Gå til indhold

PTSD

Jeg fik hjælp for sent

Halvandet år efter et voldsomt overfald på sin arbejdsplads er 33-årige Rikke Olsen stadig sygemeldt med PTSD. Hun ville ønske, at hun havde fået relevant og hurtig hjælp

18. september 2015

Artikel

Forfatter: Af Maria Rørbæk

Selve overfaldet var ikke det værste. Det værste var, at hun ikke fik krisehjælp og opbakning fra arbejdspladsen. Sådan opsummerer 33-årige ‘Rikke Olsen’ halvandet år efter, at en skizofren mand i ti lange minutter bankede hende med fingerringe af metal. Formet som dødningehoveder.

– Mens det skete kunne jeg på en eller anden mærkelig måde næsten ikke mærke smerterne. Jeg koncentrerede mig bare om at beskytte mit hoved med mine hænder, så han mest slog mig i nakken. På et tidspunkt tænkte jeg: ‘Nu dør jeg. Det er sådan, det er at dø’. Så hørte jeg politisirenerne, og han stak af, siger hun.

Bagefter fik hun lov til at køre alene hjem med toget, og de næste dage var hun med egne ord som i en osteklokke. Hun boede alene, og arbejdsgiveren havde ikke tænkt på at kontakte hendes venner eller familie, så ingen kom og hjalp hende.

– Jeg kunne ligesom ikke mærke mig selv, og jeg mærkede fx ikke, at jeg var sulten, så jeg fik ikke lavet mad. Efter at have været sygemeldt i tre dage ringede jeg selv til min leder – hun havde ikke kontaktet mig. Jeg bad om en henvisning til en krisepsykolog, men så sagde min leder bare, at det kunne jeg ikke få. Det var en del af jobbet, at man skulle klare sådan noget.

Manglede støtte

Først da Socialpædagogerne gik ind i sagen, fik hun bevilget fem timers psykolog.

I den efterfølgende tid følte Rikke Olsen slet ikke, at hun fik støtte fra arbejdspladsen. Fx hørte hun, at den skizofrene mand allerede næste dag mødte op på dagtilbuddet uden at overfaldet fik nogen som helst konsekvenser for ham.

– Jeg har hørt om andre steder, hvor det fx giver ti dages karantæne at udøve vold mod personalet, og jeg tror, det ville have gjort en forskel for mig. At det blev sagt, at det ikke var i orden, hvad han havde gjort imod mig.

Rikke Olsen magtede slet ikke at vende tilbage til arbejdet, og efter en længere sygemelding blev hun afskediget med fire måneders løn.

Først da der var gået mere end seks måneder, henviste hendes læge hende til en psykiater, der udredte hende og gav hende diagnosen PTSD.

– Jeg har angst, depression, personlighedsforandring, selvmordstanker og hukommelsestab. Ja, jeg har det hele, siger hun.

Kunne være undgået

Ud over de psykiske mén har overfaldet også givet Rikke Olsen en fysisk skade i form af en piskesmældslession i nakken.

– Den fysiske skade kunne jeg nok ikke have undgået, men jeg er sikker på, at jeg kunne have undgået mange af de psykiske mén, hvis der var blevet taget hånd om mig med det samme. Oplevelsen af at være helt nede uden at få støtte, var faktisk værre end selve overfaldet. Det er så vigtigt, at der bliver givet hurtig og relevant hjælp, og jeg fik den desværre alt for sent.

Takket være medicin har Rikke Olsen det nu noget bedre, men hun døjer med bivirkninger ved medicinen. Hun håber, at hun på lidt længere sigt igen kan arbejde som pædagog – men uden for det psykiatriske område.

Rikke Olsen har søgt en arbejdsskadeerstatning og forventer, at den går igennem. Overfaldsmanden har fået en behandlingsdom. 


Rikke Olsen optræder under pseudonym.

 

Bliv medlem