Walde er god til at snakke med banditter

Jeg slår, og du trøster. Sådan beskriver fængselsbetjent Lene Thomsen med et glimt i øjet forskellen på hende selv og socialpædagog Waldemar Sawicki, som hun arbejder sammen med i Statsfænglet Møgelkær ved Horsens.

– Vi kan ikke være mere forskellige i vores måde at agere på. Og på den måde supplerer vi hinanden. Waldemar er meget talende og lyttende og har en enorm tålmodighed, mens jeg er mere bombastisk. Når tingene går skævt, siger jeg: ‘Nu stopper det’, siger Lene Thomsen, der har arbejdet i det åbne fængsel siden årtusindeskiftet.

Waldemar Sawicki har arbejdet i fængslet de seneste syv år. Her beskæftiger han sig bl.a. med indsatte, der har et misbrug, de gerne vil ud af, og med at forberede en god løsladelse, så løsladte fx har et job eller en uddannelse at komme ud til.

Det arbejde er han god til i kraft af sin faglighed og personlighed, mener Lene Thomsen.

– Han tilfører ro, og så er han rigtig god til at tale med banditter, siger fængselsbetjenten, der kalder sin kollega ‘irriterende pædagogisk’.

– Jeg er sådan skruet sammen, at for mig er pædagogik noget med konsekvens, mens Walde kan blive ved med at spørge, om jeg har tænkt på det ene og det andet. Hvis vi er uenige, kan det gøre mig endnu mere hidsig, men det giver en god sparring, siger Lene Thomsen.

Ser det positive

De to kollegers menneskesyn er dog ikke så langt fra hinanden, mener fængselsbetjenten.

– Jeg vil også kæmpe med næb og kløer for, at de mennesker, vi arbejder med, kommer videre i deres liv. Vi har bare nogle forskellige kasser, vi skal arbejde inden for, siger hun.

Hendes eget arbejde handler primært om sikkerhed og kontrol, mens hendes kollega arbejder mere med værdier.

– Han vil gerne se værdierne og det positive i alle mennesker, mens jeg har en større skepsis over for mennesker. Sat på spidsen kan jeg nogle gange synes, at Walde er for naiv, mens jeg måske selv er for hård, siger Lene Thomsen.

Selvom Waldemar Sawicki arbejder tæt sammen med Lene Thomsen og de øvrige fængselsbetjente, er der en række informationer om de indsatte, som de ikke deler med hinanden.

Waldemar Sawicki kan fx få at vide, at en indsat har gjort noget, som ikke er tilladt i et fængsel. Men for at kunne arbejde med personer, der er på vej ud af et misbrug eller slås med andre problemer, er han nødt til at have fortrolighedsforhold til dem. Derfor skal de ikke opleve, at informationerne går videre. 

Omvendt må fængselsbetjentene ikke fortælle Waldemar Sawicki, hvad de indsatte er dømt for, med mindre de indsatte giver samtykke til det. De arbejder dog tæt sammen om de indsatte.

– Waldemar er mine øjne om dagen, mens vi betjente er hans øjne om natten. Hver morgen klokken otte holder vi morgenmøde om, hvad der er sket siden sidst. Har der været en episode om aftenen, hvor nogen har taget stoffer, været kede af det eller noget helt tredje, får Waldemar det at vide, så han kan tage over, fortæller Lene Thomsen.