Socialpædagogik og politik

Skal socialt udsatte have adgang til tandlæge og livsnødvendig medicin? Skal stofmisbrugere have adgang til fixerum/stofindtagelsesrum? Og skal udsatte børn og børn med psykiske diagnoser inkluderes i folkeskolen?

Sådan lyder, i let omskrevet form, de tre første spørgsmål i Socialpædagogernes kandidattest, hvor man først besvarer en række spørgsmål indenfor det socialpædagogiske og socialpolitiske område – og bagefter matcher sine egne svar med folketingskandidaternes svar. Hvem ligner man mest?

For at sætte gang i en debat om faget og folketingsvalget bad vi tre af Socialpædagogernes medlemmer prøve testen – og diskutere den.

Kredsformand Michael Tysk-Andersen, familieplejer Dorthe Pihl og socialpædagog Lars Paskjær, der alle bor på Bornholm, takkede ja til udfordringen, og en forårsaften mødte vi dem på Socialpædagogernes kredskontor i Rønne.

Overraskende resultat

Her fortalte Michael Tysk-Andersen, at testresultatet havde overrasket:

– Jeg er SF’er og medlem af partiet – men i testen er det altså en radikal folketingskandidat, der ligner mig mest.

– Jeg blev også overrasket, sagde Dorthe Pihl.

– Jeg plejer at stemme på Socialdemokraterne, men i testen matchede en kandidat fra SF mig bedre.

Lars Paskjær, der er ansat på et botilbud for psykisk syge (Kommandanthøjen), landede derimod på en kandidat fra samme parti, som han stemte på sidste gang – nemlig Socialdemokraterne.

– Men det er også en socialdemokratisk kandidat, der ligner mig mindst – og så er det jo lidt: Lirum, larum. Katten gør æg.

På daværende tidspunkt var det kun syv bornholmske folketingskandidater, der havde taget testen, og de tre bliver hurtigt enige om, at det kan give lidt usikkerhed.

– Så da vi for nylig havde et møde for tillidsrepræsentanter her på Bornholm, prøvede vi at tage testen med udgangspunkt i København, hvor der er flere kandidater at vælge imellem. For hver enkelt spørgsmål svarede vi det, flest kunne blive enige om – og samlet landede vi på at være mest enige med en kandidat fra Enhedslisten. Og mindst med en kandidat fra Dansk Folkeparti, fortæller Michael Tysk-Andersen.

Høj grad af enighed

Selv om der også var uenighed mellem tillidsrepræsentanterne – fx på spørgsmålet om hvorvidt den kriminelle lavalder bør sættes ned – var der langt hen ad vejen en høj grad af enighed. Og så længe man maler med den brede pensel, gør det samme sig gældende for vores lille testpanel på kredskontoret:

Ja! Socialt udsatte skal (i hvert fald i et vist omfang) have gratis adgang til tandlægehjælp og livsnødvendig medicin. Ja! Stofmisbrugere skal have adgang til fixerum/stofindtagelsesrum. Ja! Mennesker med handicap, som bor i botilbud, skal have ret til en uges selvvalgt ferie med gratis socialpædagogiske ledsagelse.

Og nej! Frivillige bør ikke løfte en større andel af pleje- og omsorgsopgaverne i den offentlige sektor. Nej! Den kriminelle lavalder skal ikke sættes ned til 12 år. Og nej!  Forældre til børn og unge, der begår kriminalitet, bør ikke i højere grad end i dag sanktioneres økonomisk.

Går man ned i detaljen, er der dog lidt uenighed – fx når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt socialt udsatte skal have gratis adgang til tandlægehjælp. Her erklærer Michael Tysk-Andersen og Dorthe Pihl sig ‘helt enige’ i udsagnet – mens Lars Paskjær kun er ‘enig’.

– For at kunne svare på sådan et spørgsmål, skal man også vide: Hvem skal have hvilken tandlægebehandling? Nogle socialt udsatte har måske behov for en tandlægebehandling, der koster 80.000 kr., og hvis de bagefter slet ikke tager vare på deres tænder, kan pengene måske bruges på en bedre måde. I nogle tilfælde vil det give mere mening at sætte ind et andet sted, påpeger han.

Faget har betydning

I mange tilfælde kan de tre socialpædagoger se en sammenhæng mellem deres svar i kandidattesten – og deres arbejdserfaringer.

Ud over at være familieplejer har Dorthe Pihl også vikartimer på forskellige socialpædagogiske arbejdspladser, og hun er sikker på, at det alt sammen sætter aftryk.

– Det påvirker helt klart mine holdninger, at jeg personligt har mødt mennesker, der har det svært, siger hun.

Fx går Dorthe Pihl ind for, at erhvervsdrivende, der ikke selv sørger for det, ved lov skal kunne tvinges til at sikre, at deres forretninger er tilgængelige for borgere med handicap.

– Jeg synes, at der skal være tilgængelighed for alle, for jeg har selv oplevet, hvor svært det kan være. Nede på det ressourcecenter for senhjerneskadede, hvor jeg arbejder, havde de fx for nylig tjent nogle penge på et loppemarked, og pengene skulle bruges på et restaurantbesøg. Og da måtte vi bruge en masse tid på at finde en restaurant, hvor alle kunne komme ind, siger hun.

Lars Paskjær er også overbevist om, at hans arbejdserfaringer spiller ind, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt mennesker med handicap, som bor i botilbud, skal have ret til en uges selvvalgt ferie med gratis socialpædagogisk ledsagelse.

– Det mener jeg helt klart, at de skal, og det hænger sammen med, at jeg selv har oplevet, hvor stor betydning det har. Fraværet af ferie gør tilværelsen mere farveløs, mindre kontrastfyldt og mindre forventningsfyldt for den enkelte borger, siger han.

Pædagogisk grundforståelse

Når det gælder spørgsmålet om fixerum og stofmisbrugere kan Michael Tysk-Andersen ikke direkte trække på sine egne arbejdserfaringer, for han har aldrig arbejdet med målgruppen.

– Men jeg har jo en grundlæggende pædagogisk forståelse af, at man kun kan hjælpe andre, hvis man indgår i dialog og får dem i tale. Så selvom jeg ikke ved meget om afhængighed, kan jeg forestille mig, at hvis man skal forandre noget for stofmisbrugere, skal det ske efter deres eget ønske. Det hjælper ikke at tvinge dem i skjul, men det er derimod en god idé med stofindtagelsesrum, hvor stofmisbrugerne kan komme og også få omsorg og komme i kontakt med fx socialpædagoger.

Selvom alle tre altså kan se en forbindelse mellem deres arbejde og deres svar i kandidattesten, bliver de mere i tvivl, når spørgsmålet går mere generelt på deres politiske holdning. Hvilken sammenhæng er der mellem deres arbejdserfaringer og deres politiske overbevisning?

Lars Paskjær siger:

– Det er sådan lidt ligesom diskussionen om hvad, der kom først: Hønen eller ægget. Jeg har grundlæggende en social indstilling og et ønske om, at samfundet skal hjælpe de borgere, der har vanskeligheder – og det er bl.a. det, der gjorde, at jeg i sin tid valgte at blive pædagog. Så i mit tilfælde tror jeg mere, det er den anden vej rundt: Det var mit menneskesyn og min samfundsindstilling, der gjorde, at jeg blev pædagog – mere end at det er pædagogarbejdet, der påvirker mit menneskesyn.

Og så nikker de to andre:

Jo, det kan godt genkende fra sig selv.

Overvejer partiskifte

Enigheden hører til gengæld op, når debatten går på, hvad sådan en kandidattest egentlig kan bruges til. Lars Paskjær er den største skeptiker, idet han mener, at mange emner er for komplicerede til en simpel test. I hans øjne går vigtige nuancer tabt, når man eksempelvis skal sige hvor enig eller uenig man er i et udsagn som:

‘Borgere med handicap skal selv frit kunne vælge, hvor og med hvem de vil bo.’

– Så spørger jeg bare: Hvilke borgere med hvilke handicap skal på hvilken måde vælge hvor og med hvem de vil bo? Skal de kunne vælge at bo sammen med nogen, der ikke vil bo sammen med dem? Skal de kunne vælge at flytte ind på et botilbud, hvor der ikke er plads, eller hvad menes der med spørgsmålet?

Selv kunne Lars Paskjær ikke drømme om at lade resultatet af kandidattesten få indflydelse på hans eget valg. For ham er det de overordnede linjer, der tæller – ikke svar på enkelte spørgsmål.

Dorthe Pihl stiller sig noget anderledes:

– Socialpædagogiske og socialpolitiske spørgsmål betyder rigtig meget for mig, og testen gør, at jeg nu vil kigge lidt nærmere på SF. Måske matcher de mig bedre end Socialdemokraterne, som jeg ellers plejer at stemme på.

Allerhelst ville Dorthe Pihl stemme på en folketingskandidat, der vil arbejde for at forbedre familieplejernes vilkår og sikre en overenskomst.

– Men jeg har ikke fundet nogen kandidat, der vil kæmpe for det, siger hun. 

Til gengæld har såvel SF som Enhedslisten en officiel politik om, at tidligere anbragte skal have ret til efterværn.

– Og det er en mærkesag for mig. Jeg synes, at det er helt forkert, at vi skal slippe de unge, bare fordi de fylder 18 år. Så det er bestemt noget, der kan få betydning for mig, når jeg skal stemme.

Dorthe Pihl vil også gå efter en kandidat, der går ind for, at det skal være staten – frem for kommunerne, der dækker udgifterne til anbringelser.

– I dag er det jo ofte økonomien i kommunerne, der spiller ind, når børn og unge anbringes, siger hun.

Michael Tysk-Andersen holder fast i SF, selvom kandidattesten i hans tilfælde pegede på en radikal.

– Den overordnede politik betyder mere for mig end de specifikke spørgsmål i testen – men man kan måske godt bruge testen til at vælge mellem to kandidater fra samme parti. Her på Bornholm giver det bare ikke så meget mening i praksis, for vi ved, at der kun bliver valgt to folketingsmedlemmer fra øen – og det bliver næppe en SF’er.