Aarhus kommune
Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her
Kommunalt ansat socialpædagog:
Vi går hver dag ind til borgerne med arbejdsmetoder, såsom neuropædagogik og relationspædagogik, og ikke mindst er vi veluddannede inden for den problemstilling, vi nu er ansat under. Mit perspektiv er senhjerneskadede.
Vi hjælper mange borgere med indtil flere diagnoser hængende over deres hoveder. Vi analyserer, reflekterer, løser konflikter, bruger arbejdsmetoder og skaber en så tryg hverdag som overhovedet muligt. Vi er specialister til at aflæse borgernes behov og dets mangler, da det primært er den sociale og den psykiske tilstand, vi spotter hos borgeren.
Når en kollega siger op, så er der ingen stillingsopslag på ny kollega. Eller også er der konstant lappeløsninger af tremåneders vikariater. Det vil sige konstant oplæring af nye, og det tager tid, som går fra borgerne.
Jeg har for nyligt oplevet slides fra min leders side med en oversigt over, hvordan man kan skaffe flere hænder. Det kan kort fortalt klares ved, at man håber, at en med 10 års anciennitet siger op for derefter at ansætte to omsorgsmedhjælpere. SÅ er underskuddet væk, og der er kommet flere hænder, SÅDAN!
Der er behov for at starte forfra. Det gælder politikkerne, fagbevægelsen, dansk erhverv, ledere og ansatte, der arbejder inden for omsorg af andre borgere. Jeg har ikke de vise ord, da dette er bredt favnende. Jeg er BARE en af dem på gulvet, som endnu har et levebrød ved hjælp af et arbejde, og er stolt over, hvad jeg og mine kollegaer præsterer til hverdag. Jeg arbejder i et tværfagligt perspektiv, med sosu-assistenter, sosu-hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykoterapeuter, omsorgsmedhjælper og socialpædagoger. VI har ikke taget vore uddannelser for sjov, men vi har den rigtige indgangsvinkel, når andre end vores familie skal passes. DET skal ingen lave om på.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Som uddannet har man bedre indsigt i kompleksiteten i opgaverne.
Man er mere villig til at arbejde med “vilde” løsninger og gå uden for rammerne, hvis det er det, der gør en bedre forskel for borgeren.
Man kan som uddannet ofte bedre forstå og sætte sig ind i borgerens perspektiv, se de små skridt, få øje på nærmeste udviklingszone, booste de ressourcer, borgeren har og forholde sig professionelt til omsorg og den anerkendelse og kærlighed mennesker har brug for, for at vokse, leve og blive socialt integreret i fællesskabet. Både de små, og det store der kaldes samfundet. Vi parerer ikke blot ordrer og finder facitløsninger, men har faglige argumenter og teoretisk viden til at underbygge handlinger og indsatser. Vi har fagsproget til at støtte borgeren til større indflydelse på sin egen sag/handleplan/ muligheder. Det kræver indsigt, teoretisk/faglig viden, metodik, (selv)sikkerhed og hjerte at kunne støtte mennesker, der har det svært, til at bevæge sig mod den bedste udgave af sig selv. Og at kunne udrette mest muligt inden for de politiske, organisatoriske og økonomisk fastsatte rammer.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Faglighed er, når valg og beslutninger træffes ud fra en faglig vurdering og ikke den enkeltes synsninger. Når man er i stand til at sætte sig selv og egne holdninger til side og holde fokus på, hvad der er vigtigt for de mennesker, vi arbejder med. Socialpædagogik er netop indbegrebet af disse færdigheder, og det skriger til himlen, når ansatte ikke mestrer denne evne. Faglighed er bevidsthed om, hvorfor vi gør det, vi gør, og for hvis skyld vi gør det. Det er evnen til refleksion og selvindsigt. Til at kunne tilsidesætte os selv i situationen. Når vi ikke evner at være fagligt funderet i arbejdet med andre mennesker, risikerer vi, at de tages som gidsler i et drama der i højere grad handler om magt.
Vi har brug for hinanden på tværs af faggrupper, sammen sikrer vi bedst mulige betingelser for det gode liv for udsatte borgere. Men socialpædagogisk uddannelse burde være lovpligtigt for alle, der ønsker at arbejde med mennesker.
Regionalt ansat socialpædagog:
Det er min klare overbevisning, at min faglighed er med til at mindske konflikterne på det bosted, jeg arbejder på. Måden hvorpå vi er uddannet til at arbejde systematisk og relationsorienteret gør en KÆMPE forskel. Uanset hvor mange kurser du som uuddannet kommer på, er det ikke nok som ballast, når du står i pressede situationer hver eneste dag.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Mere empati, omsorg, omhu for det sårbare liv, mere bevidsthed om metoder til at undgå magt, mere bevidsthed om lovgivning omkring selvbestemmelse og magtanvendelser. Fagligheden giver en bedre og mere værdig hverdag for beboerne.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Det er helt afgørende at have kolleger med høj faglighed! De opgaver, vi står i til dagligt, er svære nok, og det er ikke i orden, at de uddannede pædagoger skal trække dobbelt læs, fordi man sparer ved at bruge uuddannede. Og næsten endnu vigtigere er det ikke i orden at sætte de uuddannede i situationer, som de ikke har den faglige ballast til at udføre på en forsvarlig måde.