Et solidt bagland

Døren går op, og vi bliver budt velkommen i det smukke bindingsværkshus på hjørnet af Kong Hans Gade i Aalborg, inden vi overhovedet får sat fingeren på dørklokken. Lederen, Dorthe Lund, tager imod os med åbne arme og byder straks på noget varmt at drikke. Huset oser af hjemlig hygge, og vi fornemmer hurtigt en tryg atmosfære.

Vi bliver fulgt ind i et stort køkkenalrum, med plads til de tidligere anbragte, som kommer to gange om ugen til fællesspisning og samvær. I gangen møder vi endnu en ansat, som smilende og imødekommende byder os velkommen, mens hun er i gang med ugens hovedrengøring i bedste husmoderstil.

Det er et stort hus, som rummer tre etager, hvoraf de to tilhører Baglandet.

Vi får en fornemmelse af, at Baglandet tidligere har været en bolig for en større familie, hvilket er medvirkende til at sætte rammerne for den familiære atmosfære, som er at finde i organisationen i dag såvel som blandt de ansatte.

Et hus med god atmosfære

Sammen med Dorthe slår vi os alle sammen ned i et stort fællesrum, som ligner en almindelig dagligstue, og vi får os sat godt til rette med vores kaffe i deres store bløde sofaer.

Dorthe lægger ud med at fortælle åbent om målgruppen og efterfølgende besvarer hun vores mange spørgsmål.

– De kommer jo bare ind fra gaden tirsdag og torsdag, de skal ikke melde sig til, så de dumper bare ind som det passer dem efter kl. 16. Vi ved aldrig, hvor mange der kommer, men vi har en kalender ude i køkkenet, hvor vi altid skriver fornavne i, fortæller Dorthe.

Baglandet skal dokumentere antallet af besøgende til Socialministeriet for at modtage satspuljemidler, som også finansierer Baglandet. Dog dokumenterer de også for deres egen skyld. Dette gør de for at yde den bedste indsats og følge med i, om nogle er væk i en længere periode uden at give lyd fra sig, hvorefter en af de ansatte vil tage kontakt.

På Baglandet er der ingen pædagoger ansat, men personalet består bl.a. af socialrådgivere, psykoterapeuter, lærere og en tidligere dagplejemor. Dorthe lægger vægt på, at pædagoger er meget velkomne, men at ansættelsen mere lægger vægt på personlighed end uddannelse. Dorthe er ikke den store fortaler for kategoriseringer, men ser i stedet mennesket bag en eventuel diagnose.

– Vi arbejder enormt anerkendende, men vi er også nogle gange en slags mor og far. Det er sådan et miks af at være professionel og privat i vores tilgang til de tidligere anbragte alt efter den enkeltes behov, forklarer Dorthe, da vi spørger ind til, om de benytter en bestemt form for pædagogik.

Livet som baglænder

Et par dage senere er vi tilbage i de bløde sofaer, med tændte stearinlys og kaffe på kanden, for at snakke med en af de aktive baglændere, Lone.

– Jeg har været på Baglandet i 6-7 år, det er et fristed; at have en familie og nogle, der passer på en og hjælper, hvis man har brug for det, starter Lone.

Hun fortsætter med at fortælle om, hvordan lederen og de øvrige ansatte skaber rammer for gode relationer baglænderne imellem. Relationerne opstår i Baglandet, men føres også videre udenfor organisationen. Dette gøres bl.a. ved at tilbyde individuel støtte og vejledning.

– Dorthe vil også kunne se på mig, hvordan jeg har det, uden at jeg siger det, udtaler Lone.

Ud over de gode relationer har Baglandet også givet Lone gode fremtidsudsigter med hjælp til opstart på uddannelse.

– De sparker mig i gang på en positiv måde, fortsætter Lone.

Flere baglændere gennemgår en personlig udvikling, og en væsentlig årsag til dette er de ansattes autenticitet og personlige tilgang til baglænderne. De ansatte er ikke blege for at udvise omsorg ved at give et klap på skulderen og et kram.

– Den gode ansatte er den, man sidder i øjenhøjde med, og som tør at give mig et kram engang imellem, fortæller Lone.

Lone fortæller, og mener selv, at fælles for flere baglændere er, at de har holdt deres følelser for sig selv og gemt sig bag en hård facade. Baglandet har hjulpet dem til at åbne sig og udtrykke deres følelser. Her udtrykker Lone også, at årsagen til, at hun har kunnet åbne sig mere i Baglandet, end da hun var anbragt, var, at hun på Baglandet følte, at de ville hjælpe hende fremfor at behandle hende og hendes problematikker.

– Baglandet har været med til at udvikle mig og givet mig tro på omverdenen, afslutter Lone.

Mål og værdier

Baglandet er en ikke-offentlig organisation, som bliver finansieret af satspuljen. Baglandet har til huse fire steder i landet – Aalborg, Aarhus, Vejle og København – og fælles for alle fire steder er, at lederen på stedet tidligere har været anbragt.

De ansatte har et mål om at møde baglænderne i øjenhøjde og tro på de tidligere anbragtes kompetencer til at kunne selv.

Desuden er det en høj prioritet hos Baglandet at kunne skabe plads til alle og skabe mulighed for at få et fællesskab på lige fod med andre voksne. Baglandet opnår dette ved at skabe rammerne for et frirum, hvor du kan komme, som du er; der er mulighed for at være for sig selv, men også for at indgå i fællesskaber med andre tidligere anbragte såvel som ansatte. Baglandet bestræber sig på, gennem rådgivning og vejledning, at støtte den tidligere anbragte i at blive deltagende i samfundet – både økonomisk og socialt – således at de har gode muligheder for personlig udvikling, uddannelse, arbejde, fritid og et godt familieliv.

Yderligere kan de individuelle samtaler også bestå af en lyttende ansat, hvis ‘man har brug for at læsse af’, som baglænderen Lone udtrykker det. Baglandet er der for baglænderne, når de har brug for det. Flere baglændere beskriver tiden i Baglandet som værende tryg, omsorgsfuld og nærværende, hvorimod tiden før ofte var kaotisk. Baglænderne har en tryg base – eller et solidt bagland, om man vil – i Baglandet.

Hvad er en succes?

Der må udledes af vores tid på Baglandet og gennem vores interviews med ansatte og de tidligere anbragte, at arbejdet, som Baglandet gør for de tidligere anbragte, er at være meget personlige i deres tilgang til dem. Flere af de tidligere anbragte, som kommer på stedet, oplever Baglandet og dets ansatte, som omsorgspersoner, der er autentiske i deres væren og inderligt ønsker at viderebringe dette i det relationelle arbejde. De ansatte ser den enkeltes behov, og møder de tidligere anbragte, hvor de er.

Vi forestiller os yderligere at Baglandet og dets succes er opstået af ikke at kategorisere mennesker, men at møde det enkelte individ som en kompetent anden med forståelse for eget liv og evner.

Endnu et kriterium, som muligvis har påvirket Baglandets succes, er, at lederen på stedet selv skal have været tidligere anbragt. Vi mener, at dette også er medvirkende til at give lederen en bedre forståelse for arbejdet med de tidligere anbragte, da lederen muligvis har været i lignende situationer på lige fod med andre tidligere anbragte.

Vi mener derfor, at nøgleordene, for succesen i arbejdet med de tidligere anbragte er, at være personlig, autentisk, rummelig og omsorgsfuld, og at dette skaber rammerne for, at baglandet er et pusterum, et fælleskab, og et frirum.