Giv plads til faglig udvikling

Socialpædagoger har nogle særlige udfordringer, når det kommer til at synliggøre resultaterne af deres arbejde. For mens de fleste borgere i løbet af livet har kontakt til pædagoger, skolelærere eller tandlægen, er det kun de færreste, som har deres gang på socialpædagogiske arbejdspladser.

Netop derfor er det ekstra vigtigt at fortælle omverdenen, hvad socialpædagoger kan og bidrager med i velfærdssamfundet. Sådan lyder det fra cand.pæd.pæd. Bent Madsen, konsulent og professionsforsker i det faglige netværk Inklusionsakademiet – og ekspert i professioners kernefaglighed.

– Det, der kendetegner socialpædagogers kernefaglighed, er, at kommunikationen, relationen, kontakten og forståelsen mellem borger og fagperson er fuldstændig afgørende for, om der sker en positiv udvikling. Sådan er det ikke for ret mange andre faggrupper. Og det må socialpædagoger godt blive meget bedre til at prale af, siger han.

Med andre ord skal socialpædagoger være mere skarpe på at få beskrevet, hvad det er, der gør deres faglighed unik.

– Socialpædagoger træder bl.a. ind som en stedfortrædende relation, der hvor familien eller primære omsorgspersoner er fraværende, og de nære relationer til andre mennesker er konfliktfyldte eller ødelagte. Modsat andre faggrupper, som arbejder med delperspektiver og afgrænsede tidsrum i menneskers hverdagsliv, har socialpædagoger et omsorgsansvar for den enkelte borgers hele liv – og denne ansvarsrelation i forhold til det hele menneske er unik. Men desværre også en fortælling, som kun de færreste kender, og det er det behov for at lave om på, siger Bent Madsen.

Et fagligt udviklingsrum

Selv hilsner han det velkomment, at Socialpædagogerne med Projekt Kernefaglighed har sat gang i en proces, der skal skabe øget bevidsthed om fagets kerne. For det er der brug for, mener Bent Madsen. Ikke kun for udadtil at kunne levere argumenter for socialpædagogers eksistensberettigelse og leve op til krav fra både politikere og skatteydere om, at indsatserne er pengene værd. Det handler i lige så høj grad om at sikre, at faget udvikler sig og konstant er på omgangshøjde med borgernes behov – både her og nu men også i et fremtidsperspektiv.

– Jeg ved jo, at man på mange socialpædagogiske arbejdspladser arbejder systematisk med metoder og tilgange, som er fint formuleret. Og ofte er der på en arbejdsplads også bred konsensus om, at alle ved, hvad de gør og hvorfor. Men den opfattelse vil jeg gerne udfordre, siger Bent Madsen.

Han anbefaler, at man på den enkelte arbejdsplads tager sig tid til at stoppe op og gå bagom hverdagsrutinerne. Det kan man gøre ved at skabe, hvad han selv kalder et fagligt udviklingsrum – et rum, hvor det ikke handler om drift og rutiner men om faglig udvikling.

– Gør status over, hvad der kendetegner den praksis, I arbejder ud fra. Hvis I mener, I er gode til relationer, til at kommunikere eller tage udgangspunkt i borgerens behov, så sæt ord på, hvad det helt konkret er, I gør, og hvorfor det virker. Forklar hvilke metoder, I bruger i forhold til jeres mål.  Beskriv hvad I ser som tegn på læring, udvikling og trivsel – handler det om, hvordan I spiser med borgerne? Handler det om måden, I taler sammen på? Hvad er det vigtigt at være sammen med borgeren om? Alle disse hverdagssituationer skal I reflektere over, så intet bliver selvfølgeligt i arbejdet.

De tre R’er

Selvom mange socialpædagoger, som det også fremgår af Projekt Kernefaglighed, ser begreberne relation og refleksion som de mest centrale for faget, kan der være stor forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads på, hvad man så lægger i begreberne.

Derfor er det vigtig, at man på den enkelte arbejdsplads afsætter de tre r’er – rum, rammer og ressourcer – til at snakke faglighed og blive mere bevidste om praksis.

– Vil man skabe faglig udvikling, er det ikke nok at sende en enkelt medarbejder eller lederen på diplomkursus. Man skal formulere et fælles projekt, som inddrager alle. Det handler om at dele viden og praksis med hinanden og nå ud over alt det, der handler om planlægning af aktiviteter og daglige gøremål. Man kan sige, at den enkelte socialpædagogs viden skal afprivatiseres – og praksis skal af-individualiseres, så man i stedet opbygger en fælles viden og en fælles platform at arbejde ud fra på arbejdspladsen, forklarer Bent Madsen.

I det faglige udviklingsrum kan man også med fordel arbejde med at anvende et andet sprog end det, man bruger i sit daglige arbejde.

– Der er forskel på det, jeg kalder arbejdssproget, og så fagsproget. Fagsproget er noget, man skal øve sig i – det er det sprog, kolleger taler med hinanden for at udvikle hinandens faglighed. Det sprog skal man bruge, når man vil arbejde med faglig udvikling og definitionen af kernefaglighed, lyder det fra Bent Madsen.