Danskerne: Der er forskel på udsatte

For godt to år siden spurgte meningsmålingsinstituttet Epinion et udsnit af danskerne om deres syn på socialt udsatte. Det var Rådet for Socialt Udsatte, der gerne ville vide, hvordan danskerne ser på bl.a. hjemløse og stofmisbrugere og på den indsats, der bliver gjort for de udsatte gruppe. To år senere fik rådet igen Epinion til at foretage rundspørgen, og undersøgelsen blev offentliggjort i starten af februar.

På en række områder ligner tallene fra oktober 2013 de tal, der er fremkommet gennem de interview, der blev gennemført i oktober 2015, men på en række områder er der også sket forskydninger.

Ikke mindst optræder flygtninge i den nye undersøgelse som en gruppe, der af 17 pct. af de adspurgte udpeges som socialt udsatte. Flygtninge blev slet ikke nævnt som gruppe, da undersøgelsen blev lavet i 2013, men det har den store flygtningestrøm til Europa og Danmark altså lavet om på.

Og det bør give de danske politikere stof til eftertanke, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte:

– Med flygtningestrømmen bliver udfordringen større på kort sigt. Det stiller endnu større krav til den politiske vilje til at skabe mulighederne for socialt udsatte – og viljen til at fordele samfundets ressourcer, så både socialt udsatte og flygtninge kan have en værdig tilværelse og bidrage til samfundet, siger han i en kommentar til undersøgelsen.

Jann Sjursen påpeger også, at ‘et historisk højt antal hjemløse’ i Danmark, som blev registreret i februar 2015, ikke skyldes presset fra flygtningene:

– Det har intet at gøre med flygtningesituationen – selvom det øger presset på kommunerne for at skaffe boliger. Antallet af hjemløse stiger først og fremmest, fordi skiftende regeringer ikke på noget tidspunkt har præsenteret en ambitiøs og realistisk plan for, hvordan vi knækker hjemløsekurven, siger han.

Uheld og sympati

Overordnet viser undersøgelsen, at 72 pct. anser social udsathed som et problem i Danmark. Det kan, som rådet noterer sig, undre i et land, der har et veludviklet velfærdssamfund, men måske henføres til, at mange netop derfor mener, at der kan og skal gøres mere for de udsatte grupper.

Adspurgt hvorfor der er borgere i Danmark, der ender som socialt udsatte, så svarer hele 48 pct., at ‘uheld’ er en afgørende faktor – et tal, der er steget markant fra 39 pct. i 2013. Og spørger man de unge mellem 18 og 34, så er tallet 52 pct. De adspurgte har haft flere svarmuligheder, og 41 pct. angiver ‘uretfærdighed’ som en udslagsgivende faktor.

Ikke alle udsatte grupper har lige stor sympati, viser undersøgelsen: For hjemløse gælder det, at de gør 71 pct. triste over samfundets manglende hjælp og giver 38 pct. dårlig samvittighed. Og det er ikke mindst blandt de unge 18-34-årige, at sympatien for de hjemløse et steget: Andelen af unge, der siger, at de får dårlig samvittighed, når de ser en hjemløs, er steget fra 20 pct. i 2013 til 44 pct. i 2015 – altså mere end en fordobling.

Men når det gælder stofmisbrugere, siger blot 55 pct., at mødet med gruppen gør dem triste over samfundets manglende hjælp, og kun 15 pct. føler dårlig samvittighed. Samtidig føler 52 pct. sig utrygge i mødet med stofmisbrugere, mens 38 pct. føler sig frastødt. For hjemløse er de tilsvarende tal kun hhv. 12 pct. og 11 pct. Og bemærkelsesværdigt nok vokser antallet af danskere, der føler sig utrygge ved og frastødt af stofmisbrugere mest blandt de unge, der altså i samme toårs periode har fattet langt større sympati for hjemløse.