Vi vil behandles ligeværdigt

– Jeg har det altså svært, når jeg ikke bliver taget alvorligt. Når jeg oplever, at jeg ikke bliver lyttet til eller behandlet ligeværdigt af andre fagpersoner – eller når fx sagsbehandlere i kommunen tilbageholder oplysninger om barnet i tavshedspligtens navn. Den mangel på respekt for min faglighed og mit kendskab til barnet er ret belastende.

Sådan lød det fra en af de ca. 20 familieplejere, der 1. september deltog i Familieplejernes dag i Kreds Lillebælt, hvor eftermiddagen var afsat til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø for familieplejere. Et emne der på få sekunder satte gang i en livlig snak både i grupper og siden i plenum. For behovet for at dele hverdagens udfordringer og udveksle erfaringer og viden er stor.

– Man er ofte meget alene i hverdagen. Jeg savner mange gange at kunne være sammen med ligesindede – få luft over for andre, som forstår den situation, jeg står i som familieplejer. Den sparring er svær at få andre steder, lød endnu et bud fra en af de diskussionsivrige deltagere.

I løbet af eftermiddagen blev der sat godt med tid af til netop sparring, netværk og udveksling af erfaringer ved bordene.

– Det har været et stort ønske fra styregruppen for familieplejere her i kredsen at sætte fokus på arbejdsmiljø i forlængelse af arbejdsmiljøstrategien, som blev vedtaget på kongressen sidste år. Derfor har vi glædet os meget til den her dag, fortalte Poul Erik Pedersen, der er faglig sekretær i Kreds Lillebælt.

Fordele og ulemper

På temadagen blev de fremmødte familieplejere også introduceret til teori og viden om, hvad der skal til for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø ved et oplæg af arbejdsmiljørådgiver og arbejdsmiljøforsker Hans Hvenegaard fra TeamArbejdsliv.

– Rigtig mange ting spiller ind på, om man har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det handler bl.a. om, hvorvidt man har indflydelse, udviklingsmuligheder og meningsfuldhed i sit arbejde, om man oplever gode samarbejdsrelationer og støtte, om man føler, man bliver anerkendt – og i hvor høj grad man føler sig sikker i sin ansættelse, lød det fra Hans Hvenegaard.

Udover en teoretisk ramme for, hvad der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, satte Hans Hvenegaard også fokus på, hvad der er særligt for familieplejere. Og der blev nikket genkendende til hans oplæg hele vejen rundt.

– I arbejder alene, I arbejder grænseløst og bruger jer selv og jeres familie som ‘redskab’. I skal på en og samme tid være følelsesmæssigt engagerede og distancerede. I skal arbejde professionelt med barnets biologiske familie, samarbejdspartnere og opdragsgiveren – og I skal have et stort hjerte samt være fleksible og rummelige, sagde Hans Hvenegaard om, hvad der er særligt ved familieplejearbejdet.

I oplægget skitserede han nogle af de faldgrupper, der er ved arbejdet.

– Arbejdet kommer let til at fylde hele livet for jer, og I har ingen til at give jer feedback eller sparring i hverdagen og i særdeleshed i vanskelige situationer. Der er også en fare for, at I knytter jer så stærkt til barnet, at I har svært ved at forholde jer objektivt til barnets behov, sagde Hans Hvenegaard.

Samtidig mindede han deltagerne om nogle af de mange fordele, der er ved at arbejde som familieplejer.

– I har i ret stor udstrækning frihed til selv at planlægge arbejdet. I kan i høj grad selv vælge, hvilke metoder I bruger i arbejdet, I har ingen leder, der stiller krav i hverdagen – og I slipper for kollegasladder og konflikter, som også kan give et rigtig dårligt psykisk arbejdsmiljø, lød det.

Supervision og skiftende sagsbehandlere

Da gruppearbejdet skulle i gang efter dagens teoretiske oplæg, blev der kort og godt stillet et enkelt spørgsmål. Hvilke psykiske arbejdsmiljøudfordringer ser I i jeres arbejde som familieplejere? Input fra alle deltagere og grupperne blev hængt op på en stor opslagstavle, hvor der hurtigt tegnede sig et billede af, at det er de samme udfordringer, der tumles med på tværs af anciennitet, kommune og antal plejebørn.

‘Når myndigheder skifter hænder’, hed et af de udsagn, der kom op at hænge.

– Det handler om, at vi ofte oplever at få en ny sagsbehandler, som ikke nødvendigvis kender barnets sag – og som pludselig sætter spørgsmålstegn ved den måde, man har arbejdet på i mange år. Det er som at skulle godkendes på ny, og det tager tid hver eneste gang at opbygge den nødvendige tillid og få skabt en god dialog, lød det fra en af familieplejerne.

En anden hængte sit bidrag op, hvor der stod ‘Supervision’.

– Vi har ret til supervision, men det er langt fra altid, at vi får det, vi har behov for. En ting er at få faglig supervision – sagssupervision. Noget andet er den form for supervision, der handler om, hvad arbejdet gør ved mig, og hvordan jeg bliver bedre til fx at håndtere følelser i arbejdet – den form for supervision har jeg flere gange oplevet at få afslag på, og det er da noget af det, jeg har allermest brug for, sagde en deltager.

Usikker fremtid, kommunikation og biologiske børn var andre bud på områder, der udfordrer familieplejerne i hverdagen.

Netop familieplejerens arbejdsmiljø er også temaet på dette års landskonference for familieplejere, der finder sted i Faaborg den 29.-30. september. 

Socialpædagogen har spurgt fire af deltagerne på Familieplejerens dag i Kreds Lillebælt om, hvad de ser som de største psykiske arbejdsmiljøudfordringer i arbejdet som familieplejer: