Forslag til nye regler skal i høring

8-årige Nikolaj vil i et anfald af blindt raseri smadre det eneste billede, han har tilbage af sin afdøde mor.

13-årige Linette er på vej til at uploade nøgenbilleder af sig selv.

17-årige Marco spiller så høj musik midt om natten, at hans nabo ikke kan sove.

Sådan lyder tre konkrete eksempler, hvor magt mod anbragte børn kan komme på tale – så en socialpædagog fx holder Nikolajs arme fast, konfiskerer Linettes mobiltelefon eller slukker for Marcos anlæg.

I halvandet år har det såkaldte Magtanvendelsesudvalg, der er nedsat af Socialministeriet, arbejdet på et forslag til nye regler for anvendelse af magt mod anbragte børn, og nu ligger det klar i en betænkning på 336 sider. Anbefalingerne handler bl.a. om at gøre reglerne klare og tydelige. Om at understrege barnets eller den unges rettigheder. Om at give plejefamilier og personale på anbringelsesstederne viden om, hvordan man undgår magt. Og i enkelte tilfælde om at tillade mere magt end det, der er tilladt i dag.

– Betænkningen giver regeringen et solidt grundlag for at følge op, siger socialminister Manu Sareen (R), der nu har sendt betænkningen i høring.

Uenighed

Magtanvendelsesudvalget bestod af eksperter, praktikere og repræsentanter for forskellige organisationer og lignende som fx flere ministerier, KL, Socialpædagogerne, Plejefamiliernes Landsforening, Børns Vilkår, Børnerådet, Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer.

De er alle enige om, at der er behov for en ny og selvstændig lov, der både har fokus på børn og unges rettigheder – og mulighederne for at foretage indgreb i dem.

Til gengæld er der på nogle punkter uenighed om, hvad loven præcist skal indeholde. Det gælder særligt spørgsmålet om, hvorvidt familieplejerne skal omfattes af reglerne for magtanvendelse og deraf følgende krav om indberetning og registrering. Her deler udvalget sig i tre forskellige grupper: En, der svarer ja. En, der svarer nej. Og en, der anbefaler en mellemløsning, hvor særlige familieplejere får tilladelse til at anvende fysisk magt i begrænset omfang – og pligt til at indberette det.

Alle i udvalget er enige om, at der bør udarbejdes en vejledning for familieplejere.

Udvalget lægger stor vægt på barnets ret til omsorg – og påpeger, at opfyldelsen af retten til omsorg i visse tilfælde kan medføre indskrænkninger i andre rettigheder. Enten af hensyn til barnet selv eller af hensyn til andre børn, og her bruges uploading af nøgenbilleder som et konkret eksempel:

‘Uanset børns og unges ret til elektronisk kommunikation kan det være en nødvendig omsorgshandling kortvarigt at fratage en mobiltelefon fra en ung, der fx er ved at uploade nøgenbilleder af sig selv på internettet for efterfølgende at kunne sætte ind med en pædagogisk indsats med det formål at få den unge til at afstå fra at fortsætte den selvskadende adfærd.’

Et andet konkret eksempel handler om høj, generende musik, idet der står:

‘Det er udvalgets vurdering, at der tilsvarende kan være tilfælde, hvor det enkelte barn eller den unge må tåle mindre begrænsninger i den pågældendes rettigheder af hensyn til fællesskabet på anbringelsesstederne. Fx kan det for at varetage omsorgen for de øvrige børn og unge, der opholder sig på anbringelsesstedet, være nødvendigt at skrue ned, hvis der spilles høj musik fra et anlæg midt om natten.’

Udvalget understreger dog, at de såkaldte ‘omsorgshandlinger’ ikke må få karakter af egentlig fysisk magtanvendelse.

Affektionsværdi

I relation til eksemplet med Nikolaj, der vil smadre billedet af sin mor, anbefaler et stort flertal en lovændring, så der etableres hjemmel – og altså gives lov til – ‘at et barn eller en ung, der ødelægger eller beskadiger ting af betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller barnet eller den unge selv, i særlige tilfælde kortvarigt kan fastholdes eller føres til et andet opholdsrum’.

Et meget lille mindretal på én person er uenig, idet lektor Stine Jørgensen fra Københavns Universitet bl.a. skriver:

‘Jeg er ikke enig i, at der generelt bør etableres hjemmel til anvendelse af magt (afværgehjælp), under henvisning til beskyttelse af velfærdstruende eller adfærdstruende situationer.’

Der er også andre eksempler, hvor Stine Jørgensen – og andre – udtrykker uenighed med flertallets anbefalinger.

Socialminister Manu Sareen afventer nu endnu flere input, når betænkningen kommer i høring hos fagfolk. I en pressemeddelelse udtaler han:

– Det er en utrolig svær balancegang, hvornår det er nødvendigt at bruge magt, men vi skal have taget hul på diskussionerne. Jeg ser frem til at modtage kommentarer fra en række fagfolk med viden på området, så regeringen kan arbejde videre på det bedst tænkelige grundlag.