Silkeborg kommune
Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her
Regionalt ansat socialpædagog:
Jeg var ansat i Region Midt. 80% af mine kollegaer var social og sundhedsassistenter. Borgerne var/er ofre for de ansattes famlen efter kompetent faglighed. Men de herskede på stedet, og det var, som om der ikke var “en voksen” til stede. Jeg så det som “leg” med borgernes liv, velbefindende, udvikling eller mangel på samme. Det havde ofte alvorlige konsekvenser for borgerne, at personalet var inkompetent. Lederen reagerede ikke på adskillige henvendelser fra bekymrede kollegaer, og han var usynlig til daglig. Jeg har det rigtig skidt over at vide, hvad det er der foregår på det bosted.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Med min faglighed går jeg bag en konflikt eller andet, der er svær for borgeren. Årsagen til et problem skal ofte findes et helt andet sted. Ufaglærte eller sundhedsfagligt personale ser “problemet “ her og nu og handler på situationen. Pædagoger handler på baggrunden.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg har en faglig baggrund, der gør, at jeg hurtigere ser en pædagogisk løsning på de udfordringer, vi står i. En løsning som ikke er brandslukning, men som går bag om udfordringerne.
Privat ansat socialpædagog:
At se bag om det enkelte individ, så hele “paletten” bliver belyst… også selv om det ikke lægger op til umiddelbar løsning/facit. At “ lede” igen og igen, at rumme på trods.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Der er ofte en til to pædagoger på arbejde, og 4-5 medhjælpere/vikarer. Det er umuligt for mig at være inde over alt og at formidle de aftaler, vi har fra møder o.lign. På den måde bliver meget fagligt væk og når ikke frem til praksis.