Familiepleje
Andelen af anbragte i familiepleje stiger
Tendensen fortsætter, så en større andel af alle anbragte børn anbringes i familiepleje. Samtidig viser Ankestyrelsens nyeste anbringelsesstatistik, at anbragte børn ofte har alvorlige vanskeligheder.
1. december 2016
Forfatter: Maria Rørbæk
Andelen af anbragte børn, der er i familiepleje fik i 2015 endnu et lille nøk opad. Det viser de nyeste tal fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.
Således var det i 2015 62 procent af de anbragte, der var i familiepleje, mod 60 procent i 2014.
Dermed fortsætter tendensen, så børn i familiepleje udgør en større og større andel af alle anbragte børn. Fem år tidligere, i 2010, var det kun 51 procent.
Anbringelsesstatistikken viser samtidig, at der er alvorlige problemstillinger på spil, når et barn bliver anbragt. I 85 procent af tilfældene begrundes anbringelsen (blandt andet) med forhold hos barnet selv, fx autisme, misbrug, skoleproblemer, selvskade, kriminalitet, udadreagerende adfærd eller social isolation. Ofte i kombination med forhold i familien, som fx manglende omsorg, sindslidelse eller misbrug hos forældrene.
Brug for mere end boller og varm cacao
- Så når familieplejere tager sig af 62 procent af de anbragte børn, må man virkelig sige, at de som faggruppe har et vigtigt, samfundsmæssigt ansvar, siger Verne Pedersen.
Hun lægger vægt på, at familieplejere ikke bør modtage børn med så store vanskeligheder, at der i praksis bliver tale om en umulig opgave. Og når familiepleje er den rette løsning, skal familieplejerne rustes bedst muligt.
- Anbringelsesstatistikken gør det helt tydeligt, at det at tage sig af et anbragt barn ikke kan sammenlignes med at passe naboens datter. Der er tale om børn med særlige behov, og der er populært sagt brug for andet og mere end boller og varm kakao.