Høringssvar sender minister i tænkeboks

Dagen efter, at socialminister Manu Sareen (R) havde modtaget alle høringssvarene fra bl.a. Socialpædagogerne og handicaporganisationerne, valgte han at trække et meget udskældt lovforslag om ændringer af serviceloven.

Til dr.dk begrundede Manu Sareen den 20. januar, hvorfor han har trukket lovforslaget.

– Jeg har valgt at lytte til de høringssvar, der er kommet. De er ret kritiske og siger, at det ikke er den måde, man ønsker et lovforslag skruet sammen på.

Socialministeren mødes senere på måneden med ordførerne fra de andre partier for at se på de forskellige kritikpunkter, der er rejst i høringssvarene.

Hos Socialpædagogerne er man spændt på, hvad der kommer med i et nyt lovforslag. Nu ligger bolden hos socialministeren, som formand Benny Andersen udtrykker det.

– Hvis det er for at gøre tingene bedre, er det godt. Man har jo en høringsfase for at opkvalificere de politiske beslutninger.

Helt grundlæggende er Socialpædagogerne enig med socialministeren i, at der er brug for at ændre serviceloven på nogle afgørende punkter.

– Vi har længe peget på, at indsatsen ofte falder på et alt for sent tidspunkt i forhold til mennesker, der er udsatte, siger Benny Andersen.

Formanden håber, at det nye lovforslag vil sætte borgerne i fokus.

– Intentionerne om, at kommunerne skal forpligtes til at give borgerne en individuel service, er der stadig brug for, og det går jeg ud fra, at både socialministeren og Folketinget fortsat synes er vigtigt at få gennemført. Ellers er der ingen grund til at sætte gang i en lovændring, siger Benny Andersen.

Socialministeren havde ved dette blads deadline endnu ikke tilkendegivet, hvad der skal tages ud eller sættes ind i et nyt lovforslag.

Socialpædagogerne foreslår i sit høringssvar bl.a., at de handicappolitiske grundprincipper om kompensation og ligebehandling skrives ind i formålsparagraffen i den nye lov, så den handicappede også fremover er sikret ret til en hjælp, der er med til at kompensere handicappet, og som i videst muligt omfang ligestiller den handicappede med andre borgere.

Knæfald for KL

Det var i økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet, at det blev besluttet at ændre servicelovens bestemmelser for voksne.

LEV er blandt de organisationer, som har været meget kritisk over for de foreslåede ændringer af serviceloven, og i Socialpædagogen den 16. januar skrev formanden Sytter Kristensen, at hovedformålet med en ændring af serviceloven er, ‘at give kommunerne betydelig større handle- og prioriteringsfrihed på handicapområdet’. Til DR Nyheder kaldte hun den 9. december ændringerne af serviceloven for ‘et absurd og ensidigt knæfald for KL’s krav om større handlefrihed i kommunerne’.

Stor tilfredshed er der derfor også hos en del interesseorganisationer over, at socialministeren trækker forslaget og går i tænkeboks, inden han kommer med et nyt lovforslag.

Det er usædvanligt, at en minister vælger at trække et lovforslag tilbage, efter at det har været til høring, og derfor har enkelte medier koblet det til valgkamp.

– Det er selvfølgelig nærliggende at tale om valgkamp, men det afgørende er, at ministeren har lyttet til os, og vi er mange organisationer, der har sendt høringssvar. Det er måske kun første runde, men fokus skal nu være på at få en konstruktiv dialog, hvor vi arbejder på en forenkling med udgangspunkt i en reel inddragelse af de berørte. Det glæder vi os meget til, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Tre nye grupper

Lovforslaget, som nu er trukket, indeholder to væsentlige ændringer af serviceloven.

Den ene er, at voksne personer, som søger om hjælp efter serviceloven, bliver inddelt i tre grupper efter graden af deres behov for hjælp. Og det vil være afgørende for den hjælp, man kan få, hvilken gruppe, man bliver placeret i.

Gruppe 1 omfatter personer med lettere funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer, og personer, som er i fare for at udvikle lettere funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer.

Gruppe 2 omfatter personer, der har få, afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov med henblik på hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder hjemmehjælp. Af bemærkningerne fremgår det, at hjælpen formentlig ikke omfatter socialpædagogisk støtte.

Gruppe 3 omfatter personer med betydelig og/eller varige funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer.

– Det er positivt med den nye målgruppeinddeling, fordi en ny gruppe borgere får mulighed for tidligere og forebyggende tilbud efter serviceloven, og fordi tilbuddene til de borgere, der har de største behov, bliver mere målrettede med reglerne om udredning og handleplaner, siger Benny Andersen.

Andre organisationer er mere skeptiske over for gruppeinddelingen. Bl.a. Spastikerforeningen.

– Det er uhørt, at borgere skal deles op og sættes i bås på den måde – og så tilmed fratages muligheden for at klage over, hvilken bås man er placeret i, siger direktør i Spastikerforeningen Mogens Wiederholt.

Socialpædagogerne deler samme bekymring over, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at personer ikke kan klage over at blive placeret i en bestemt målgruppe.

– Det kan give problemer i forhold til folks retssikkerhed, og det er derfor utrolig vigtigt, at målgruppeplaceringen sker med stor omhu – og ikke på den enkelte sagsbehandlers bord. Det må ikke være tilfældigt, om en borger havner i målgruppe 1 eller 3 – afhængig af, hvor man bor, eller hvilken sagsbehandler man har. Og det skal kunne prøves via klage- og ankesystemet, siger Benny Andersen.

Ret til et dagligt miljøskifte

En anden væsentlig ændring er, at en række tilbud, som i dag er selvstændige med egen paragraf i serviceloven, slås sammen i en såkaldt tilbudsvifte. Det drejer sig bl.a. om beskyttet beskæftigelse og samværstilbud.

I dag har den handicappede ret til specifikke tilbud som fx beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud. I lovforslaget får kommunerne mulighed for frit at vurdere de tilbud, som skal indgå i pakken til den enkelte person.

Det er Socialpædagogerne uenige i og skriver i sit høringssvar, at borgere, der er i målgruppen for ydelser efter serviceloven, skal have ret til et dagligt miljøskifte i form af et beskæftigelsestilbud eller et aktivitets- og samværstilbud, og at det bør være en grundlæggende præmis, at bolig og støtte adskilles.

– Et miljøskifte er en del af den indsats, som er nødvendig for, at borgeren kan udvikle sig, og vi skal sikre, at mennesker – uanset hvor store vanskeligheder og handicap, de har – oplever et miljøskifte og får oplevelser i deres hverdag. Og vi skal sikre kvaliteten i den socialpædagogiske indsats, siger Benny Andersen.