Forebyggelse af vold forsømmes

På flere arbejdspladser foretages der ikke systematiske risikovurderinger i arbejdet med udadreagerende borgere, og samtidig mangler der en systematisk registrering af og opsamling på voldsepisoder. Sådan lyder en af konklusionerne i en netop offentliggjort status fra Arbejdstilsynet, der i 2014 gennemførte en særlig tilsynsindsats om det psykiske arbejdsmiljø på døgninstitutioner.

I alt besøgte Arbejdstilsynet 210 virksomheder og gav 114 afgørelser og 58 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Knap en tredjedel, i alt 66, af afgørelserne skyldes vold og traumatiske hændelser, og Arbejdstilsynet noterer sig bl.a. flere eksempler på, at medarbejderne accepterer trusler og vold som et vilkår i dagligdagen.

Begrundelserne for afgørelserne omkring vold og traumatiske hændelser er primært, at der mangler systematik ved risikovurdering af borgerne, at der er uensartet faglig indgang til borgere med uadreagerende adfærd, at der ikke bliver samlet godt nok op på voldsepisoder – og at der mangler sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med voldsrisiko ved alene-arbejde.

– Det bekræfter desværre en tendens, vi har oplevet længe. Derfor er det så vigtigt, at man på arbejdspladserne tager det her alvorligt og prioriterer, at der afsættes tid og ressourcer til faglig supervision og gode drøftelser. Det er en nødvendig investering, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne. 

Med manglende forebyggelse af vold risikerer den udsatte medarbejder at blive overladt til selv at skulle håndtere belastningerne. Og hvis vold og trusler ikke gøres til et fælles arbejdsmiljømæssigt anliggende, kan det medføre, at medarbejderne påføres fysiske skader eller udvikler stress eller stresslignende tilstande, herunder PTSD (posttraumatisk stress syndrom).

Tidspres belaster

På de døgninstitutioner, Arbejdstilsynet har besøgt i forbindelse med den særlige tilsynsindsats, findes mange borgere med særlige behov – og det påvirker både arbejdsmængde og tidspres for de ansatte, fremgår det af resultaterne.

I alt har Arbejdstilsynet givet 17 afgørelser pga. stor arbejdsmængde og tidspres. En del af forklaringen er, at døgninstitutionerne generelt oplever en øget kompleksitet i opgaverne og høje krav om fx dokumentation i form af handleplaner, hvilket giver medarbejderne en oplevelse af at mangle tid til såvel borgeren som den faglige indsats.

– Hvis medarbejderne ikke får mulighed for faglig sparring, hvor de får vendt og drøftet de udfordringer, de står med i relationsarbejdet, så risikerer man, at de føler afmagt i forhold til deres faglighed og føler sig presset. Det hele hænger uløseligt sammen, så igen – faglig supervision er utrolig vigtig, siger Marie Sonne.

I indsatsen er der også givet 16 afgørelser om høje følelsesmæssige krav. I en branche, hvor medarbejderne ofte møder krav om, at de skal udvise ansvarlighed og være på forkant med borgere, som kan have en uforudsigelig adfærd, er det ifølge Arbejdstilsynet vigtigt at forebygge høje følelsesmæssige krav, der bl.a. kan medføre, at medarbejderne udvikler stress eller stressrelaterede sygdomme.

Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav ses, når der mangler klare målsætninger og succeskriterier for arbejdet, en fælles faglig tilgang til målgruppen og kerneopgaven samt mulighed for supervision og sparring med kolleger eller ledelse.

I alt har 79 ud af de 210 besøgte arbejdspladser fået mindst én afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, svarende til 38 pct. af de besøgte. Der er også givet afgørelser omkring bl.a. psykisk førstehjælp og mobning, herunder seksuel chikane.