Hvad er vigtigst for dig i dit arbejdsliv?
Hvad fylder allermest – og hvad ville du ændre med et fingerknips, hvis du kunne? Du ved, hvad der er vigtigst for dig i dit arbejdsliv. Brug 1 minut på at dele det med os. Så er der en lille gave til dig til slut, uanset om du er medlem eller ej.
Dit svar fortæller os, hvordan vi kan være den bedste fagforening for dig og alle andre socialpædagoger nu og i fremtiden.
Jo færre vi er, især jo færre uddannede kolleger, jo mere travlt har vi, og jo sværere vilkår har den nødvendige daglige socialpædagogiske sparring.
Relationen til vores beboere er egentlig det vigtigste for mig.
Jeg er lige blevet skilt med små børn. Jeg har fået et job med god løn, men hvis jeg havde et job uden særlige tillæg, havde min hverdag ikke kunnet løbe rundt.
God ledelse er fundamentet for alt andet. Dårlig ledelse ødelægger trivsel, faglighed og arbejdsglæde.
Derfor spørger vi
For at samle det, vi står på, og have en klar, fælles retning for Socialpædagogernes arbejde i fremtiden, skal Socialpædagogerne have en ny strategi.
Både medlemmer af Socialpædagogerne og potentielle medlemmer skal have mulighed for at deltage i strategiprocessen. Det her er en af mulighederne.
Den endelige strategi vedtages på kongressen i november 2026.