Gå til indhold

OK 2015

32 spørgsmål til OK-aftalen

Anerkendelse af aftalen som helhed, ros til en række tiltag og kritiske røster omkring elementer i arbejdstidsaftalen – 250 tillidsfolk debatterede det samlede overenskomstforlig

27. marts 2015

Artikel

Forfatter: Af Jens Nielsen

Efter præsentationen af den samlede aftale og en kaffe-ryge-summe-pause, hvor aftalerne kunne vendes med de andre tillidsfolk, var der bogstavelig talt linet op til debat mellem de 250 tillidsfolk og forbundets politikere på TR-stormødet i Odense. Den næste times tid var der en kortere eller længere kø foran den mikrofon i midtergangen, hvorfra 32 spørgsmål og en håndfuld kommentarer af både opklarende, risende og rosende karakter blev leveret.

Og ikke overraskende var det arbejdstidsaftalen, der var i fokus – og der var kritiske røster, når det handlede om omlægningen af ulempetillægget fra krone- til procenttillæg:

– Jeg er ked af det procenttillæg. Det rammer børnefamilierne og de nyuddannede. Det er ikke særlig solidarisk, sagde Lotte Anhøj Henriksen, TR i Slagelse, mens Benny Karl Nielsen, Halsnæs, mente, at omlægningen var ‘fejet ind under gulvtæppet’.

Michel Kikkenborg, FTR i Region Hovedstaden tog efter eget udsagn den paranoide mine på og advarede mod, at arbejdsgiverne nu kan spekulere i at sende ‘billig’ arbejdskraft på vagt i de dyre timer.

Benny Andersen pegede på, at ændringen til et procenttillæg blev bragt på banen af KL, fordi det er sådan på SOSU-området, og sagde så, at han anerkendte, at der er forskellige opfattelser:

– Men jeg synes ikke, at det er specielt usolidarisk at belønne anciennitet også for arbejde på skæve tidspunkter. Det er jo også pædagogisk arbejde, der udføres efter kl. 17 – der betyder det også noget hvilken erfaring og uddannelse, man har.

Ris – og ros

Lotte Anhøj Henriksen bemærkede, at hun synes, det var ‘frækt’ at kalde det solidarisk med et procenttillæg, mens Preben Vest Nielsen, Hvidovre, også erklærede sig uenig med Benny Andersen:

– Ja, vi skal gøre noget med anciennitetstillæggene, men det skal da gøres et andet sted og ikke når det handler om ulempetillæg, sagde Preben Vest Nielsen og foreslog, at principperne for løndannelse måske kunne være et emne, der kunne tages op på næste kongres.

Benny Andersen pegede på, at man har den diskussion løbende:

– Jeg siger bestemt ikke det her for at være fræk, men vi taler jo også om det her, hver gang vi fx skal udtage de generelle krav – her har vi jo også bestemt, at de generelle lønstigninger skal gives som procentuelle stigninger, sagde han.

Verne Pedersen pegede over for Michel Kikkenborg på, at der allerede ‘spekuleres’ i, hvem der har vagt hvornår:

– Det har ikke noget med min holdning at gøre, men vi kan bare se statistisk, at der er flere medhjælpere og SOSU’er på arbejde på de skæve tider, sagde hun – og opfordrede sammen med Benny Andersen til, at TR’erne bruger OK-forordets (præamblens) muligheder for at aftale den lokale arbejdstidstilrettelæggelse for at forhindre, at der spekuleres i reglerne.

Endelig pegede Verne Pedersen på, at der i ordningen er indbygget forskelle i procentsatserne til fordel for de lavest lønnede. Og hun og Benny Andersen fremhævede, at alle får mere ud af den nye måde at beregne tillægget på end de gjorde efter den gamle.

Og så kom der da også ros til den del af den nye aftale fra et par TR’er. En af dem, Jette Steen Jensen fra Hjørring, bemærkede til salens moro, at man jo nok kunne se, at hun havde en del anciennitet, og at hun selv tidligere har været med til at få hevet grundlønnen op.

Forord og garanti

Men også andre aspekter af arbejdstidsaftalen end lige tillæggene blev sat til debat:

Faglig sekretær Britt Krik, Storkøbenhavn, undrede sig over formuleringer i den nye aftale, der siger, at den automatiske afspadsering efter 37/3-reglen kan ændres til udbetaling, hvis særlige forhold tilsiger det. Hvad er særlige forhold, ville hun vide – er det fx ved langtidssygemeldinger blandt kollegerne?

Verne Pedersen svarede, at det er rigtigt, at i helt særlige tilfælde kan afspadseringen konverteres til penge – men det er kun i helt særlige tilfælde, understregede hun.

– Og også her er det afgørende, at I ude på arbejdspladserne benytter jer af formuleringerne i forordet og får aftalt vilkår og rammer for de her ting.

Andre pegede på, at nogle står til at miste penge på de nye regler. Har man fx 12 tjenester fra kl 14-23, så mister man tre timers afspadsering, sagde en.

Her svarede Verne Pedersen, at det netop er her, at den aftalte løngaranti kommer ind i billedet. Garantien skal sørge for, at socialpædagoger, der har meget arbejde mellem 14 og 17, bliver kompenseret.

Andre udtrykte bekymring for implementeringen af den nye arbejdstidsaftale, men her pegede Benny Andersen på, at den første træder i kraft 1. april 2016, og at der er aftalt en ‘turné’ med KL, hvor ledere og tillidsfolk vil kunne få gennemgået den nye aftale i detaljer.

Hvad med regionerne og staten?

Et par repræsentanter fra staten og regionerne anførte, at de havde svært ved at se, hvad de kunne ‘sælge’ overenskomsten på. Hvordan skal vi forklare, at vi ikke har fået noget, som en af dem sagde. Hvordan falder lønstigningerne, og hvad er der aftalt mht. arbejdsmiljøindsatsen i regionerne? Og hvorfor er der kun 4,5 pct. i lønstigninger til de statsansatte?

Både Benny Andersen og Verne Pedersen gik med det samme til bekendelse og sagde, at de måske ikke havde gjort nok ud af gennemgå resultaterne på de to områder.

Når det gælder staten, sagde Benny Andersen, at ja, det var et dårligere resultat:

– Der var blevet stillet højere krav, men det lykkes ikke at komme igennem med dem, sagde han og konstaterede, at der heller ikke havde været afsat midler til organisationsforhandlinger på det statslige område, men at der ligesom på KL-området var aftalt en uges yderligere fædreorlov og aftalt et projekt om psykisk arbejdsmiljø.

Når det gælder regionerne pegede han og Verne Pedersen på, at der på det regionale område næsten bogstav for bogstav er opnået de samme ting som på KL-området. Med samme aftaler om fx et arbejdsmiljøprojekt – dog uden det rejsehold, der er aftalt med KL – med tilsvarende lønstigninger, der falder på samme måde som i KL-regi, forbedringer for de 0,4 pct., der her ikke er gået til en ny arbejdstidsaftale. På dette område er der i regionerne kun sket små ændringer – i den rigtige retning.

Men, spurgte Michel Kikkenborg, der selv er FTR i en region, hvorfor er der egentlig ikke blevet lavet en ny aftale i regionerne? Så vidt han kan se i det daglige, er der da rigeligt brug for det. Skyldes det mon, at de er ved at lukke regionerne ned?

Det kan ikke udelukkes, at der tænkes i den retning, sagde Benny Andersen – og konstaterede blot, at hverken regionerne eller Socialpædagogerne havde stillet krav om en ny arbejdstidsaftale.

PFF’ere og kompetencefonde

En TR for en gruppe PFF’ere ville gerne vide, om det fortsat vil være sådan, at der er en skelnen mellem medlemmer af BUPL og Socialpædagogerne, når det handler om kompetencefondene – det er lidt bøvlet i hverdagen, sagde hun. Men Benny Andersen bekræftede, at det ville der også fortsat være, fordi de to forbund hver for sig definerer, hvad der skal gælde af regler for deres medlemmer for at få støtte fra fondene.

I forhold til PFF’erne og deres arbejdstider pegede Benny Andersen også på, at der ganske vist ikke er lavet en ny arbejdstidsaftale, men at både arbejdsgiverne og forbundet er opmærksomme på de problemer, der er, og at parterne nu skal se nærmere på de gråzoner, der fx er, når det gælder grænserne mellem arbejdstid og fritid og beskyttelsen af sidstnævnte.

Samtidig fremgik det, at pædagogerne i skolerne bliver omfattet af de nye principerklæringer om, at arbejdstider skal aftales lokalt.

Andre spurgte også ind til den mulighed for at ‘tyvstarte’ brugen af kompetencefondene, Benny Andersen havde nævnt i sin præsentation. Midlerne til fondene bliver egentlig først udløst 1. april næste år – men hvordan kan det evt. fremrykkes?

Benny Andersen gentog blot, at der forhandles med arbejdsgiverne om det – men at det endnu ikke er til at sige, hvordan det evt. kan landes.

Generelt var der dog ros til og tilfredshed med aftalerne om kompetencefondene – både den nye på det regionale område med 4 mio. kr. og den fornyede på det kommunale område med ca. 20 mio. kr. de kommende tre år.

Slag til lokallønnen

Jette Steen Jensen fra Hjørring, der var oppe og rose arbejdstidsaftalen, benyttede også lige lejligheden til at give lokallønnen en på sinkadusen og ønske den hen, hvor peberet gror – og hun fik opbakning af Preben Vest Nielsen fra Hvidovre og Michel Kikkenborg fra Region Hovedstaden.

– Det er anden gang, vi går ind til en periode med lokal løndannelse uden forlods finansiering – og det er op af bakke, sagde Michel Kikkenborg.

– Jeg er glad for, at det med de nye aftaler er blevet pålagt arbejdsgiverne at komme med et overblik over den lokale løndannelse – og der skal vi så være skarpe, sagde Preben Vest Nielsen.

Benny Andersen gav dem ret – og erkendte, at der er sket en del, siden han som kredspolitiker i Nordjylland var ‘formand for Ny Løns Venner’.

– Uden forlods finansiering skal vi være ekstra opmærksomme, og vi må jo konstatere, at det ikke var noget, vi selv havde stillet krav om, sagde han – og pegede, at socialpædagoger ikke ligger hverken værre eller bedre, når det kommer til udmøntningen af lokale lønmidler.

Fokus på miljøet og modellen

Der var også bemærkninger til en række andre dele af aftalerne:

Ja, de nye regler, der giver 10 dages frihed ved barns indlæggelse på hospital gælder både ved akutte indlæggelser og ved planlagte, slog Benny Andersen fast.

Et par TR’er efterlyste også yderligere arbejdsmiljø-tiltag. Niels Paaskesen fra Kreds Storstrøm fortalte således om en kollega, der var blevet forulempet af en borger på gågaden i hjembyen.

Benny Andersen svarede, at det er svært at aftale konkrete ting omkring arbejdsmiljøet i overenskomstsammenhæng.

– Vi kan fx ikke sidde og forhandle konkrete normeringer. Men jeg er glad for de håndtag, vi nu har fået. Men ellers er det i andre arenaer, vi skal kæmper for bedre arbejdsmiljø, sagde han.

Benny Andersen havde selv fremhævet de indgåede aftaler om sammen med arbejdsgiversiden at se på, hvordan man kan modernisere og styrke den danske model i lokale sammenhæng, og det fik også et par ord med på vejen.

– Der er svært brug for, at der kommer fokus på den danske model – og det skal være nu, hvis vi skal kunne arbejde rigtigt med tillidsdagsordenen, sagde Preben Vest Nielsen fra Hvidovre.

Så var talerlisten og talelysten udtømt. ‘Danmark for folket’ blev sunget for fuld hals. Nu skal urafstemningen vise, om de nye OK-aftaler er noget for Socialpædagogernes medlemmer.

– Jeg synes, at vi med sindsro kan sige, at det her forlig er mere end ok og gå hjem og opfordre medlemmerne til at stemme – og anbefale dem at stemme ja, lød udgangsreplikken fra Benny Andersen, inden de 250 tillidsfolk drog hjemad gennem martssolen. 

 

Bliv medlem