Supervisor giver plejebørn bedre skolegang

Det dufter af nybrygget kaffe og hjemmebagte banan muffins, og vintersolen spreder lys og varme i stuen, hvor familieplejer Siv Mette Bojesen sidder tæt sammen med sin plejedatter. Emnet er ellers noget, der normalt ikke interesser den 10-årige pige så meget – nemlig skolegang og lektielæsning. Men i dagens anledning, hvor Socialpædagogernes formand Benny Andersen har lagt vejen forbi plejefamilien i Rostrup i Mariagerfjord Kommune, går hun med til at fortælle lidt om sin hverdag i 3. klasse på Arden Skole.

- Det er faktisk blevet rart at gå i skole, og det går også bedre med at lave lektier, siger hun, hvilket familieplejer Siv Mette Bojesen hurtigt bakker op om.

- Vores lektielæsning kører meget bedre nu, og det skyldes i høj grad, at jeg har fået ny inspiration og konkrete tips til, hvordan vi strukturerer skolearbejdet herhjemme. Resultatet er, at mit plejebarn er bedre forberedt, hver dag hun går i skole – og fordi hun nu kan mærke, at hun faktisk er godt med, har hun meget lettere ved at overskue skoledagen, fortæller Siv Mette Bojesen.

Skaber gode læringsrum

Vi er på arbejdspladsbesøg i Mariagerfjord Kommune for at høre om det projekt, plejefamilien er en del af. Projektet, der er et samarbejde mellem Socialpædagogerne og Kommunernes Landsforening, undersøger effekten af at benytte en læreruddannet supervisor til plejefamilier med plejebørn i alderen 6 til 16 år.

Med til bords hjemme hos familien i Vrå sidder derfor også Niels Graarup, som siden 1. september sidste år har været ansat som supervisor. Hans rolle er at støtte plejefamilierne i, hvordan de kan skabe gode læringsrum og tilrettelægge lektielæsningen – og styrke samarbejdet mellem plejefamilier og skole.

- Plejebørn har ofte nogle særlige udfordringer, som der skal tages højde for både i skolen og hjemme hos plejefamilien. Min opgave er derfor både at vejlede plejefamilien, så de får skabt nogle bedre rammer for skolearbejdet i hjemmet – og samtidig sparre med skolernes lærerteam, så de også får en større forståelse for, hvad de her børn kæmper med ud over det rent skolemæssige, fortæller Niels Graarup, som selv har mange års erfaring med at arbejde som lærer med inklusion og udsatte børn og unge.

Spændende fælles projekt 

I Mariagerfjord Kommune er tanken med projektet at sikre en stabil skolegang for anbragte børn – ikke mindst fordi forskning har vist, at en stor del af de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, sjældnere får en uddannelse.  Projektet har fået støtte fra Fremfærd Særlige Behov.

Kernen i projektet er, at man ved at indtænke lærerfagligheden i supervisionsopgaven både bringer mere viden om plejefamilierne ind på lærerværelset – og styrker plejefamilierne i at skabe gode rammer for plejebørnenes hjemmearbejde.

- Det er et utrolig spændende fælles projekt mellem Socialpædagogerne og KL, som er med til at udvikle familieplejeområdet. Idéen med at have en læreruddannet supervisor til at støtte plejefamilierne i lektielæsning giver rigtig god mening, og her hos Siv mærker man jo tydeligt, at det har haft en god effekt for både hende og plejebarnet, siger Benny Andersen, som derfor håber, at man vil lade de gode erfaringer fra projektet brede sig.

Brudt den negative fortælling

En vigtig del af projektet handler ifølge supervisor Niels Graarup om, at man får brudt en negativ spiral for anbragte børn.

- Min erfaring er, at plejebørn ofte forfølges af en negativ fortælling. Hvis et anbragt barn er udfordret rent fagligt eller har problemer med at koncentrere sig i timerne, så lyder forklaringen ofte, at det jo også er et plejebarn. Det er børn, som ud over boglige vanskeligheder ofte kæmper med et lavt selvværd og måske føler sig uden for i klassemiljøet, og den spiral prøver vi på at få vendt, siger Niels Graarup, som understreger, at alle forandringer og fremskridt hos de involverede plejebørn sker i et tæt samarbejde med både den enkelte plejefamilie og de lærere, der i hverdagen underviser børnene.

- Jeg har holdt møder med de involverede lærerteam for at fortælle om projektet, og jeg har mødt positive tilkendegivelser hele vejen rundt. Som supervisor er jeg med til at skabe en større viden og forståelse for anbragte børn til gavn for både barnet selv, klassekammeraterne, lærerteamet og klassens forældre, siger han.

Hyggelæsning og weekendmatematik

Hjemme hos Siv Mette Bojesen er de rigtig glade for, at den lokale skole har bakket 100 pct. op om projektet og været gode samarbejdspartnere for plejefamilien på både det sociale og faglige plan. Og selvom projektet endnu ikke er afsluttet og evalueret, er hun ikke i tvivl om, at plejedatterens forhold til det med at passe sin skole og lave lektier har ændret sig markant.

- Vi var kørt lidt træt i altid at bruge de samme metoder, hvor vi hver aften sad og kæmpede med en træt pige, der havde svært ved at koncentrere sig om at læse og regne. Vores supervisor, Niels, foreslog så, at vi i stedet lavede lektier i weekenden, og det har gjort en stor forskel, fortæller Siv Mette Bojesen.

Samtidig fik hun tips til, hvordan hun kunne gøre læsningen lettere.

- I dag læser vi ofte i sengen, så det bliver en hyggestund. Så læser vi på skift så meget, som vi nu orker. Jeg har fra lærerne fået en tilbagemelding om, at de tydeligt kan mærke en forandring, så det giver gevinst. Men vigtigst af alt er, at jeg hver dag kan mærke, at det at gå i skole er blevet sjovere for min pige – det er ikke længere bare en sur pligt, der skal overstås.