Efterværn og opretholdt anbringelse

Hvilke muligheder er der for efterværn? Hvad er forskellen på efterværn og opretholdt anbringelse?

Indhold på denne side

Unge i Danmark flytter hjemmefra når de er gennemsnitligt 21 år. Selvom plejebørn bliver myndige når de fylder 18 år, er det langt fra altid ensbetydende med at de er parate til at stå på egne ben. Anbragte unge kan fortsat have et stort behov for støtte.

Der er to muligheder i serviceloven for et plejebarn kan blive i sin plejefamilie efter plejebarnet fylder 18. år. Disse kaldes efterværn og opretholdt anbringelse. Hvilken mulighed der skal anvendes, afhænger af, om der er et såkaldt udviklingssigte for plejebarnet.

Efterværn - hvis der er udsigt til en positiv udvikling mod en selvstændig voksentilværelse
Servicelovens § 76, stk. 3 nr. 1 giver mulighed for, at unge, som er anbragt udenfor hjemmet, kan blive i en anbringelse efter de fylder 18 år. Målgruppen er unge mellem 18 og 22 år. Der er 3 krav, som skal være opfyldt, for at der kan bevilges efterværn:

Efterværnet „må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte“
Den unge er indforstået med efterværnet
Efterværnet ”skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.”

Principafgørelse om efterværn
Ankestyrelsen har i en principafgørelse slået fast, at der udover ovenstående, også er krav om, at der skal ”være udsigt til en positiv udvikling i perioden med efterværn.” Begrebet positiv udvikling uddybes i principafgørelse 95-13:

”Ved vurderingen af, om der vil være en positiv udvikling, skal der være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse. Dette indebærer fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold, eksempelvis stabil og selvstændig boligsituation, økonomihåndtering, husholdning mv.”

Principafgørelsen slår dog fast, at der ikke er krav om, at den unge skal være helt selvhjulpen, når den unge fylder 23 år.

Opretholdt anbringelse - hvis der ikke er udsigt til en positiv udvikling mod en selvstændig voksentilværelse
Servicelovens § 76 a giver mulighed for, at unge, som er anbragt i en plejefamilie, kan blive i en plejefamilie efter de fylder 18 år. Målgruppen er unge mellem 18 og 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er 3 krav, som skal være opfyldt, for at der kan bevilges opretholdt anbringelse:

Anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte
Den unge eller dennes værge er indforstået med opretholdelse af anbringelsen
Anbringelsen ”skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.”

Målgruppen for opretholdt anbringelse er yderligere beskrevet i lovbemærkningerne (L 15/2013):

”Lovforslagets målgruppe foreslås at være unge, der vurderes at være afhængig af massiv støtte i deres voksentilværelse, herunder bl.a. omfattende støtte i forbindelse med deres boligsituation. Det kan f.eks. være unge med svære multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser m.v. af et sådan omfang, at de uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i et fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som på trods af deres funktionsnedsættelse vurderes at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller opnå og fastholde et arbejde, falder således uden for lovforslagets målgruppe, idet disse unge vil være omfattet af målgruppen for efterværn i servicelovens § 76.”

Principafgørelse om opretholdt anbringelse
Ankestyrelsen har i en principafgørelse truffet en afgørelse om opretholdt anbringelse. Principafgørelse 10-15 slå fast, at:

”En ung mellem 18 og 22 år er omfattet af personkredsen for opretholdt anbringelse, når vedkommende har et omfattende støttebehov på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og når der som følge heraf ikke er udsigt til en selvstændig voksentilværelse.”

Principafgørelsen slår fast, at den unge, forud for bevilling, gerne må have gennemgået en vis udvikling og i begrænset omfang have kunnet forbedre sine færdigheder.

Du kan læse afgørelsen her.

Er det muligt at flytte i en anden plejefamilie?
Servicelovens § 76 a, stk. 2 giver mulighed for, at en ung kan flytte til en anden plejefamilie, hvis den nuværende plejefamilie ikke længere er egnet. I den situation kan kommunen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved.

Opholdskommune

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har selvstændig opholdskommune i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen. Den selvstændige opholdskommune skal hjælpe barnet eller den unge under anbringelsen. Anbringelsen ophører senest, når den unge fylder 18 år. Den dag, den unge fylder 18 år, får den unge opholdskommune i den kommune, hvor han eller hun bor eller sædvanligvis opholder sig. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

Inden den unge fylder 18 år

Den selvstændige opholdskommune skal senest seks måneder inden, den unge fylder 18 år, afgøre, om han eller hun er i målgruppen for efterværn eller opretholdt anbringelse. Vurderer den selvstændige opholdskommune, at den unge er i målgruppen for efterværn, og vil den unge få en ny opholdskommune på sin 18-årsdag, skal opholdskommunen sende den unges reviderede handleplan til den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune har efter serviceloven en særlig kompetence til også at afgøre, om den unge er i målgruppen for efterværn, selvom kommunen endnu ikke er blevet opholdskommune for den unge. Den nye opholdskommune har 30 dage til at træffe afgørelse.

Opholdskommunens pligt til at hjælpe

Opholdskommunen for en ung, der er fyldt 18 år, har pligten til at hjælpe den unge. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, og gælder også for unge, der er bevilget efterværn efter servicelovens § 76.

Opholdskommunen skal vurdere den unges behov og tilbyde den rette støtte.

Når en ung i efterværn flytter til en ny kommune, overtager den nye opholdskommune pligten til at hjælpe den unge.

Den tidligere opholdskommune bevarer forpligtelsen ved opretholdt anbringelse

Hvis den unges opholdskommune træffer afgørelse om opretholdt anbringelse, er det fortsat denne kommune, der har forpligtelsen overfor den unge, også selvom den unge får ny opholdskommune når vedkommende fylder 18 år.

En principafgørelse fra Ankestyrelsen fra 2019 (27-19) beskriver de noget komplicerede regler for, hvem der kan træffe afgørelse om henholdsvis efterværn og opretholdt anbringelse.

Den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.

Hvis en ung, der har været anbragt indtil sit fyldte 18 år, skifter opholdskommune ved det fyldte 18 år, skal den hidtidige opholdskommune (A) oversende den reviderede handleplan til den unges nye opholdskommune (B). Den nye opholdskommune (B) skal herefter inden 30 dage fra modtagelse af sagen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn.

Den hidtidige opholdskommune (A)’s afgørelse er ikke bindende for den nye opholdskommune (B).

Den nye opholdskommune (B) kan, så længe den unge er under 18 år, alene træffe afgørelse om efterværn. Den nye opholdskommune (B) kan ikke træffe afgørelse om, at anbringelsen opretholdes efter servicelovens § 76 a. Grunden hertil er, at den nye opholdskommune (B) ikke kan pålægge den hidtidige opholdskommune (A) at beholde pligten til at yde den unge hjælp efter serviceloven.

Når den unge er fyldt 18 år, og vedkommende ikke er i en opretholdt anbringelse efter servicelovens § 76 a, skal den nye opholdskommune (B) træffe alle afgørelser om den unges forhold. Kommunen kan herunder også træffe afgørelse om, at den unge skal tilbydes opretholdt anbringelse efter § 76 a, men det ændrer ikke på, at den nye opholdskommune (B) fortsat har pligten til at yde den unge hjælp.

Hvis det er åbenbart, at den hidtidige opholdskommune (A) har forsømt at give et relevant tilbud om opretholdt anbringelse, kan den nye opholdskommune (B) gøre refusionskrav gældende i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler herom.

I den konkrete sag vurderede den hidtidige opholdskommune, at den unge skulle tilbydes efterværn. Den nye opholdskommune vurderede imidlertid, at den unges vanskeligheder var så omfattende, at den unge ikke var omfattet af personkredsen for efterværn. Det vurderedes også, at den unge formentlig var omfattet af den personkreds, der kan tilbydes opretholdt anbringelse. Den nye opholdskommune kunne dog ikke træffe afgørelse om opretholdt anbringelse. Grunden hertil er, at opretholdt anbringelse ikke fremgår af servicelovens § 68, stk. 14, der alene omtaler servicelovens § 76.

Kommunen kan ikke tidsbegrænse en afgørelse om efterværn

Efterværn kan ikke tidsbegrænses på forhånd. En kommune gav i 2010 en ung ret til efterværn i sin plejefamilie i et år, efter at den unge var fyldt 18 år. Kommunen vurderede, at den unge på et senere tidspunkt ville være i stand til at flytte i egen bolig men havde brug for mere tid i plejefamilien inden en udslusning. Den unge klagede til det sociale nævn over, at efterværnet var gjort tidsbegrænset, men det sociale nævn gav kommunen medhold. Herefter klagede den unge til Ankestyrelsen, der i overensstemmelse med reglerne gav nævnet mulighed for at genoverveje sin stilling – men nævnet fastholdt overfor Ankestyrelsen. Ankestyrelsen afgjorde herefter i enighed, at en kommune IKKE har mulighed for at tidsbegrænse efterværnet. En afgørelse om efterværn kan udelukkende besluttes standset, når den unge ikke længere har behov for den, eller når den unge fylder 23 år.

Det er Socialpædagogernes opfattelse, at selvom afgørelsen kun vedrører efterværn vil princippet også være gældende ved afgørelse om opretholdt anbringelse.

Klagemuligheder

Den unge har mulighed for at klage over afslag på efterværn eller opretholdt anbringelse. Plejefamilien har ikke mulighed for at klage.

Ankestyrelsen har i sin juridiske hotline forholdt sig til spørgsmålet om hvorvidt en klage fra en ung om kommunens afgørelse har såkaldt opsættende virkning – altså at kommunen skal afvente Ankestyrelsens afgørelse før den kan handle. Hotlinen gav dette svar:

Der klages over at anbringelsen ikke opretholdes, en afgørelse truffet ved det 17½ år. En sådan klage har opsættende virkning, jf RSL § 72, stk. 3, så anbringelsen opretholdes, indtil Ankestyrelsen har taget stilling og måske også fremadrettet hvis Ankestyrelsen bestemmer at anbringelsen skal opretholdes.

Skal den unge betale for efterværn eller opretholdt anbringelse

Efter servicelovens § 160, skal unge over 18 år, der får efterværn i form af døgnophold eller i et udslusningsophold, som udgangspunkt betale for opholdet.

Det er kommunen, der fastsætter og opkræver efterbetalingen.

Betalingen tager udgangspunkt i den unges arbejdsindtægt, kontanthjælp eller anden indtægt. Ved fastsættelse af egenbetalingens størrelse skal kommunerne sammenligne udgiften til den konkrete bolig med udgiften til sammenlignelige boformer. Desuden kan kommunen fastsætte betaling for kost og andre ydelser under hensyn til, at den unge får mulighed for at opfylde sine hidtidige forpligtelser og har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder, herunder til transport, tøj og lommepenge.

Hvis den unge ikke har en indtægt, kræves der ingen betaling for opholdet. I disse tilfælde skal kommunen betale et beløb til personlige fornødenheder (lommepenge) indtil den unge har et indtægtsgrundlag.

Fleksibelt efterværn

Uanset om der er iværksat efterværn eller ej skal den unge, i det omfang det er muligt, have mulighed for at vende tilbage kortvarigt til den tidligere plejefamilie. Baggrunden er, at unge, der har været anbragt i lang tid hos den samme plejefamilie, ofte har opbygget et tæt forhold til familien. Kommunen har ansvar for at sikre, at denne mulighed findes, eksempelvis ved at træffe aftaler med plejefamilien om det.

Kortvarigt kan forstås som besøg ved plejefamilien i forbindelse med f.eks. ferier og højtider, da nogle tidligere anbragte unge kan have et meget sparsomt netværk og kan savne nogen at fejre eksempelvis jul og fødselsdag med.

Genetablering af støtte

Mange unge ser frem til et selvstændigt voksenliv og har måske afslået den tilbudte efterværnsstøtte. I andre tilfælde har kommunen vurderet, at den unge ikke er i målgruppen for efterværn og der er derfor ikke truffet beslutning om efterværn til den unge.

Hvis det viser sig at den unge har behov for mere omfattende støtte, er der efter serviceloven mulighed for at vende tilbage til deres tidligere plejefamilie. Tildeling eller genetablering af foranstaltninger kan ske

hvis den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, og behovet fortsat er til stede
hvis den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte
hvis støtten er ophørt, og behovet herfor opstår igen

Vederlag ved efterværn og opretholdt anbringelse

Når den unge overgår til efterværn eller opretholdt anbringelse, er det vores erfaring at mange kommuner har til hensigt at sætte vederlagene ned.

I KL´s vejledning om gennemsnitsmodellen fra efteråret 2019 fremgår det, at plejeopgavens omfang i langt de fleste tilfælde ved efterværn vil være blevet mindre som følge af at den unge er i gang med at etablere en selvstændig voksentilværelse med uddannelse og beskæftigelse og derfor ikke har helt det samme behov for støtte.

At den unge bliver 18 år er og overgår til efterværn er efter Socialpædagogernes opfattelse, langt fra ensbetydende med at opgaven med at varetage omsorgen for den unge bliver lettere. Et af kriterierne for at være inden for målgruppen til efterværn er jo netop, at der fortsat er behov for støtte og såfremt der er tale om opretholdt anbringelse er der tale om unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved opretholdt anbringelse er støttebehovet altså betydeligt.

Du bør altid kontakte din kreds så du kan få vejledning i forhold til hvordan du skal forholde dig i forhold til den aftale om vederlag der skal indgås med kommunen i forbindelse med at anbringelsen ændres til efterværn eller opretholdt anbringelse.

Du kan læse mere om efterværn og opretholdt anbringelse her.

For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.