Supervisor styrker plejebørns skolegang

En lang skoledag, et par timer i SFO, måske en enkelt fritidsaktivitet – og så hjem til familien, hvor der skal laves lektier, så man kan være klar til næste dag i klassen. Sådan ser hverdagen ud i mange plejefamilier, hvor det ofte er en udfordring at finde tid, ro og rum til at gøre den obligatoriske lektielæsning til en god oplevelse.

Sådan har det også været hjemme hos familieplejer Siv Mette Bojesen i Rostrup i Mariagerfjord Kommune, som længe har haft følelsen af, at det gik lidt skævt med skolegangen.

- Vores plejedatter er ti år og går i 3. klasse. I skolen har hun haft en del udfordringer både fagligt og socialt, hvilket betyder, at hun har haft lidt for meget fravær og ikke været specielt motiveret for at gå i skole. Helt fra da hun startede i 0. klasse, ville hun meget hellere sidde med en malebog frem for at lære tal og bogstaver, så på trods af skolens store forståelse og engagement har lektielæsningen været noget op ad bakke hos os, fortæller Siv Mette Bojesen.

Ni plejefamilier med i projekt
Med baggrund i, at flere undersøgelser og forskning har vist, at netop anbragte børn klarer sig dårligere end andre børn i skolen, og at de sjældnere gennemfører en uddannelse, har Ressourcecentret i Mariagerfjord Kommune søsat et projekt, der skal støtte plejefamilier i at give børnene den bedst mulige tilknytning til skolen.

Projektet er et samarbejde mellem Socialpædagogerne og Kommunernes Landsforening og har fået støtte af Fremfærd Særlige Behov. Kort fortalt går det ud på, at en læreruddannet supervisor støtter plejefamilierne i at skabe gode rammer for plejebørnenes hjemmearbejde – og samtidig sparrer med skolernes lærerteam, så de også i skolen og klassen får en større forståelse for, hvad et plejebarn kan have med i bagagen.

Siden 1. september sidste år har supervisor Niels Graarup samarbejdet med i alt ni plejefamilier i kommunen.

- Min erfaring er, at plejebørn ofte forfølges af en negativ fortælling. Hvis et anbragt barn er udfordret rent fagligt eller har problemer med at koncentrere sig i timerne, så lyder forklaringen ofte, at det jo også er et plejebarn. Det er børn, som ud over boglige vanskeligheder ofte kæmper med et lavt selvværd og måske føler sig udenfor i klassemiljøet, og den spiral prøver vi på at få vendt, siger Niels Graarup, som selv er læreruddannet og gennem mange år har arbejdet med inklusion og udsatte børn.

Vrøvleord og weekendmatematik
Hjemme hos Siv Mette Bojesen hiver plejedatteren ’Cecilie’ en af yndlingsbøgerne, Gummi-Tarzan, frem fra reolen, og så bliver der ellers puttet godt i sofaen. I første omgang er det plejemor, der læser højt. Men ikke helt efter bogen.

- Jeg har efter sparring med Niels fundet ud af, at det kan hjælpe læsningen på vej, hvis jeg ind imellem laver vrøvleord. Så i Gummi-Tarzan læser jeg måske blomstervand i stedet for buksevand eller kontor i stedet for lokum – og så retter Cecilie mig med det samme, for hun følger jo med i teksten. Det har vist sig at være en rigtig god metode til at få hende engageret i læsning, fortæller Siv Mette Bojesen.

Et andet lavpraktisk råd, hun har fået fra supervisoren, er, at det måske ikke altid er optimalt at læse lektier i skumringstimen på hverdage, hvor barnet ofte er træt og har svært ved at koncentrere sig.

- Niels foreslog, at vi i stedet læser lektier i weekenden, og det gør en kæmpe forskel. Så tager vi måske lidt dansk om lørdagen og matematik søndag – og pludselig sidder jeg med en pige, som ikke går død i lektierne. Resultatet er, at vi nu er bedre med i forhold til det, de lærer i klassen – og Cecilie har fået mere mod på skolen, fordi hun føler, hun har større fagligt overskud og er i stand til at følge med i timerne.

Når der er for meget i hovedet
For en del plejebørn – og det gælder også hjemme hos familien i Rostrup – er der mange ting, der spiller ind på, om det at gå i skole bliver en god oplevelse. I Cecilies tilfælde handler det i høj grad om, at den uro, der er i klassen med omkring 25 elever, gør det svært for hende at koncentrere sig.

- Hun vil faktisk rigtig gerne i skolen, og hun vil gerne lære, men ofte har hun så meget uro inde i hovedet, at det er svært. Derfor bliver hun nogle gange hurtigt betragtet som en lidt besværlig pige, som er svær at inkludere i klassemiljøet, fortæller Siv Mette Bojesen.

Også her har det været en stor støtte at have samtaler med Niels Graarup, som selv kender til hverdagen og vilkårene for skolelærere, samtidig med at han kender de problemstillinger, plejefamilier tumler med. I projektet har han løbende kontakt til de lærere, der i hverdagen underviser de deltagende plejebørn.

- Jeg har holdt møder med de involverede lærerteam for at fortælle om projektet, og jeg har hele vejen rundt mødt positive tilkendegivelser. For mig er det meget vigtigt at gå ydmygt til sagen og ikke fortælle lærerne, hvad de bør gøre - men derimod lytte til, hvordan de oplever barnet i klassemiljøet. Så kan jeg bidrage med min viden om barnet og familien og på den måde skabe en større viden og forståelse for anbragte børn til gavn for både barnet selv, klassekammeraterne, lærerteamet og klassens forældre, siger han.

Lettelse at få sparring
I projektet har de deltagende plejefamilier i flere omgange møder og sparring med supervisor Niels Graarup, og det er i høj grad den kontakt, der er nøglen til succes. Det er plejefamilien, der skal klædes på til selv at være bedre i stand til at håndtere skolegang og hjemmearbejde med deres plejebarn.

- Som plejefamilie møder vi hele tiden en masse krav. Vores barn skal selvfølgelig passe sin skole, men tilsynet anbefaler også, at de helst har en til to fritidsaktiviteter, hvilket godt kan være svært at få til at hænge sammen i en travl hverdag. Og når Cecilie går død på alt det, så er det jo os, der sidder med udfordringen, når hun simpelthen ikke kan overskue at få proppet mere ind i sit hoved, lyder det fra Siv Mette Bojesen.

For hende har det derfor været en stor lettelse at sparre med en supervisor, som både kender til vilkårene i skolen og i plejefamilien.

- Niels har støttet os i, at vi skal finde en model, der passer ind hos os – både når det gælder lektielæsningen, og når det gælder fritidslivet. Vi er nu begyndt at skære ned på aktiviteter som svømning og badminton, fordi det simpelthen blev for meget. I stedet gør vi nu mere i at lave aktiviteter i familien i stedet, og det giver en helt anden ro, siger Siv Mette Bojesen, som samtidig understreger, at hun i projektet har haft et rigtig godt samarbejde med Cecilies skole.

- Arden Skole har været meget lydhøre over for de tiltag, vi har arbejdet med – og de har med deres interesse og engagement været gode samarbejdspartnere for os både på det sociale og faglige plan. Så deres opbakning er også en del af forklaringen på de fremskridt, vi oplever.

Fokus på et fagligt løft
I projektet er der en klar målsætning om, at der skal sættes mere fokus på det faglige i relation til skolegangen, fortæller Niels Graarup.

- De udfordringer, plejebørn kan have rent faglig og bogligt, smitter mange gange af på det sociale liv i klassen også. Derfor vil vi gerne skrue lidt op for den faglige inklusion, for hvis man klarer sig godt i fx matematik eller dansk, så bliver man måske hurtigere socialt accepteret. Trivsel behøver ikke altid at komme først – vi kan også bruge fagligheden som løftestang, siger Niels Graarup, som oplever, at plejebørn ofte kan præstere langt mere, end omgivelserne tror.

- Vi må altså godt være lidt ambitiøse og stille krav, for det kan være en kæmpe succesoplevelse for et plejebarn at opleve, at de når i mål med nogle konkrete faglige målsætninger, siger han og tilføjer, at han i projektet er rigtig glad for samarbejdet med både plejefamilierne og de involverede skoler.

- De fremskridt, vi opnår, skyldes i høj grad, at vi har et tæt samarbejde hele vejen rundt – og at såvel plejefamilier som de skoler, de respektive plejebørn går på, har vist stor interesse for projektet og bakket op om den måde, vi arbejder på. Det er et fælles projekt.

Kender skoledagen
I stuen i Rostrup skinner vintersolen og spreder varme og lys i stuen, hvor Cecilies friskbagte muffins bliver serveret, inden hun får lov til at koble lidt af med Fifa-spil på iPad’en.

- Vi har gennem samarbejdet med Niels lært, at vi hele tiden skal tage udgangspunkt i det, vi oplever her hos os. Hvis Cecilie virker træt efter en lang skoledag, så glemmer vi alt om bøger og lektier – så hygger vi i stedet. Og så kan det da godt være, at brætspillet ender med, at vi alligevel lige lister en bog frem og får læst lidt, siger Siv Mette Bojesen.

I det hele taget er nøglen til at øge plejebørns motivation for at gå i skole, at der etableres en fælles viden og forståelse for de behov og udfordringer, det enkelte barn har.

- I familien handler det måske om konkret hjælp til at skabe de bedste rammer for, hvordan man laver matematik eller får læst lidt hver dag – eller om at introducere nye elektroniske læringsmidler eller apps, der kan lette skolearbejdet. Omvendt kan det også være godt for de involverede lærere at få mere viden om, hvad det enkelte barn har med i bagagen – eller der kan være behov for at styrke kontakten mellem plejeforældre og lærere, fortæller Niels Graarup.

Selv har Siv Mette Bojesen været glad for at få en tættere kontakt til både de øvrige forældre i klassen og lærerteamet, fortæller hun.

- Vi, som kender Cecilie, ved, hvor vigtigt det er for hende med struktur og faste rammer, så en hverdag med mange skiftende vikarer og uro i timerne er aldrig godt. Men i og med at vi nu har fået sat ord på mange af de udfordringer, vi oplever i hverdagen, er de i lærerteamet blevet meget mere bevidst om, hvad der skal til for at sikre, at en elev som Cecilie altid kender dagen. Fx bestræber de sig nu på altid at bruge de samme vikarer i klassen – og det gør en stor forskel for vores pige, siger Siv Mette Bojesen.

Fakta om projektet:

• Projektet i Mariagerfjord Kommune er et pilotprojekt støttet af midler fra en pulje under Fremfærd Særlige behov, der skal bruges til at udvikle den kommunale kerneopgave med at inkludere mennesker med særlige behov.
• I projektet får plejefamilier ekstra støtte til at sikre plejebørnene en god skolegang. Det sker bl.a. gennem en læreruddannet supervisor, som kommunen har ansat til at hjælpe, støtte og rådgive plejefamilier og lærerteam.
• Den primære målgruppe i projektet er børn mellem seks og 16 år anbragt i familiepleje, og i alt deltager ni plejefamilier med i alt ti børn, der går i 3. til 6. klasse. Der er også en kontrolgruppe af familier, som ikke tilknyttes en supervisor.
• Et af målepunkterne i projektet er den årlige læseudviklingstest samt nationaltest i matematik, hvor man ser på, hvordan børnene har udviklet sig rent fagligt. Indsatsen vil også blive evalueret gennem spørgeskemaer til plejefamilierne.