Giv anbragte unge et ekstra skoleår og efterværn

I den nuværende (og måske tidligere) regerings 2020-mål formuleres det, at mindst 50 pct. af de socialt udsatte unge skal have en ungdomsuddannelse, og at disse unges niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres. Men et er mål, noget andet er midler – hvordan sikres det, at flere unge får en ungdomsuddannelse?

Forskning viser, at det er cirka 40 pct. af de tidligere anbragte unge, der aktuelt får en ungdomsuddannelse, og at 15-20 pct. af de samme unge ikke færdiggør folkeskolen, hvilket er en forudsætning for at komme videre i ungdomsuddannelserne. Forskning viser også, at det oftest er de unge, der anbringes sent, og dem, der har mange sammenbrud i deres anbringelser, som ikke klarer sig godt i skolen. De er karakteriserede ved at have lange perioder, hvor de slet ikke går i skole. For nogle børns vedkommende kan der være tale om to-tre år, hvor de af forskellige grunde ikke modtager undervisning.

Det er disse unge, der anbringes på skole- og behandlingshjem eller andre institutioner med såkaldte interne skoler med stor ekspertise i at undervise netop disse unge. Langt de fleste er imidlertid på dette tidspunkt 12-13 år, og de interne skoler beretter om, at deres faglige niveau oftest svarer til 3.-4. klasse. Men forskning viser, at det faktisk kan lykkes at motivere de unge til en faglig udvikling – om end det sker senere end for andre unge – men at koncentrationen på de få år giver problemer med at ’nå’ folkeskolens afgangsprøver. 

Alle danske skoleelever har pligt til at deltage i børnehaveklassen, 9 års efterfølgende skolegang og derefter ret til et 10. skoleår. Ifølge folkeskoleloven er det muligt at få et ekstra 12. skoleår. Hvis de pågældende unge ønsker at få det ekstra 12. skoleår, skal deres (ofte meget socialt udsatte) forældre ansøge kommunen om dette, og det er frivilligt for kommunerne, om de vil imødekomme sådanne ansøgninger. Afslag på ansøgninger kan ikke ankes til en højere instans. Derfor ved vi heller ikke præcist, hvor mange der modtager afslag og evt. henvises til at fuldføre folkeskolen på VUC, når de som 17-årige udskrives fra institutionerne. Men i flere kommuner berettes om, at det næsten er umuligt at få bevilget et 12. skoleår til de unge.

Vejen til en ungdomsuddannelse er således brolagt med mange forhindringer. Men disse forhindringer kan let ryddes af vejen. Giv alle unge, der har været anbragt i kortere eller længere perioder af deres barndom, retten til et 12. skoleår. Sørg for, at langt flere af de anbragte unge får støtte i overgangen til voksentilværelsen i form af efterværn efter det fyldte 18. år. Statistikker viser, at det på trods af lovgivningens betoninger af efterværn kun er cirka en tredjedel af de anbragte unge, der får denne støtte. Det sker samtidig med, at flere og flere af alle de mere ressourcestærke unge bliver boende hjemme i længere tid.