Lap på lap – men ingen løsning

Når skatten er betalt får socialpædagog Jørgen Nielsen udbetalt 6.800 kr. om måneden i arbejdsmarkedsydelse.

– Er det rimeligt, at en mand på 56 år, der har betalt skat hele sit liv, skal leve for det, spørger Jørgen Nielsen i en anden artikel i dette blad.

Han har været arbejdsløs i mere end to år og får derfor den såkaldte arbejdsmarkedsydelse (ARMY), der kun er 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengene.

De 6.800 kr. plus 520 kr. i boligsikring skal dække alle hans udgifter.

Jørgen Nielsen deler skæbne med andre arbejdsløse socialpædagoger, der er røget over på ARMY.

Som det fremgår af artiklerne på de næste sider bliver de sat i en økonomisk trængt situation. De skal leve for en ydelse, som er lavere end den officielt fastsatte fattigdomsgrænse i Danmark. En person betragtes som fattig, hvis han eller hun i tre år i træk har haft en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.200 kr.

Jørgen Nielsens har en årlig indkomst efter skat på 87.840 kr.

– Hvorfor skal vi, der er ramt af dagpengereformen i den grad gå ned i indtægt? Det med solidariteten mellem de forskellige samfundsgrupper kniber det med. Det er urimeligt. Det er uanstændigt. Og det er uretfærdigt, siger Jørgen Nielsen.

Min flok holder mig oppe

I en anden artikel i dette blad fortæller Sidsel Biern om at klare sig igennem ved at hente mad i containere.

Hun har søgt omkring 200 stillinger. Hun har rustet sig til afslagene og modgangen ved at finde sammen i et netværk, og det holder hende oppe.

– Hver gang man får afslag på et job, dem har jeg ca. 200 af, skal der fyldes på med bekræftelse på, at man er villet og velkommen i flokken, hvis man ikke skal gå ned på det. Min flok holder mig oppe, mens konkurrencestaten har travlt med at udstøde, og mine tanker går til dem, der har mistet deres flok.

Ikke alle arbejdsløse har et netværk som Sidsel Bierns.

At blive arbejdsløs er nemlig også at blive socialt isoleret, og det er vanskeligt at blive ved med at bevare modet og selvtilliden, når man forgæves har søgt så mange stillinger, fortæller Nina Jensen, der er jobkonsulent i Socialpædagogernes a-kasse.

– Det kan let ramme ens personlighed og selvværdsfølelse at få så mange afslag.

Der er arbejdsgivernes marked. De kan vælge og vrage mellem rigtig mange velkvalificerede ansøgere, både blandt de arbejdsløse socialpædagoger og dem i job, fortæller Nina Jensen.

– Efter kommunalreformen (i 2007, red.) skal arbejdspladserne i højere grad end tidligere være i stand til at sælge sig selv. Derfor vælger de målrettet den medarbejder, som besidder lige præcis de kvalifikationer, der er brug for i den pågældende stilling.

Det er da knoldet

ARMY er sidste station i dagpengesystemet, og når man ryger ud af den ordning, er der kun kontanthjælp tilbage.

De seneste tal viser, at 204 medlemmer af Socialpædagogernes A-kasse i 2014 mistede retten til dagpenge. Og vejen til at generhverve dagpengeretten er lang. 

Det var den tidligere borgerlige regering som i 2010 indgik et dagpengeforlig med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Forliget betød, at dagpengeperioden blev reduceret til det halve, nemlig fra fire til to år, samtidig med at man gjorde det dobbelt så svært at generhverve retten til dagpenge.

– Det er da knoldet, at man forringer forholdene for de arbejdsløse på et tidspunkt, hvor der er økonomisk krise, og ledigheden er størst. Det hænger ikke sammen, siger Jytte Schultz, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse.

– Dagpengeforliget betyder, at flere kommer på ARMY, selvom de fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet og har optjent en masse timer. Men de har for få timer i forhold til de nye krav i dagpengeloven. I realiteten betyder det, at man med dagpengeforliget skubber dem længere væk fra arbejdsmarkedet og til sidst på kontanthjælp.

Ved valget i 2011 valgte Radikale Venstre at fastholde dagpengeforliget som en betingelse for at danne regering med Socialdemokraterne og SF. Siden har regeringen forsøgt at lappe på skadevirkningerne ved at vedtage fx jobpakker og akutpakker. Men ifølge store dele af fagbevægelsen kan der godt gøres mere. Kravet er, at regeringen ændrer ved dagpengereglerne.

– Men det ser ikke ud til at ske – og det er beklageligt, kunne Socialpædagogernes formand Benny Andersen konstatere, da han talte til de delegerede på Socialpædagogernes kongres i efteråret 2014.

– Vi kan ikke være bekendt at have et dagpengesystem, hvor mennesker mister deres forsørgelsesgrundlag, og som undergraver tryghed og stabilitet. Jeg lover, at vi skal gøre vores til, at dagpengesystemet bliver en vigtig del af den forestående valgkamp.

Tal med nuancer

Ifølge Beskæftigelsesministeriet mistede 41.028 arbejdsløse i perioden fra januar 2013 til maj 2014 deres ret til dagpenge.

Men ifølge Radikale Venstres formand, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergård, er der ingen grund til at male en vis person på væggen, for det går ganske godt for dem, der ryger ud af dagpengesystemet.

På partiets landsmøde i efteråret fortalte han, at halvdelen af dem, der mister dagpengeretten, er enten i job eller uddannelse, og den anden halvdel er på forsørgelse.

Og kigger man tallene er det da også sandt, at halvdelen er i en eller anden form for beskæftigelse eller uddannelse, mens den anden halvdel er på en eller anden form for forsørgelse.

Men den ligelige fordeling fås ved at lægge forskellige grupper sammen, hvilket også fremgår af kampagnemateriale fra Radikale Venstre.

Ser man derimod udelukkende på dem, der er kommet i ordinær beskæftigelse eller er startet på en SU-berettiget uddannelse, er tallet 31 pct. De øvrige 20 pct. er på en eller anden form for midlertidig ydelse.

I november udtalte økonomi- og indenrigsministeren sig igen kritisk om de ledige og a-kasserne. Morten Østergård krævede, at a-kasserne sørger for, at arbejdsløse mister dagpengene, hvis de siger nej til arbejde, og han udtalte til pressen, at der er brug for at stramme dagpengereglerne yderligere.

Hans udmelding kom på baggrund af tv-programmerne ‘Den dag de fremmede forsvandt’, som startede en offentlig debat om, hvorvidt de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet og gider tage et job.

I den forbindelse skrev AK-Samvirke i begyndelsen af december 2014 til Beskæftigelsesudvalget i Folketinget og opsummerede reglerne ‘så der ikke opstår misforståelser eller myter om, hvilke pligter, ledige har til at tage et arbejde’.

Reglerne er bl.a., at ledige har pligt til at tage såkaldt passende arbejde. Og her er a-kasserne blevet kritiseret for ikke at vurdere korrekt, om en ledig står til rådighed. Men Beskæftigelsesministeriets seneste tilsynsrapporter viste, at a-kasserne i 98 pct. af tilfældene har truffet det rigtige valg.

Vi er ikke længere i samme båd

Den store mediedebat, der fulgte i kølvandet på ‘Den dag de fremmede forsvandt’ havde også en moralsk og retorisk dimension.

Fx er de radikales leder i Jyllands Posten i november 2014 citeret for at sige: ‘Det er en hån mod de mennesker, der går på arbejde, at de ledige siger nej til et job’.

Netop den offentlige holdning til arbejdsløse betyder meget for den ledige, fortæller jobkonsulent Nina Jensen.

– Det rammer ens selvrespekt og selvværd, når man fx hører politikere foreslå at ændre dagpengeloven og sætte ydelsen yderligere ned for at få de ledige motiverede til at søge arbejde, siger hun og fortsætter.

– De ledige står jo hele vejen igennem til rådighed for arbejdsmarkedet og søger stillinger. Det er som om, at det er dit eget ansvar, at du ikke kan få et arbejde, og at man ikke gør nok for at få arbejde. Den offentlige retorik er det, der rammer allermest. Og det gør den fra dag ét, man er ledig.

Også professor i socialpolitik, Jørgen Henrik Petersen, der i 40 år har været med til at præge den politiske debat, mener, at der er noget galt med retorikken og solidariteten.

Til Politiken sagde han i februar 2014: ‘Man fører en politisk retorik, som har været med til at placere dem, som vi tidligere havde medfølelse med – for ikke at sige medlidenhed med – som samfundets syndebukke. Det, der bar den klassiske velfærdsstat, var, at vi alle er i samme båd. Vi kan alle ende et sted, hvor vi har brug for hjælp, og så er der nogen til at gribe os. Men nu er vi ved gud i himlen ikke i samme båd længere’.

Senere i samme artikel taler Jørgen Henrik Petersen om, at der kommer en stor gruppe unge mennesker, som ikke kan få et job eller uddannelse. ‘De vil – og det er det, jeg ikke kan lide ved den politiske retorik – ende som marginaliserede, som udstødte. Måske også foragtede. Og fattige oven i hatten’.

Veluddannede ledige

Den seneste statistik fra Socialpædagogernes A-kasse viser, at der i oktober 2014 er 96 medlemmer på arbejdsmarkedsydelse. Af dem er 82 uddannede pædagoger, 10 har en anden uddannelse og fire har ingen uddannelse.

– Tallene viser, at gruppen er meget blandet mellem unge, ældre, veluddannede og nyuddannede. Det generelle billede er, at mange af de ledige på ARMY er forholdsvis veluddannede, siger konsulent Ulla Lund fra Socialpædagogernes A-kasse.

Samme billede kan jobkonsulent Hans Højer Nielsen fra Socialpædagogernes A-kasse nikke genkendende til.

Han ser fx dimittender, som ryger igennem og lander på ARMY, men også socialpædagoger, som oprindeligt blev ledige på grund af sygdom forårsaget af fx stress eller vold.

– Det er ikke sådan, at dem, som vi kalder ‘anderledes kvalificerede’, dvs. uuddannede eller folk med en anden uddannelse end pædagoguddannelsen, fylder mere i ledighedsstatistikken. Nogle af dem har måske lettere ved at tænke sig ud af pædagogfaget og finde beskæftigelse i andre brancher, siger Hans Højer Nielsen.