De ved vi er her for dem

Der er en em af hygge i den rummelige patriciervilla i hjertet af Esbjerg, hvor døren er åben på alle tider af døgnet og året rundt for byens sårbare eksistenser. Om du er håbløst forpint af kærestesorg, har en stor sorg efter et dødsfald og lige har brug for at læsse af for at komme videre i dit liv, eller om du hører stemmer og går på kanten af en indlæggelse, er du lige velkommen.

I døren bliver du mødt af en venlig medarbejder, som byder på kaffe og et lyttende øre i stuen ud mod gaden. Der er tændt levende lys, og du kan slå dig ned i hyggekrogen i en blød lænestol, eller I kan sidde ved spisebordet.

Ud over samtaler tilbyder Fønix også en seng at sove i på førstesalen, der er indrettet med fire værelser. Det kan være for en enkelt nat eller flere. I fryseren er der færdigretter.

Har en borger brug for Nada øre-akupunktur for at falde til ro, er flere af medarbejderne uddannet i denne teknik. Lysterapi til vinterdepressive kan huset også tilbyde.

I langt de fleste tilfælde tager de 15 ansatte, heraf tre socialpædagoger, altid udgangspunkt i den enkeltes behov.

For at benytte Fønix’ akuttilbud skal borgeren være bosiddende i Esbjerg Kommune og være fyldt 18 år. Kontakten kan foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller via sms. 

Sparer indlæggelser

Bare det, at Fønix er i byen og altid har åbne døre, har ifølge socialpædagog Danni Madsen stor betydning for mange psykisk sårbare.

– Nogle besøger os for at få en rundvisning og for at se, hvem vi er. Måske kommer de ikke igen, men bare det at vide, at vi er her 24/7 giver en tryghed, og det er nok for dem, siger Danni Madsen.

Han og kollegaen Kirsten Hansen, som også er socialpædagog, er begge overbeviste om, at den hurtige hjælp sparer en del indlæggelser til gavn for både psykisk sårbare og de offentlige kasser.

– Flere har sagt til mig, at de har undgået indlæggelse ved at kontakte os. Jo bedre borgerne kender sig selv og deres mønstre, jo bedre bliver de til at kontakte os i god tid, inden de får det så skidt, at de skal indlægges. Så kan det hjælpe at tale med os og måske supplere med en overnatning eller to, forklarer Kirsten Hansen.

Det sker også, at byens psykiatriske sygehus har en patient, som ikke mere skal være indlagt, men som ikke er 100 pct. klar til at komme hjem, hvorefter Fønix tager over med en overnatning i rolige og trygge omgivelser, inden borgeren igen er klar til at være derhjemme.

– Vi kan supplere med en snak om, hvad der skal til, for at borgeren kan være i eget hjem. For nogle kan det fx være en hjælp, at vi i en kort periode ringer hver aften kl. 20 til en snak om, hvordan det går. Eller vi kan aftale at komme på besøg hos borgeren et par gange om ugen, forklarer Danni Madsen.

Mindst mulig indgriben

Fønix slog dørene op i januar 2010. Ud over de tre socialpædagoger tæller staben socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter samt en misbrugsvejleder. De supplerer hinandens specialkompetencer. Socialrådgiverne fungerer fx primært som case managers med tråde ud til mange forskellige samarbejdspartnere, som de skal kunne komme i kontakt med. Derfor arbejder de i dagvagt, mens socialpædagogerne for det meste arbejder i aften-, natte- og weekendvagter.

Arbejdet er organiseret i team, som sikrer, at der altid er to på vagt til at tage sig af kontakten med borgerne. 

Det overordnede formål er at gøre borgeren mest mulig selvhjulpen med mindst mulig indgriben, så borgeren så vidt muligt kan leve et selvstændigt liv, forblive i eget hjem og undgå eventuelle indlæggelser.

– Vi må ikke skubbe borgeren længere ind i systemet. Det er jo at gøre dem en bjørnetjeneste. Vi skal vende dem i døren, hvis det er muligt. Altid med en besked om, at de er velkomne til at kontakte os igen, hvis det kniber. Andre har brug for mange samtaler for at komme på fode igen, forklarer Danni Madsen.

Distance giver råderum

Ved hjælp af narrativ samtalepraksis forsøger han at guide borgeren frem til ‘det hak i asfalten, som gør, at blomsten kan vokse frem’, som han udtrykker det.

– Vi møder mange mennesker, som har været i systemet i så mange år, at de er begyndt at opfatte sig selv som synonym med deres diagnose af fx angst, depression eller skizofreni. I det narrative bruger vi eksternaliserende sprogbrug for at løsrive dem fra denne opfattelse. Du er ikke din angst, men du har angst, som du kan overkomme, hvilket også hænger sammen med recovery-tilgangen, som vi praktiserer. Jo mere, vi kan løsrive borgerne fra problemet, desto mere distance kan de skabe til det, hvilket giver et meget større råderum til at arbejde med det problem, der plager dem, forklarer Danni Madsen.

– Når en borger siger, at hun altid bare er så depressiv og trist, gælder det om at finde ud af, hvor i hendes liv hun ikke har været det, og hvor hun hentede ressourcerne fra. At det ikke altid har været sådan giver håb om, at ressourcerne kan findes frem igen. 

Kirsten Hansen tilføjer, at det drejer sig om at hjælpe borgeren med at udfolde sin helt specielle historie, som hun måske ikke selv har lagt mærke til, at hun har. I denne proces anvendes det såkaldte positionskort, der er blandt redskaberne i narrativ praksis. Der bliver sat navn på problemerne, og man ser på, hvad der ligger bag specifikke handlinger for at bevidstgøre borgeren om hendes handlingsmønstre og give hende nye og mere hensigtsmæssige handlingsmuligheder.

Anonymitet

Ingen afvises i Fønix, men en borger kan være så udadreagerende, påvirket af alkohol eller stoffer, psykotisk eller selvmordstruet, at man må henvise til en samarbejdspartner.

Som udgangspunkt slippes ingen, før andre har taget over, hvor det er nødvendigt. En del har som allerede nævnt kun brug for et lyttende øre og en enkelt snak for at få læsset af, andre er i længere narrative samtaleforløb, og en del har brug for en koordinerende indsats for at få skabt en bæredygtig plan.

Borgerne kan henvende sig anonymt og uden nogen som helst form for registrering. Meget få ønsker dog anonymitet. Men muligheden skal være der, mener Danni Madsen.

– Nogle er bange for, at registreringen havner i forkerte hænder og kan skade dem på et senere tidspunkt i deres liv. Vi registrerer udelukkende, hvad der er relevant, fx hvad samtalen har handlet om, så vi på et senere tidspunkt kan tage tråden op igen. Og hvis noget skal koordineres, kan det også være en hjælp. Registreringen foregår altid med borgerens samtykke. 

Bag de 500-600 månedlige henvendelser gemmer der sig en bred vifte af mennesker i alle aldre og fra alle sociale lag med en lille overvægt af kvinder, og der er såvel gengangere som mennesker, der henvender sig for første gang.

Fønix har også henvendelser fra pårørende, som har brug for at få talt vanskelige følelser igennem i forbindelse med deres psykisk sårbare familiemedlem. Eller de beder om råd til at håndtere en situation, som de er usikre på. Det kan fx være et spørgsmål om, hvorvidt de skal kontakte lægen eller Fønix, hvis deres familiemedlem bliver sygt.

Socialpædagogerne arbejder som nævnt primært i aften-, natte- og weekendvagter – og det skyldes også borgernes ‘døgnrytme’:

– Mange af borgerne har tilknytning til andet regi i dagtimerne, men når de steder lukker ned, kan de stå med et behov for en samtale, forklarer Kirsten Hansen.

En typisk arbejdsdag findes ikke i Fønix, men de to socialpædagoger trives med det uvisse og spændingen i, hvad dagen bringer. Dagen kan starte meget stille, men pludselig bimler og bamler telefonerne, og folk strømmer ind ad døren.

Begge fremhæver de en høj grad af metodefrihed i jobbet og opbakning til at tænke ud af boksen. Det kan fx handle om at tage til stranden og tage snakken dér med en rastløs borger.

Fra projekt til fast tilbud

Fønix startede for godt fem år siden som et projekt med satspuljemidler. De seneste to år har politikerne i Esbjerg Kommune bevilget udviklingsmidler til huset. Sidste år besluttede byrådet en ny bevilling fra 2015 og fire år frem.

Forsøgsperioden er evalueret og beskrevet af konsulentvirksomheden Niras, som konkluderer, at Fønix, ud over de åbenlyse menneskelige fordele, også bidrager til økonomiske besparelser, idet borgeren med hjælp og støtte fra Fønix kan forblive i egen bolig, evt. med bostøtte, frem for at skulle bo på døgnbemandede botilbud. Niras peger desuden på, at Fønix kan være et alternativ til bostøtte, forebygger, at kriser udvikler sig, forebygger unødvendige omsorgsindlæggelser, fastholder borgere i uddannelse og arbejde og bidrager til en mere effektiv og koordineret indsats.

Esbjerg og syv andre kommuner har været med i forsøg med akuttilbud til psykisk sårbare ved hjælp af satspuljemidler. Ud over Esbjerg har Holbæk, Fåborg-Midtfyn og Lyngby-Taarbæk valgt at fortsætte efter forsøgsperioden.

Socialminister Manu Sareen (R) har udbudt godt 20 mio. kr. til udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse. Formålet er, at borgerne kan opretholde et trygt liv i egen bolig. Kommunerne Greve, Gladsaxe, Vesthimmerland, Haderslev, Skive, Jammerbugt, Nyborg og Fredericia har fået del i puljemidlerne i perioden 2014-17.