Boligsociale indsatser virker

Analysen, der er lavet af Kraks Fond Byforskning, og som er den første af sin art, der måler på effekten af de forskellige typer af indsatser, har kigget på effekten over tid af det program, der blev lavet fra 1994 til 1998 under Nyrupregeringens Byudvalg. Det var første helhedsorienterede indsats, der både bestod af sociale, økonomiske og fysiske indsatser i de udsatte boligområder, og hvor der blev investeret i alt 2,1 mia. kr.

Og forskningsstudiet viser altså, at de områdebaserede indsatser har gjort gavn for beboerne i de udsatte boligområder. Og det gælder både for mænd og kvinder – omend effekten er forskellig for de to køn:

For mændene gælder, at to procentpoint flere er kommet i ordinær beskæftigelse – blandt kvinderne er der kun en meget lille effekt. Betydeligt flere kvinder er til gengæld kommet i gang med en uddannelse.

– Vores studie viser, at det, der skaber effekten og får flere mænd i arbejde, er de sociale indsatser som jobvejledning, klubaftener og it-værksteder. De fungerer som en investering i beboernes kompetencer og bidrager således til, at beboerne får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, siger SFI-forsker Gunvor Christensen, der har lavet det omfattende forskningsstudie for Kraks Fond Byforskning.

– At signifikant flere kvinder kommer i gang med en uddannelse skyldes de sociale indsatser, som involverer kvinderne i netværk og fællesskaber, hvor de får viden om, hvordan de gennem uddannelse kan forbedre egen livssituation, siger hun.

Og det er altså de sociale indsatser, der tæller, viser analysen – og det er også de sociale indsatser, der skal satses på i de kommende år, mener direktøren for Kraks Fond Byforskning, Lars Pico Geerdsen:

– Selvom de sociale indsatser i udsatte boligområder har ændret sig fra midten af 1990’erne og til nu – med en større grad af professionalisering, målretning og dokumentation af indsatser – så er dna’et i de sociale indsatser det samme: Indsatserne udformes fortsat som konkrete aktiviteter i boligområder, hvor de dels udfylder huller, som de offentlige velfærdsydelser ikke formår, og dels bygger de bro til det ordinære velfærdssystem, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.