Gå til indhold

Arbejdsmiljø

Sikkert arbejde i borgernes hjem

Det kan være svært både at tage hensyn til borgeren og ens eget arbejdsmiljø, når man arbejder i borgernes hjem. En ny vejledning giver viden om og værktøjer til, hvordan man arbejder systematisk med at håndtere disse udfordringer

19. juni 2015

Artikel

Forfatter: Af Tina Løvbom Petersen

Niels er socialpædagog og kommer bl.a. som bostøtte hos Hans, der lider af skizofreni og til tider kan være ret aggressiv. Flere gange er Niels blevet truet i sit arbejde – senest i forbindelse med en snak om dosering af medicin, hvor Hans reagerede meget voldsomt og truende og sagde, at Niels bare var ude på at genere ham.

Eksemplet er hentet i en ny branchevejledning, ‘At arbejde i borgernes hjem’, som er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Målgruppen er medarbejdere inden for social- og sundhedssektoren, som arbejder i borgernes hjem, hvor man som fx socialpædagog ofte støder på dilemmaer mellem de hensyn, man skal tage til borgeren, og hensynet til ens eget arbejdsmiljø. Med vejledningen sættes der fokus på, hvordan man arbejder systematisk med både risikovurdering, APV og rammerne for arbejdet.

I eksemplet med Niels foreslås det i vejledningen, at hans konkrete udfordringer tages op i arbejdsmiljøgruppen for at se på, om han er i stand til at udføre sit arbejde under sikre forhold. For selvom arbejdet foregår i borgernes hjem, er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det betyder, at der skal sættes ind omkring risici ved vold og trusler om vold – og måske skal det afdækkes, om der er det rette beredskab ved vold og trusler, om der er behov for en voldspolitik og hvordan roller og ansvar fordeles i de konkrete situationer.

Følg op på risikovurdering

Ifølge branchevejledningen er det vigtigt, at hver enkelt sag vurderes og løses konkret. Arbejdsforholdene hos borgerne skal være i orden, før arbejdet går i gang – og det skal kontrolleres jævnligt. For selvom der er lavet en skriftlig arbejdspladsvurdering, der beskriver de fysiske og psykiske arbejdsforhold, så ændrer forholdene sig ofte undervejs. Måske viser borgeren pludselig tegn på, at vedkommendes helbred, misbrugsproblemer eller psykiske symptomer forværres – og så skal der laves en ny risikovurdering.

Ud over risikovurdering og APV introduceres der en række andre redskaber i vejledningen, herunder supervision, et it-reflektionsværktøj, der hedder ‘Hvad nu hvis’, samt den såkaldte PPP-model, der arbejder med, hvordan man skelner mellem, hvad der er professionelt, personligt og privat. Der er også et afsnit om IGLO-modellen, der er et redskab, som kan bruges i APV-arbejdet. Med IGLO arbejder man metodisk med at involvere både individet, gruppen, ledelsen og organisationen. 


Hele branchevejledningen kan hentes via www.kortlink.dk/gvq3

 

Bliv medlem