Gå til indhold

Valg 2015

Kære socialminister

Valget er forbi, og stemmerne talt op. Snart skal regeringen i arbejdstøjet – men hvad er den vigtigste opgave for den kommende socialminister? Vi bad fire medlemmer af Socialpædagogerne om at give et bud – og begrunde det med en historie fra arbejdslivet

19. juni 2015

Artikel

Forfatter: Af Maria Rørbæk

Sæt fokus på fagligheden

Michael Hannberg, Afdelingsleder på Regnbuen i Hillerød – et aktivitets- og samværstilbud for unge og voksne.

Hvilken historie vil du fortælle socialministeren?

Vikaren havde fortalt, hvor svært det var at få job. Hun havde søgt og søgt uden at komme til samtale, og i mit stille sind måtte jeg nikke genkendende til hendes historie. Når jeg som leder selv skal vælge mellem jobansøgere, fravælger jeg også tit dem, der har været ledige længe. Men nu stod hun med tårer i øjnene og fortalte, at hun havde fået fast arbejde. ‘Og jeg tror, det gjorde en forskel, at jeg har været her’, sagde hun. ‘Yes’, tænkte jeg. ‘Det er lige det, jeg havde håbet på. At jobrotationsprojektet ville være en win-win, der både ville skaffe mig mere kvalificerede medarbejdere – og give ledige en chance’.

Hvorfor har du valgt netop den historie?

Fordi vi har haft utrolig stor glæde af jobrotation, der indebærer, at man får tilskud, hvis man sender en medarbejder på efteruddannelse – og i stedet ansætter en ledig som vikar. Jeg mener, at socialministeren bør tage beskæftigelsesministeren i hånden, så de sammen kan sørge for, at der fortsat bliver gode muligheder for jobrotation.

Hvad bør have topprioritet for socialministeren?

At sikre den faglige udvikling på det særlige sociale område. Det er fint, at vi nu har fået en ny pædagoguddannelse, hvor man kan vælge retning – men der er også brug for fokus på efter- og videreuddannelse. Enhver socialminister vil nok spørge sig selv: Får vi nok for de penge, vi bruger på det særlige sociale område? Og der er svaret: Ja, det gør vi. Men vi får mest, hvis medarbejderne er meget velkvalificerede.


De vigtige oplevelser

Hanne Batsberg Larsen, Fællestillidsrepræsentant for alle socialpædagoger i Mariager Kommune.

Hvilken historie vil du fortælle socialministeren?

En sommer var jeg på Sølund Festival sammen med en beboer, der næsten ikke have noget verbalt sprog. Regnen havde silet hele dagen, og nu stod det ned i stænger. ‘Skal vi gå hjem i teltet på campingpladsen og hygge os lidt’, spurgte jeg. Men så rystede han bestemt på hovedet og pegede op mod scenen, hvor Kandis var i gang. Han skulle i hvert fald ikke gå glip af noget. Og da vi kom hjem, var hans sparsomme ordforråd blevet udvidet med et nyt ord: ‘Festival. Festival’.

Hvorfor har du valgt netop den historie?

Fordi den viser, hvor meget det betyder, at også mennesker med store funktionsnedsættelser kan komme ud og få nogle oplevelser. Både under selve oplevelsen og fordi, det er med til at opbygge en relation, når man får en god en-til-en-oplevelse sammen. Men nu ser vi desværre, at flere og flere bliver isolerede, fordi der ikke længere er særlig gode muligheder for socialpædagogisk ledsagelse. I Mariager Kommune er der fx kun bevilget tre dages ferie om året, og sådan noget som Sølund Festival bliver aflyst.

Hvad bør have topprioritet for socialministeren?

Socialministeren skal tage ansvar for, at finde en løsning på problemet med manglende ledsagelse – for hvis det bare bliver overladt til kommunerne, sker der ikke noget. Kommunerne har ikke pengene, så socialministeren er nødt til at finansiere det. Og så skal der i det hele taget flere ressourcer til det særligt specialiserede område.


Ret til fællesskab og skole

Maja Rongen Jensen, Forstander for flere huse på Børnecentret Camillehusene i Gentofte, der er en døgninstitution for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser.

Hvilken historie vil du fortælle socialministeren?

Det var under vores årlige havedag, hvor forældre og andre frivillige kommer og hjælper. Sammen med en forælder plantede jeg blomster i krukker. I nærheden var hendes teenagesøn i gang med en aktivitet sammen med andre unge. Moderen fortalte, at hun havde troet, at han en dag som i dag hele tiden ville være sammen med hende, men nu så hun tydeligt, at han foretrak fællesskabet med de andre unge – og det gjorde hende enormt glad. I mange år havde hun brugt næsten alt sin tid på at gå hjemme og passe og pleje ham, og det var en kæmpe lettelse for hende at se, at han trivedes i et bofællesskab med andre.

Hvorfor har du valgt netop den historie?

Fordi jeg mener, at det utrolig vigtigt, at børn med mange og varige funktionsnedsættelser kan bo i døgntilbud som et godt supplement til familiens indsats. Det skal ikke være sådan, at børn og unge først får døgntilbud, når familien er kørt helt i sænk.

Hvad bør have topprioritet for socialministeren?

Socialministeren skal sikre en sammenhængende politik for alle børn og unge. Eksempelvis siger vi, at der er undervisningspligt i Danmark, men vi hører om børn og unge, der ikke kan rummes i skolen og i mange måneder går hjemme uden et skoletilbud. Det skal gøres klart, at alle har ret til et skoletilbud. Ligesom det skal være en ret at få et godt døgntilbud, når man som barn og ung med mange og varige funktionsnedsættelser har brug for det. Det er i de gode fællesskaber, at udviklingen sker.


Vi har skåret ind til benet

Sanne Mogensen, Socialpædagog på værkstedet Regnbuen i Ringsted, der er et dagtilbud for voksne med fysiske og psykiske handicap.

Hvilken historie vil du fortælle socialministeren?

Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser som socialpædagog. Et godt eksempel er Idrætsdagen, der var en årligt tilbagevendende begivenhed for fysisk og psykisk udviklingshæmmede i Vestsjælland med omkring 500 deltagere. Der skulle være noget for alle, så der blev fx dystet i fodbold, 200-meter løb, højdespring og længdespring – og i et orienteringsløb, hvor man som kørestolsbruger kunne køre rundt på en bane og løse forskellige opgaver som fx at kaste en bold i en spand. Vi gjorde rigtig meget ud af det og sang fx nationalsangen inden, vi gik i gang, og afsluttede med gallafest. Det var fantastisk at være med til, for det var årets højdepunkt for mange af deltagerne. På dagtilbuddene blev der trænet i ugerne op til – og efterfølgende blev der talt meget om dagen. Og jeg kan fx huske, at nogle af vinderne bagefter gik rundt med deres medaljer i flere uger. Og at andre blev ved med at gå med de badges, der blev brugt som adgangsbilletter.

Hvorfor har du valgt netop den historie?

Fordi Idrætsdagen ligesom så meget andet er blevet sparet væk. Vi har virkelig skåret ind til benet, og bare for at tage et enkelt andet eksempel, har vi ikke længere nogen liftbus at tage på tur i. Der var ikke råd til en ny, da den gamle gik i stykker. 

Hvad bør have topprioritet for socialministeren?

Der skal sikres nok ressourcer til at give et værdigt og meningsfyldt tilbud til mennesker med fysiske og psykiske handicap.

 

Bliv medlem