De får ikke de ydelser, de har behov for

Det går den forkerte vej med indsatsen på voksenhandicapområdet. Det mener hele 73 pct. af de socialpædagoger, der arbejder på området, og som har deltaget i Socialpædagogernes store undersøgelse ‘Voksenhandicap 2016’, der blev gennemført før sommerferien.

Her siger 73 pct. af de adspurgte altså, at rammer og vilkår for den socialpædagogiske indsats de sidste par år er blevet dårligere og ringere.  Og samtidig oplever 67 pct., at borgerne i mindre grad nu sammenlignet med for et par år siden får tildelt de ydelser, de har behov for.

Undersøgelsen, der baserer sig på svar fra 3.191 socialpædagoger, har gennem 74 spørgsmål stillet skarpt på syv dele af voksenhandicapområdet: De individuelle handleplaner, arbejdet med dokumentation, borgernes boligforhold og grad af selvbestemmelse, deres økonomi, graden af inklusion og deltagelse, uddannelses- og beskæftigelsessituationen og de rammer og vilkår, socialpædagogerne i undersøgelsen arbejder under.

Nogle af spørgsmålene i undersøgelsen en gengangere fra tidligere undersøgelser, og det er derfor muligt at se udviklingen siden 2011.

Mens det generelt altså er tre ud af fire i 2016-undersøgelsen, der vurderer, at grundlaget for den socialpædagogiske indsats er blevet ringere, så er tallet for socialpædagoger, der arbejder på § 85-området – altså med bostøtte mv. – endnu højere, nemlig 77 pct., og det er også på § 85-området, at flest vurderer, at borgerne i mindre grad end for et par år siden får den støtte, de har behov for.

Og generelt set vurderer knap 50 pct. af de adspurgte, at de eksisterende rammer kun i mindre grad er gode nok til at yde en tilstrækkelig socialpædagogisk indsats, mens syv pct. mener, at de slet ikke er tilstrækkelige.

Omvendt mener samlet 44 pct., at rammerne i nogen grad (39 pct.) eller i høj grad (fem pct.) er sådan, at den socialpædagogiske indsats er i orden.

Broget inddragelse

I undersøgelsen bliver de medvirkende socialpædagoger også spurgt om en række elementer i og omkring det daglige arbejde med borgerne.

Når det handler om individuelle handleplaner, så svarer 77 pct., at alle eller over halvdelen af borgerne har fået udarbejdet en individuel handleplan efter servicelovens § 141, mens 40 pct. svarer, at ingen/under halvdelen af borgerne har været inddraget i udarbejdelsen af handleplanen, sådan som det ellers er målsætningen i loven.

Selvbestemmelsen ift. boligen og de daglige aktiviteter står det også broget til med: Det går den rigtige vej med hensyn til borgernes mulighed for selv at vælge bosted, og fire ud af fem socialpædagoger vurderer, at borgerne i høj grad eller i nogen grad selv vælger de konkrete aktiviteter på bostederne.

23 pct. af de medvirkende i undersøgelsen angiver, at borgerne får deres hovedmåltid leveret udefra uden mulighed for selv at kunne deltage i madlavningen, og det er siden 2011 tilmed gået tilbage med deres mulighed for at bestemme, hvad de skal have at spise: 60 pct. siger i undersøgelsen, at borgerne kun i ringe grad eller slet ikke har indflydelse på menuen.

Inklusionen går baglæns

En række spørgsmål i undersøgelsen kaster lys over, hvordan det står til med inklusionen og borgernes mulighed for at have et socialt liv.

Efter de sidste par års heftige debat om muligheden for fx at deltage i festivaler og tage på ferier vurderer socialpædagogerne i undersøgelsen, at der er sket et vist fremskridt. I dette års undersøgelse mener 64 pct., at det har borgerne gode eller visse muligheder for, mens tallet i 2014 var nede på 57 pct.. Men det er stadig langt færre end i 2011, hvor 80 pct. mente, at mulighederne var gode.

Men en ting er festivaler og ferie. Noget andet er hverdagslivet, og her kniber det med inklusionen i det nære miljø: Borgernes brug af lokalsamfundet i 2016 er på alle områder på et lavere niveau end i de tidligere undersøgelser. Det gælder fx deltagelse i foreningslivet og i lokale arrangementer.

At de daglige adspredelser kan være svære at få passet ind, viser svarene på spørgsmålet om, hvad det kræver af planlægning, når en borger ønsker at tage i biografen. Her vurderer 36 pct. af socialpædagogerne, at det kræver planlægning en uge i forvejen eller mere.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at omkring én ud af fire socialpædagoger oplever, at få eller ingen af de borgere, de arbejder med, har et socialt netværk. Et resultat, der er det samme som i 2011-undersøgelsen.

Dagligt miljøskift?

I disse uger går diskussionen om regeringens udspil til en reform af serviceloven og herunder ikke mindst om forslaget om at give kommunerne øgede muligheder for at træffe afgørelser efter skøn. En ændring, som efter en lang række handicaporganisationers vurdering vil betyde, at mange handicappede vil miste adgangen til det daglige miljøskift, der for mange er afgørende for livskvaliteten.

I undersøgelsen angiver 76 pct. af socialpædagogerne, at borgerne nu har mulighed for et dagligt miljøskift, fx i form af aktivitets- og samværstilbud eller uddannelsestilbud.

Men samtidig oplyser 56 pct., at borgernes beskæftigelsesaktiviteter foregår på tilbuddets egen matrikel, og det gælder for 52 pct. af de socialpædagoger, der arbejder efter §§ 85, 107 og 108, og her tæller en beskæftigelse, der foregår i selve tilbuddet, ikke med som et dagligt miljøskift.

Samtidig er andelen, der i 2016 oplever, at en eller flere borgere deltager i ordinære uddannelsestilbud, lavere end i både 2013 og 2011.