Kreds Midtsjælland
Nogle kommuner har vi kun modtaget få eller ingen medlemshistorier fra. Du har klikket på en af dem. Vi har derfor samlet en række medlemshistorier fra Kreds Midtsjælland, hvor kommunen ligger, som du kan gå på opdagelse i
Privat ansat socialpædagog:
Som socialpædagog ser jeg bag handicappet og på det enkelte individ. Jeg har selvfølgelig handicappet (mentalt som fysisk) med i mit pædagogiske arbejde, men det er min erfaring, at mine kollegaer uden den socialfaglige uddannelse har tendens til at fokusere for meget på handicappet og ikke på hele personen. Det giver beboeren større livskvalitet, at man ser DEM og ikke kun handicappet og begrænsninger.
Og så er der ikke den samme sparring og prioritering, som jeg har med de andre socialpædagoger. Det er min erfaring, at det nemt kan give misforståelser blandt personalet og forskellige tilgange til arbejdet. Hvor det er så vigtigt, at der er klare rammer og en klar struktur for beboernes liv.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Min socialpædagogiske faglighed giver mig evnen til at tænke på det hele menneske og reflektere over behovet bag den udviste adfærd. Det gør mig i stand til at reagere empatisk, omsorgsfuldt og pædagogisk på en adfærd, som kan være svær at håndtere i vores pressede hverdag. Fx har vi lige haft en borger i terminal tilstand. Frustrationen var stor over, at hun kaldte, klagede og græd mange gange i timen. Nogle valgte at overhøre, andre hæve stemmen… men med en pædagogisk baggrund kunne vi se bag adfærden og skabe ro ved hjælp af pædagogiske redskaber såsom anerkendelse, forståelse og empati.
Privat ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at min faglighed giver mig en meget større forståelse for den enkeltes udfordringer, samt hvilke tiltag jeg skal iværksætte. Jeg oplever, at min rummelighed for "afvigende adfærd" er markant større end mine ikke-uddannede kollegaer, samtidig med at jeg, oftest, ved hvordan jeg skal håndtere disse situationer. Jeg oplever ofte, at mine ikke-uddannede kollegaer ikke forstår vores borgere og derfor kommer med udtryk som, "han vil jo bare have opmærksomhed" eller "han er pisse irriterende" eller "hans familie er da også nogle værre idioter". Udtalelser og påstande, som jeg finder skræmmende og direkte modarbejder det faglige arbejde, vi har både med vores borgere og familierne. Samtidig kan der være borgere, som har det svært, hvor personalet vælger at "ignorere" det, og derfor kan det skabe nogle udadreagerende episoder eller lign.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at vi er heldige at have uddannet personale fra sundhedssektoren, som er og har været dygtige faglige. Jeg ser, at de rummer empati, omsorg og har interesse i at udvikle mennesker. Jeg ser, at dem, vi har ansat, er gode kompetente medarbejdere, og de tager gerne imod pædagogiske råd og guidning. Tænker, at det personale, der søger eller har job ved os, har valgt det, fordi de brænder for at arbejde med mennesker. Det jeg kan se og har oplevet er, at uuddannet personale kan have svært ved at se, at der er et pædagogisk formål ved den sårbare borger og kan have svært ved at adskille egen personlige holdning/adfærd i arbejdet med den sårbare. At der mangler dybere indsigt-viden i, hvad det vil sige at være den professionelle. De tre P'er Professionel-Personlig adfærd og Privat.
Privat ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at min socialpædagogiske viden gør en kæmpe forskel for udsatte mennesker. Jeg bliver enormt ked af det og stresset over at opleve så mange, der ikke er uddannet, og opleve dem udføre et ufærdigt og ikke særlig pædagogisk arbejde. Der er en grund til, at der findes en socialpædagogisk uddannelse, og vi svigter så mange mennesker dagligt, da de uddannede pædagoger simpelthen ikke er nok til at kunne løfte opgaven. Ifølge min mening burde det ikke være lovligt, at ufaglærte kan have denne vigtige opgave at hjælpe udsatte mennesker i nød, da de hverken har kompetencerne eller viden til at udføre arbejdet. Der bliver brugt så mange ressourcer på ufaglærte, der i bund og grund taber udsatte mennesker på gulvet, hvilket forlænger deres forløb, og i sidste ende gør det dyrere i længden. I stedet skulle man kun ansætte faglært personale og opleve, at opgaven bliver løftet retmæssigt og forsvarligt.
Privat ansat socialpædagog:
Som socialpædagog er du uddannet til at være ét skridt foran i alle situationer. Vi handler ikke ud fra vores private eller personlige jeg, men ud fra et helhedsorienteret perspektiv på det enkelte individ. Vores faglighed afspejler sig i vores teoretiske viden, som vi tilpasser ud fra den enkeltes mål, drømme og ønsker - vi har altid øje for at vedligeholde eller udvikle således, at også livskvaliteten fastholdes eller øges. Socialpædagogisk arbejde kræver socialpædagogisk faglighed.
Kommunalt ansat socialpædagog:
En høj faglighed er i min optik med til at skabe et sundt fundament til videreudvikling sammen med andre fagligheder. En høj faglighed er med til, at det er muligt at forklare, hvorfor jeg gør, som jeg gør, og at det er til at forstå, for mig og andre. Høj faglighed bidrager til mere udvikling i samspil. Høj faglighed tør stille spørgsmål, være kritisk og være kreativ/innovativ, når dette påkræves. Det er min oplevelse, at der er længere imellem ovenstående succeser, når der ikke er en relevant uddannelse bag den enkelte socialarbejder. Faglighed sikrer, at vi ser det hele menneske/det enkelte individ, OG at vi kan forklare og forstå hvorfor og hvordan.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at jeg med min faglighed har mulighed for at forstå samt formidle funktionsnedsatte borgeres adfærd, behov og rettigheder. I arbejdet med ældre borgere oplever jeg ofte en forrået kultur fra ikke-uddannede sammenlignet med de uddannede i forbindelse med det empatiske og etiske. Jeg oplever, at de fælles mål i forbindelse med aftaler, handlemuligheder og dokumentation omkring borgernes liv ikke følges, som de skal, hos de ikke-uddannede, som hos de uddannede. (…) Samtidig er det gennemsnitlige sygefravær så højt - bl.a. pga. udfordrende arbejdsbetingelser og undernormering, at det skaber arbejdspres, hvilket i sidste ende går ud over borgerne. En ond cirkel er skabt. Kommunerne forventer mere dokumentation ved takstforhandling. En dokumentation der ikke bliver procederet, da tiden ikke er til det, i og med at 6 ud af 10 ikke er uddannede, og de uddannede derfor har ekstra ekstra travlt.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at jeg ser mennesket frem for diagnosen i høj grad. Jeg er den eneste socialpædagog i min gruppe, resten er sundhedsfagligt uddannede eller uden uddannelse. Og jeg er taknemlig for hver og en, men Gud hvor jeg savner at kunne sparre mere pædagogisk om det enkelte individ og ikke tale om det somatiske. Jeg kan føle, at vi svigter de svageste, når vi ikke rummer at se, hvor de er mentalt og kognitivt.