Sygdom
Fravær på grund af sygdom er lovligt fravær. Du skal dog være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan dit fravær på grund af sygdom have en sådan længde eller en sådan hyppighed, at din arbejdsgiver kan opsige dig. Du kan også være syg under din graviditet, men her er du særlig beskyttet mod at blive afskediget – netop fordi du er gravid.
Hvad er gældende ved fravær på grund af sygdom? Læs mere her på siden.
Fravær på grund af sygdom
Din ret til løn under sygdom eller sygedagpenge afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din ansættelse.
Hvis det er aftalt, at du har ret til løn under sygdom, eller du er ansat efter funktionærlovens regler, har du ret til løn under sygdom. Det vil sige, at du har ret til din sædvanlige løn. Det betyder, at faste tillæg og fast påregnelige arbejdstidstillæg skal udbetales ved sygdom. Hvis du er i tvivl, om du har ret til løn under sygdom, så kig i din ansættelsesbevis.
I tilfælde af sygdom skal du altid underrette din arbejdsgiver hurtigst muligt. Vi anbefaler, at det sker forud for normal arbejdstids begyndelse. Den nærmere procedure vil som regel være beskrevet i dit ansættelsesbevis eller i en personalehåndbog.
Din arbejdsgiver kan pålægge dig at kontakte din læge, så lægen kan udfylde en friattest (en attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens forventede varighed.
En friattest kan også bruges som dokumentation for, at du ikke er i stand til at deltage i en sygefraværssamtale. Friattesten skal betales af din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver kan også kræve en tro- og loveerklæring, hvor du skriver under på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. En tro- og loveerklæring kan kræves af din arbejdsgiver på 2. fraværsdag og bruges typisk i de tilfælde, hvor sygdommen har et bestemt mønster.
Efter 14 dages sygdom kan du blive bedt om at aflevere en varighedsattest eller en speciallægeerklæring. Hvis din arbejdsgiver beder om en lægeerklæring, skal arbejdsgiveren betale for den.
Arbejdsgiveren vil typisk bede dig om at sende lægeerklæringen inden en bestemt dato. Det er meget vigtigt, at du overholder fristen eller oplyser din arbejdsgiver om, hvorfor erklæringen ikke kan fremsendes inden fristen.
Du skal være opmærksom på, at du er ansvarlig for at erklæringen sendes til din arbejdsgiver. Det gælder, selvom du har indgået en aftale med din læge om, at han sender lægeerklæringen til din arbejdsgiver. Derfor anbefaler Socialpædagogerne, at du altid sørger for at få udstedt lægeerklæringen i forbindelse med lægekonsultationen.
Ud over den dokumentation for dit sygefravær, som er beskrevet i afsnittet om Fravær på grund af sygdom, kan din arbejdsgiver bede dig om at medvirke til at udfylde en mulighedserklæring.
En mulighedserklæring skal udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver for at skabe klarhed over, hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt.
Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med til din læge, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver.
Der er ingen regler for, hvor tidligt i dit sygdomsforløb en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan din arbejdsgiver bede om at få lavet en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren vurderer, at det er nødvendigt. Mulighedserklæringen skal betales af din arbejdsgiver.
I sygedagpengeloven står der, at arbejdsgiveren senest 4 uger efter første sygedag skal sikre at der bliver holdt en sygefraværssamtale. Du kan således også blive indkaldt til samtale på et tidligere tidspunkt. Det vil typisk fremgå af en sygefraværspolitik, hvis der findes sådan en på din arbejdsplads.
Der stilles ingen formkrav til en indkaldelse til sygefraværssamtale. Indkaldelsen kan derfor ske fx pr. telefon, brev eller e-mail. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for dig, fx nogle få dage. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.
Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke dialogen mellem din arbejdsgiver og dig og sygefraværssamtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet.
Sygefraværssamtalen kan fx handle om
- gradvis tilbagevenden til arbejdet
- hvornår der skal trappes op i arbejdstid
- om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, fx ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde el. lign.
Du har ret til at få en bisidder med til samtalen. Det kan fx være din tillidsrepræsentant, en god ven eller et familiemedlem.
Hvis du er sygemeldt fra dit arbejde og mener, at du ikke kan vende tilbage i arbejde inden for otte uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan. Om fastholdelsesplanen gælder i øvrigt:
- Formålet med planen er, at I sammen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til dit arbejde enten på fuld tid eller på deltid som delvist sygemeldt. Når der ligger en plan, bliver det nemmere at føre den ud i livet, og den kan justeres, hvis tingene ændrer sig.
- Du kan når som helst i et sygeforløb bede om en fastholdelsesplan, altså også hen ad vejen, når du finder ud af, at du ikke vender tilbage inden for de otte uger. Du kan for eksempel bede om at få lavet en plan samtidig med sygefraværssamtalen.
- Din arbejdsgiver kan afslå at lave en plan, hvis vedkommende vurderer, at det ikke er nødvendigt.
- Når du har fået en fastholdelsesplan, skal du tage den med til den førstkommende opfølgningssamtale, du skal til i din kommune, da den så vidt muligt skal indgå i din kommunes opfølgning af din sygemelding.
Hvis du er ansat efter en offentlig overenskomst, har du ret til barns 1. og 2. sygedag, hvis barnet
- er under 18 år og
- har ophold hos den ansatte, og
- fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
- det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Hvis du er privat ansat og ansat efter overenskomsten mellem Socialpædagogerne og Dansk Erhverv, har du under de samme betingelser ret til barns 1. sygedag.
Hvis barnet er under 14 år og du har været ansat i mindst 9 måneder hos den pågældende arbejdsgiver, har du ret til en yderligere fridag. Denne fridag er dog uden løn.
Hvis du er omfattet af en anden overenskomst, skal du kigge i denne for at se, hvad der gælder ved barns sygdom.
Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, skal du kigge i din ansættelseskontrakt eller virksomhedens personalehåndbog for at se, hvad der gælder ved barns sygdom.