Gå til indhold

Online

Et ekstra værktøj

En videosamtale er ikke det samme som et fysisk besøg. Men i Viborg Kommune er socialpædagog Thomas Christensen glad for at have fået et nyt værktøj, han kan bruge i forbindelse med bostøtten, fordi det giver borgerne flere muligheder

24. april 2015

Artikel

Forfatter: Af Trine Kit Jensen

Virtuel bostøtte i form af videosamtaler. Den idé fængede ikke umiddelbart hos socialpædagog Thomas Christensen. Ligesom flere af sine kolleger frygtede han, at der var tale om en kommunal spareøvelse, som gik ud på, at de hver især skulle have flere borgere gennem systemet. Derudover var der bekymring for, at den nye form for bostøtte ville blive presset ned over hovedet på borgerne.

– Men sådan er det ikke gået, og som tingene har udviklet sig, ser jeg anderledes på det. Den virtuelle bostøtte er ikke en erstatning for den almindelige bostøtte, men et ekstra værktøj, der giver mig mulighed for at være mere fleksibel i forhold til borgerne, siger han over en Skype-forbindelse fra Viborg, hvor han arbejder som bostøtte og mentor.

Som led i et fælles projekt i fem jyske kommuner har en gruppe bostøtte-medarbejdere i Viborg i halvandet år suppleret de fysiske besøg med samtaler over webcam. Der har været tale om et frivilligt tilbud til psykisk sårbare borgere, men ingen af de borgere, der har fået tilbuddet af Thomas Christensen, har sagt nej tak.

– Borgerne har fundet det spændende og især de unge, der er vant til Skype og den slags, har været glade for det, fortæller han.

Projektet er nu slut, men videosamtalerne fortsætter i Viborg, og over det næste år er det planen, at alle kommunens bostøtte-medarbejdere skal med på den virtuelle vogn. Fordelen ved det nye redskab er bl.a., at det giver mulighed for hyppigere kontakt, lyder det fra Thomas Christensen.

– Er borgeren på det laveste støtteniveau, mødes vi normalt en gang om ugen, fx om mandagen. Men med det virtuelle har jeg også kunnet nå en samtale torsdag eller fredag. Det ville jeg ikke have haft mulighed for, hvis jeg skulle køre ud til borgeren, fordi der hurtigt ryger en halv time på landevejen.

Mindre smalltalk

Videosamtalerne kræver noget andet end de fysiske besøg, oplever Thomas Christensen. Når han er ude hos borgeren, kan han fx danne sig et indtryk af, hvordan det står til ved at se efter, om der ligger uåbnet post og om opvask eller vasketøj har hobet sig op.

– De ting er du nødt til at turde spørge ind til i en videosamtale, hvor man er mere direkte på med det samme, siger han.  

Når samtalen foregår via webcam, bliver der heller ikke brugt tid på kaffedrikning. Samtalerne er derfor kortere end de fysiske besøg. Typisk varer de 15-20 minutter, og der er mindre smalltalk end normalt. Men det kan Thomas Christensen godt leve med, så længe videosamtalerne ikke er det eneste tilbud til borgerne, fortæller han.

Videosamtalerne er særligt nyttige i forhold til borgere, der har brug for støttende samtaler og behov for at blive guidet og vejledt i hverdagen, mener Thomas Christensen. Derudover peger han på, at det nye værktøj giver borgerne mulighed for at blive mere mobile.

 – Hvis man tager en uge eller en to til København og har adgang til en computer eller har sin iPad med, kan man få fx få virtuel bostøtte i ferien. Vi har også haft en borger, der studerede i Odense og på den måde kunne bevare sin bostøtte, fortæller han.

Projektet har samtidig givet pote i forhold til at få fat på borgere, der tidligere har været svære at nå. Enkelte borgere, der før helt har afvist bostøtte, får nu virtuel hjælp og vil gerne nøjes med det. Men det nye værktøj har også ført til, at en kvinde, som en af Thomas Christensens kolleger i et halvt år måtte mødes med ude byen, nu har åbnet sit hjem.

Kvinden ville ikke lukke nogen ind i privaten, men sagde ja til videosamtaler, og sidenhen har hendes bostøtte fået lov at komme på besøg.

Trods solstrålehistorier som denne understreger Thomas Christensen, at den virtuelle bostøtte ikke er egnet til alle. Det gælder fx borgere, der har tendens til at isolere sig.

– Her er det bedre med fysiske besøg, hvor man tager borgerne i hånden og følger med dem ud til aktiviteter, der giver social kontakt, siger han.

Brug for teknisk bistand

Thomas Christensen er ikke bare socialpædagog, men har også en it-baggrund. Mens projektet stod på, var han derfor frikøbt på halv tid for yde teknisk bistand til både kolleger og de involverede borgere, der brugte deres eget udstyr. 

– Når noget har drillet i forhold til installation af programmer, i forhold til lyden eller i forhold til forbindelsen, er det mig, man har ringet til, og der har været nok at lave, siger han – lige før Skype-forbindelsen fra Viborg vælger at stå af.

Han når dog at fortælle, at han forsat er it-supporter, men nu kun på kvart tid, fordi en kollega fremover tager halvdelen af timerne. I supporter-rollen har han også undervist i Google Kalender. Et af projektets delmål har nemlig været at afprøve, om psykisk sårbare borgere kan have glæde af apps, der hjælper med at sætte struktur på hverdagen. I bostøtten i Viborg har man før arbejdet med ugeskemaer på papir, der ofte blev væk, og i forhold til dem er kalenderen af flere årsager et stort fremskridt, mener Thomas Christensen.

– For mange borgere har det vist sig at være et fantastisk redskab, når de skal planlægge deres dag og holde styr på aftaler. Med kalenderen kan de også kl. 22 få en påmindelse om, at de skal huske at tage deres medicin, og så er det et redskab alle bruger. De bliver ikke stemplet som anderledes, og det er noget, der er vigtigt for dem, siger han. 

 

Bliv medlem