Vold og trusler belaster arbejdslivet

En psykisk syg, der pludselig tager kvælertag. En handicappet borger, som i frustration slår ud efter pædagogen. Eller en psykotisk kvinde, som bliver voldsomt aggressiv og kommer med grove trusler. Socialpædagoger skal i stigende grad håndtere vold og trusler i forbindelse med deres arbejde, viser en ny undersøgelse, ‘Arbejdsmiljø og helbred 2014’, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag. I undersøgelsen har 27.000 beskæftigede fra 36 forskellige jobgrupper svaret på, hvordan det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er på deres arbejdspladser.

Og når det gælder vold og trusler om vold, skiller socialpædagoger sig markant ud. For hvor knap seks pct. af den arbejdende befolkning udsættes for vold i forbindelse med deres arbejde og godt otte pct. for trusler, svarer mere end hver tredje socialpædagog, 39 pct., at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for vold, og knap halvdelen, at de har været udsat for trusler. På begge områder er der sket en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2012 (se boks), ligesom tallet også er højere end i Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2014, hvor 36 pct. af medlemmerne svarede, at de har været udsat for vold på arbejdspladsen.

– Vi har et komplekst fag, og selvom vi må erkende, at man aldrig 100 pct. kan gardere sig mod, at der forekommer vold, så er det her et tydeligt signal om, at der skal ske noget. Vi bliver nødt til at kigge på, om rammerne for at udføre socialpædagogisk arbejde er, som de skal være. Om der er de nødvendige ressourcer, kompetencer og faglighed, siger næstformand Marie Sonne, som samtidig anbefaler, at der sættes ind med bedre supervision og sparring.

– Vi har på kongressen vedtaget en strategi, der slår fast, at arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd, og det skal efterleves i praksis ude på arbejdspladserne. Medarbejderne skal have mulighed for at sparre med kolleger og få den nødvendige supervision, så deres faglighed og arbejdsliv bliver professionelt behandlet. Og så skal samarbejdet mellem leder, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant styrkes.

Alarm og rettidig omhu

På det socialpsykiatriske botilbud Lindevang i Helsingør har man erkendt, at risikoen for at blive udsat for vold og trusler er til stede hver eneste dag. Derfor har forebyggelsesarbejdet høj prioritet – med faste procedurer, klare aftaler og et højt beredskab.

– Vores arbejdspladskultur er baseret på, at vi hele tiden er meget opmærksomme på hinanden – og på beboerne. Medarbejderne reagerer resolut på høje stemmer, råb eller anderledes lyde, så vi kan handle med det samme, hvis der er optræk til en konflikt. På samme måde er vi også meget opmærksomme på, om en beboer fx ændrer adfærd. Det handler om at tage potentielle konflikter i opløbet, siger Inge Fjordside, som er forstander på Lindevang.

Botilbuddet har oplevet flere alvorlige overfald og trusler mod medarbejderne, og derfor er der i dag indført et højt beredskab. Alle medarbejderne har en alarm uanset deres funktion i huset. Og syv medarbejdere har altid en modtageralarm på sig og er klar til at reagere, hvis en kollega kalder på hjælp. Alle episoder registreres, diskuteres og evalueres systematisk, og de 42 faste bostøttemedarbejdere er inddelt i kompetenceteams og uddannet specifikt til at håndtere fx skizofreni, misbrug eller konflikthåndtering. Rettidig omhu, høj faglighed og fokus på relationer er med til at sikre, at personalet i langt de fleste tilfælde er på forkant med tingene.

– Vi har opbygget en kultur, hvor vi passer rigtig godt på hinanden. Og når det går galt, så ved medarbejderne, at vi handler hurtigt og konsekvent, hvad enten det handler om at tilkalde mere personale, rykke rundt på medarbejderne, politianmelde beboeren eller, hvis det er nødvendigt, helt fjerne en voldelig beboer fra vores botilbud, siger Inge Fjordside.

Rejsehold og registrering

Lindevangs arbejde med at forebygge vold og trusler matcher fint de kriterier, der ifølge Marie Sonne skal være på plads for at minimere omfanget af vold og trusler. Uddannelse af personalet, klare og kendte sikkerhedsprocedurer, supervision og sparring er nogle af de værktøjer, hun anbefaler. Men selv det er ikke altid nok, erkender hun.

– Helt grundlæggende skal arbejdspladserne selvfølgelig have den nødvendige værktøjskasse til at forebygge og håndtere vold i hverdagen. Men hvis ikke rammerne til at bruge værktøjerne er på plads – og det er de ikke, hvis man ikke har de nødvendige ressourcer, normeringer og kompetencer til at imødekomme de enkelte borgeres behov – så går det galt. Og det kan vi desværre se på disse tal.

For nylig har Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen implementeret en bedre registrering af ulykker som følge af vold eller trusler om vold i forbindelse med elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker. Målet er bl.a. at sikre bedre viden om de arbejdsulykker, der skyldes vold eller trusler mod ansatte. Derudover er Arbejdstilsynet i gang med at etablere et rejsehold om voldsforebyggelse, ligesom det ved overenskomstforhandlingerne tidligere i år blev aftalt, at der skal oprettes et rejsehold, der kan understøtte arbejdspladsernes indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø.

– Der er flere gode initiativer på vej, nu skal vi bare se handling. Og så håber vi da også, at Socialtilsynet i deres indsats også vil rykke på det her og kigge på, hvorvidt medarbejderne har de nødvendige kompetencer til fx at håndtere vold og trusler, lyder det fra Marie Sonne.