Gå til indhold

Arbejdstidsregler for forårets søgnehelligdage

Forårets helligdage, der falder på andre dage end søndage, er søgnehelligdage, som altid betyder nedskrivning af din arbejdstid, selvom de falder på en dag, du ikke er på arbejde.

Tilbage til arbejdsliv og vilkår

Regler for forårets søgnehelligdage

Skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag og Kristi himmelfartsdag er alle søgnehelligdage.

I både den kommunale og den regionale arbejdstidsaftale er der særlige regler, som regulerer, hvordan man skal forholde sig i forbindelse med søgnehelligdage.

En søgnehelligdag er en helligdag, der falder på anden dag end en søndag.

Når der falder en søgnehelligdag, skal der ske to ting:

  • Nedskrivning af de planlagte timer i tjenesteplanen
  • Placering af frihed i tjenesteplanen

Nedskrivningen betyder, at den ansatte skal arbejde færre timer. Nedskrivningen skal ske i forhold til ansættelsesbrøken.

Nedskrivningen kan ske enten i den aktuelle tjenesteplanperiode eller i en senere, dog senest tre måneder efter søgnehelligdagen er forekommet i kalenderen.

For en fuldtidsansat skal der ske nedskrivning med 7,4 timer pr. søgnehelligdag.

Ansættelsesbrøken: 37/37 timer pr. uge, divideres med 5 dage: 37:5 = 7,4.

For en deltidsansat sker nedskrivning efter samme princip: Ansættelsesbrøken divideres med 5 dage.

32 timer pr. uge: 32:5 = 6,4. Der skal ske nedskrivning med 6,4 timer pr. søgnehelligdag.

Når det nedskrevne timetal er beregnet, placeres den ansattes fridøgn og SH-frihedsperiode i tjenesteplanen, og de resterende (efter nedskrivningen) timer fordeles på periodens arbejdsdage (reduktionen kan som tidligere nævnt evt. ske i den efterfølgende tjenesteplan, men senest tre måneder efter søgnehelligdagen).

Der skal også ske nedskrivning, selvom søgnehelligdagen falder på en dag, hvor du altid har fri.

Søgnehelligdagsfriheden placeres i tjenesteplanen på selve søgnehelligdagen eller på en anden dag i tjenesteplanen, hvor det passer. Denne dag kan godt være på en 0-dag/en arbejdsfri dag.

Søgnehelligdagsfriheden skal have en varighed svarende til en kort fridøgnsperiode (35 timer), og der må ikke lægges afspadsering eller ferietimer samtidig med afholdelse af en FO-dag.

Hvis du skal på arbejde på en søgnehelligdag, optjener du 0,5 times afspadsering pr. præsteret time eller får et tillæg pr. time på 50 pct. af din timeløn. Herudover ydes der aften- og nattillæg for de timer, der falder i tidsrummet fra kl. 17 til 06.

Bemærkning: Ansatte i regionerne, der altid har fri på den ugedag, hvor søgnehelligdagen falder, har ikke krav på en FO-/SH-dag, men skal alligevel have nedskrevet timetallet i normperioden.

kommunerne er hovedreglen, at du som ansat i størst muligt omfang har ret til frihed fra kl. 12 til 24, uden at normaltjenesten omlægges. Det betyder, at hvis du efter tjenesteplanen skulle være på arbejde 1. maj mellem 12 og 24, og der ikke er behov for din arbejdskraft, har du ret til frihed med løn.

Hvis du arbejder 1. maj i tidsrummet fra kl. 12 til 24, optjener du 0,5 times afspadsering pr. præsteret time eller et tillæg pr. time på 50 pct. af din timeløn. Herudover ydes der aften- og nattillæg for de timer, der falder i tidsrummet efter kl. 17.

Dette gælder alene for dig, der er omfattet af eller følger arbejdstidsaftalen for døgnområdet.

Ansatte på overenskomst for særlige stillinger samt overenskomst for det forebyggende og dagbehandlende område (PFF) er ikke omfattet af disse regler.

regionerne er hovedreglen, at du som ansat i størst muligt omfang har ret til frihed fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24, uden at normaltjenesten omlægges. Det betyder, at hvis du efter tjenesteplanen skulle være på arbejde 1. maj, og der ikke er behov for din arbejdskraft, har du ret til frihed med løn.

Hvis du er ansat i en region og arbejder 1. maj, optjener du 0,5 times afspadsering pr. præsteret time eller et tillæg pr. time på 50 pct. af din timeløn. Herudover ydes der aften- og nattillæg for de timer, der falder i tidsrummet efter kl. 17.

Bemærk: I København samt Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner er 1. maj sidestillet med en søgnehelligdag. Det betyder, at der skal ske nedskrivning af timetallet samt ydes en FO-/SH-dag.

Hvis du er på arbejde 1. maj, optjener du 0,5 times afspadsering pr. præsteret time eller et tillæg pr. time på 50 procent af din timeløn. Herudover ydes der aften- og nattillæg for de timer, der falder i tidsrummet efter kl. 17.

I kommunerne har du som ansat i størst muligt omfang ret til frihed fra kl. 12 til 24, uden at normaltjenesten omlægges. Det betyder, at hvis du efter tjenesteplanen skulle være på arbejde grundlovsdag mellem kl. 12 og 24, og der ikke er behov for din arbejdskraft, har du ret til frihed med løn.

Hvis du arbejder grundlovsdag i tidsrummet fra kl. 12 til 24, optjener du 0,5 times afspadsering pr. præsteret time eller et tillæg pr. time på 50 pct. af din timeløn. Herudover ydes der aften- og nattillæg for de timer, der falder i tidsrummet efter kl. 17.

Dette gælder alene for dig, der er omfattet af eller følger arbejdstidsaftalen for døgnområdet.

Ansatte på overenskomst for særlige stillinger samt overenskomst for det forebyggende og dagbehandlende område (PFF) er ikke omfattet af disse regler. Her skal der indgås aftale på den enkelte arbejdsplads.

I Københavns Kommune sidestilles grundlovsdag med en søgnehelligdag.

I regionerne er grundlovsdag en normal arbejdsdag.

Bliv medlem
Bliv medlem