I fokus på de sikrede institutioner

De sikrede institutioner i Danmark har fokus på radikalisering, men der har kun været få konkrete tilfælde, hvor målrettet forebyggelse har været nødvendig.

Det viser en rundspørge, som fagbladet Socialpædagogen har lavet til syv af Danmarks otte sikrede institutioner, der bl.a. er alternativ til fængsel for unge under 18 år.

Lars Emil Andersen, der er øverste leder for de to sikrede institutioner i Region Midtjylland, Koglen og Grenen, siger:

– Ja, vi har fokus på antiradikalisering og har bl.a. lige før sommerferien haft Steffen Saigusa fra Østjyllands Politi ude og holde oplæg om emnet – ligesom vi sender både medarbejdere og ledere til en temadag om emnet. Men samtidig vil jeg sige, at radikalisering ikke er en problematik, der springer voldsomt meget i øjnene. Jeg har ikke selv en stigende bekymring for, at de unge skal blive radikaliseret – men omvendt har jeg en professionel tilgang til, at det er en af de problematikker, der kan opstå, og at vi derfor skal være opmærksomme på det.

Hans svar stemmer meget godt overens med det billede, der tegner sig efter fagbladet Socialpædagogens rundringning. Repræsentanter for alle syv medvirkende sikrede institutioner svarer, at de har fokus på antiradikalisering. Fire melder om få eksempler med konkrete forebyggende tiltag. To har ikke haft nogen sager, mens Stevnsfortet oplyser, at de ikke må udtale sig om konkrete sager.

Temadag med PET

Også hos PET og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, er der opmærksomhed på problemstillinger med radikalisering på sikrede institutioner. For første gang har de afviklet en temadag om radikalisering for personale på sikrede institutioner. Det skete efter planen den 10. november – altså efter dette blads deadline, men før udgivelsen.

– Vi har fået mange tilmeldinger til temadagen – flere end der plejer at være til fx Socialstyrelsens temadage for de sikrede institutioner, så det peger på en stor interesse, siger Lea Fuglsang, der er specialkonsulent i SIRI og arrangør af temadagen.

Temadagen er led i en større opkvalificering af frontmedarbejdere på det sociale område, der skal rustes til at forebygge radikalisering (se faktaboks på side 15), og der er to grunde til, at SIRI og PET har fokus på de sikrede institutioner:

For det første er der et sammenfald mellem de risikofaktorer, der kan føre til radikalisering og dem, der kan føre til kriminalitet (og dermed fx et ophold på en sikret institution). Det drejer sig om socialt udsathed og marginalisering som fx et dårligt skoleforløb.

For det andet peger erfaringsopsamling på, at unge, der er blevet radikaliserede, ofte har stået i en situation med en såkaldt ‘kognitiv åbning’ – altså en situation, hvor de har været særligt åbne og modtagelige for radikaliserende påvirkning.

– Begrebet ‘kognitiv åbning’ er også noget, man bruger inden for rocker- og bandeområdet, og det kan fx ske, når man efter forældrenes skilsmisse eller et dødsfald i nærmeste familie er særlig påvirkelig, fordi sorgen ikke er blevet bearbejdet, og der derfor er skabt en masse fortvivlelse i den unge. Den kognitive åbning opstår altså typisk i forbindelse med en livskrise, som også potentielt kan forekomme ved anbringelse på en sikret institution, siger Lea Fuglsang.

Socialpædagogiske værktøjer

Formålet med temadagen er dels at forklare medarbejderne på de sikrede institutioner, at de langt hen ad vejen skal bruge de samme socialpædagogiske redskaber i arbejdet med forebyggelse af radikalisering, som de bruger i forvejen. Kort fortalt handler det om relationsskabelse og fokus på den unges trivsel, samt at skabe meningsfulde fællesskaber og give de unge selvværd.

– Og så er det vigtigt, at personalet ikke er bange for at tage snakken med de unge og hjælpe dem til at nuancere deres holdninger, hvis de unge er meget sort/hvide i deres opfattelse, siger Lea Fuglsang.

På temadagen skal personalet også oplyses om, hvad de skal gøre, hvis der er konkret bekymring for, at en ung er ved at blive radikaliseret, så der fx er fare for, at personen kan gribe til vold. Eller hvis der er mistanke om en såkaldt radikalisator, der radikaliserer andre.

Her er proceduren, at man ved konkret bekymring skal kontakte en af de nøglepersoner, der i alle politikredse er udpeget til at tage sig af spørgsmål om radikalisering – og ved alvorlig bekymring skal disse nøglepersoner så tage kontakt til PET.

Budskaberne på temadagen stemmer fint overens med holdningerne hos Tina Maria Larsen, der er forstander på Kompasset i Region Nordjylland:

– Ja, vi har et særligt øje for anti-radikalisering, men vi har især fokus på det sociale problem, der ligger bag. For det er det, vi skal have fokus på, hvis vi skal have succes med at forebygge. Vi har ikke haft eksempler på radikaliserede unge, men det, vi ser hos os i Nordjylland, er unge, der ‘hærger rundt’ i grupper og fx begår vold og røverier, uden at der ligger en ideologi bag. Og jeg tænker, at det er det samme, der skal til, hvad enten man vil forebygge radikalisering eller indtræden i den form for kriminelle grupperinger: Det handler om at anvise andre måder at leve på. Vores opgave er intensivt at arbejde på at støtte de unge, så de føler, at de har værdi.