Randers kommune
Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg kan med min uddannelse og erfaring bedre hjælpe de borgere, som er på et kognitivt niveau, hvor mange ting ikke giver mening. Et eksempel: X er panisk angst for sygdom og læger. Uuddannet personale læser hele brevet om kræftscreening op, og efterfølgende går borgeren totalt i panik, fordi hun kun hører ordet kræft. Jeg ville stille og roligt hjælpe borgeren med at få lavet prøven og forklare, at der ikke er noget farligt i det. Det tog flere dage at få borgeren til at falde til ro igen.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at jeg rummer dem på en anden måde. Jeg ser mennesket i stedet for at se resultatet. Jeg er fokuseret på relationen i stedet for resultatet, og det oplever jeg gør en forskel. Det vigtige er ikke, om beboeren kom i bad, men at vi havde en god oplevelse sammen og styrkede relationen. Så er sandsynligheden for, at vi lykkes med projektet næste gang større.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Oplever, at fagligheden giver forudsætninger for at forstå og være loyal over for beslutninger og pædagogiske retninger. Uddannelse giver kompetence ud fra faglighed og ikke følelser.
Der er brug for uddannede og kompetente ledere og mellemledere, som kan være tydelige og kan se og håndtere de udfordringer, der kan opstå i en personalegruppe, professionelt uden at blive personlige. F.eks. ved at se AMR og TR neutralt og seriøst.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Der er en ansvarsfølelse/forståelse ift. den pædagogiske opgave til forskel. Som ufaglært kan der sagtens være en relation, men der er ingen retning/mål, og ofte bliver der skærpet fokus på praktiske opgaver i stedet for pædagogisk udvikling.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Refleksion og et fagligt perspektiv løfter arbejdet op på et niveau, hvor udviklingsarbejdet rykker. Skriftligheden og den faglige argumentation gør, at borgeren tages langt mere alvorligt til eks. Handleplansmøder, kontakt til samarbejdspartnere mv.