af Skype og Facetime, så vi har klare regler om, at man kun er på internettet i fællesrummet, hvor der også er voksne. De har selvfølgelig deres mobiltelefoner, men dem skal de aflevere kl. 22, og der bliver slukket for nettet i hele huset kl. 22.30.

Godt med klare definitioner

For personalet er det også et godt værktøj at have en seksualpolitik, hvor det fremgår, hvad man skal gøre i tilfælde at et seksuelt overgreb – og ikke mindst nogle klare definitioner af, hvad seksualitet er for en størrelse.

– Vi brugte både JanusCentret og Red Barnet, da vi skulle sætte ord på det med seksualitet og overgreb, og vi blev bestemt klogere. Fx dukkede der pludselig et begreb op, grooming, som gav mening for os. Det er, når krænkeren manipulerer og bearbejder offeret op til et overgreb ved bl.a. at opnå tillid, tryghed og tæt relation. Og det var jo nok det, der skete op til det overgreb, vi oplevede, siger Mikala Frølich, som også er glad for, at man nu har nogle klare definitioner af, hvilke tegn og signaler man skal være opmærksom på – og ikke mindst hvad der kan betragtes som almindelig seksuel alderssvarende adfærd.

Næste skridt bliver at sætte endnu mere fokus på, hvordan man kan få de unge til at fortælle om det, hvis de har været udsat for noget seksuelt krænkende eller grænseoverskridende.

– Vi har desværre haft eksempler, hvor der er gået lang tid – i et tilfælde halvandet år – inden det pludselig kom frem, at et barn havde været udsat for et overgreb, der dog ikke fandt sted her i huset. Så vi skal hele tiden øve os i at blive bedre til at opspore, hvis der er et eller andet skævt, siger hun.