Ankestyrelsen: Muligt at blive i plejefamilien

Opretholdt anbringelse – sådan hedder det, hvis et plejebarn efter at være fyldt 18 år alligevel kan blive i deres plejefamilie, indtil han eller hun fylder 23 år. Det er en mulighed, der har været der siden januar 2014, og som kan gives, hvis den unge har en ’betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne’.

Der skal med andre ord være tale om unge, der har så store problemer, at de ikke har udsigt til at få en selvstændig voksentilværelse, men måske på sigt kan komme til på et botilbud efter servicelovens paragraf 108 eller 109.

Men en ung 18-årig fik alligevel afslag fra kommunen på at blive i den plejefamilie, hvor vedkommende var vokset op. Den unge havde en medfødt alkoholskade, lider af OCD og multiallergi, er præget af umodenhed og svag udvikling, har generelle indlæringsvanskeligheder og har desuden en række følelsesmæssige og sociale udfordringer.

Men det blev altså et nej fra kommunen. Endda i to omgange:
Først gav kommunen afslag efter servicelovens paragraf 76, som handler om hjælp, der kan ’bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaffelse af selvstændig bolig’. Her mente kommunen, at den 18-årige var så dårligt fungerende, at vedkommende slet ikke kunne få en selvstændig voksentilværelse.

Afgørelsen blev anket, og derfor bad Ankestyrelsen kommunen se på, om der kunne være mulighed for opretholdt anbringelse efter paragraf 76 a – den nye paragraf, der blev indført i januar 2014. Her hedder det, at kommunen skal give hjælp til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når ’det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.’ Med andre ord netop en hjælp, der skal forberede den unge på livet på et botilbud.

Men igen sagde kommunen nej. Nu vurderede man modsat i første afgørelse, at den unges funktionsevne ikke var betydelig og varigt nedsat og lagde vægt på, at der havde været en vis udvikling hos den unge i perioden siden kommunens første afgørelse.

Men den vurdering blev underkendt af Ankestyrelsen, og derfor har Ankestyrelsen ændret kommunens afgørelse, så den unge kunne blive i den plejefamilie, hvor vedkommende altså er vokset op. Styrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at den unges funktionsevne er som beskrevet oven for, og at den unge ’kun i begrænset omfang har udviklet nogle færdigheder i forhold til at tage busser og ordne sit vasketøj’.