Danmarks største ulighed

Kvinder og mænd med indgribende psykiske lidelser lever henholdsvis 15 og 20 år kortere end den øvrige danske befolkning. Denne overdødelighed tegner sig som en af de absolut største ulighedsudfordringer i det danske social- og sundhedsvæsen. Når vi taler om overdødeligheden i psykiatrien, er det ofte medicinen, selvmord og genetiske sammenhænge mellem psykiske lidelser og somatiske sygdomme, der får skylden – men det er ikke hele sandheden.

Den væsentligste del af overdødeligheden skyldes somatiske lidelser. Mennesker med psykiske lidelser har større sygelighed i form af højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, overvægt, infektionssygdomme og kræft sammenlignet med resten af befolkningen. De har oftere risiko for at udvikle somatiske sygdomme som følge af livsstilsfaktorer som dårlige kostvaner, tobaksrygning, begrænset fysisk aktivitet, ensomhed og eksklusion. Det er et faktum, at psykiatribrugere oftere har ikke-opdagede somatiske sygdomme, simpelthen fordi symptomer ikke tages alvorligt, da man tolker, at symptomerne har en relation til den psykiske sygdom. Det viser sig også, at fx hjerte-kar-sygdomme oftere underbehandles, hvis man er i behandling for en psykisk lidelse.

Jeg har som forbundsnæstformand såvel som socialpædagog ansat i psykiatrien fulgt områdets udvikling og ikke mindst psykiatribrugernes situation tæt. Og jeg må sige, at det er på høje tid, at vi sætter kvalificeret ind med de rette virksomme værktøjer. Vi kan som fagprofessionelle simpelthen ikke acceptere, at det skal have så alvorlige konsekvenser at have en psykisk lidelse. Specielt ikke når vi kan se, at det er muligt knække kurven.       

Vi har tilbud, som har gjort det – med kraftig reduktion af brugen af medicin og opdagelse af somatiske sygdommer – blot ved at iværksætte et sundhedstjek, hvor alle involverede parter omkring en borger taler sammen. Vi kan også se flotte eksempler på anvendelsen af motion, idræt og sundere kost som en del af hverdagen på bosteder og høre socialpædagoger, der i den sammenhæng siger: ‘Det er utroligt, at vi ikke har gjort det før. Det er nemt og det er sjovt’.

Jeg er sikker på, at vi kan medvirke til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Lokalt skal vi medvirke med visionær udvikling af vores tilbud, så borgerne støttes til at leve sundere, bedre og længere. På de lidt større linjer skal vi markere vores synspunkter og positive resultater over for de rette parter. Fx tager jeg i næste uge til et arrangement i Sundhedsstyrelsen, hvor der skal kickstartes satspuljeprojekter i otte kommuner med fokus på sundhedsfremme i psykiatrien. Jeg skal bidrage med et oplæg og sidde med i en paneldebat, hvor jeg vil insistere på forandring og invitere til samarbejde.

Vi må i arbejdstøjet, simpelthen fordi socialpædagoger har meget at byde ind med i forhold til sundhedsfremme i psykiatrien.