Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Coronavirus: Spørgsmål og svar

Situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der rejser sig for dig som medarbejder. Opdateret 27. oktober.

Arbejde under coronakrisen

Hvis mit barn er syg/hjemsendt?

Er dit barn syg, har du som offentlig ansat på almindelig vis mulighed for at holde barnets 1. og 2. sygedag. Fravær pga. barnets sygdom, karantæne eller afventning af test skal aftales med din leder. Du kan evt. bruges omsorgsdage, feriedage eller afspadsering, hvis du er nødt til at passe dit barn hjemme i længere tid.

En ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen giver midlertidig ret til dagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn på grund af COVID-19. Ordningen er trådt i kraft 29. september.

  • Ordningen gælder forældre til børn, der som følge af covid-19 smittetilfælde hjemsendes som nære kontakter efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne.
  • Der gives i alt 10 arbejdsdage dagpenge per barn.
  • Der kan kun gives støtte til én forælder per hjemsendelsesdag.
  • Ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år.
  • Hvis forældrene bor sammen, og begge er lønmodtagere, er det en betingelse, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage eller afspadsering til gode.
  • Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.
  • De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.
  • Ordningen omfatter alene lønmodtagere i ansættelse og gælder fra lovforslagets vedtagelse til den 31. december 2020.

Læs aftalen:  Trepartsaftale om ydelse til forældre til hjemsendte børn

Hvornår skal jeg bruge værnemidler? (ny 26-10)

Den 29. oktober indføres skærpede krav om brug af mundbind eller visir på sociale tilbud. Kravet om mundbind gælder som udgangspunkt på alle sociale tilbud for personale, besøgende og pårørende med mulighed for lokale undtagelser.

Kravet om mundbind gælder ikke borgere.

Læs mere: Sådan påvirker de nye coronarestriktioner socialområdet

Læs mere : Retningslinjer for håndtering af COVID-19 på socialområdet (revideret  8. okt.)

Hvis en kollega er smittet?

Hvis en medarbejder på et botilbud, institution el. lign. testes positiv for COVID-19, skal resten af medarbejderne og beboerne på institutionen testes. Det er derimod ikke alle medarbejdere, der skal gå i karantæne og dermed holde sig væk fra arbejdspladsen, mens man venter på test og resultat. Det skal de, som defineres som nære kontakter.

Man er ikke en nær kontakt, alene fordi man er kollega til en smittet. Sundhedsstyrelsens definition af nære kontakter lyder således:

  • En person, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) med en, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person med ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en person, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
  • Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder

Læs mere om forståelsen af nære kontakter i: Sundhedsstyrelsens retningslinje for smitteopsporing af nære kontakter

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning til bl.a. botilbud, som beskriver håndteringen ved påvist smitte på institutionen. Læs mere:

Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner

Får jeg løn, hvis jeg er hjemsendt pga. øget risiko for smitte?

Medarbejdere, som er i øget risiko for COVID-19 og tilhører den kategori, som må hjemsendes fra arbejdet, har ret til løn under fraværet. Det har Forhandlingsfællesskabet indgået aftale med KL og Danske Regioner om. Aftalen gælder også medarbejdere med pårørende i øget risiko.

Disse medarbejdere har tidligere kun være berettiget til sygedagpenge, men med aftalerne er de nu berettiget til løn. Det er dog en forudsætning for begge grupper, at de har ret til sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Aftalerne er forlænget frem til 31. december 2020.

Kan jeg blive testet?

Du kan selv bestille en tid til test på coronaprover.dk 

Personale skal testes hvis COVID-19

Alt personale på en institution, hvor en borger får påvist COVID-19, skal testes, hvis de har været på arbejde de seneste 48 timer inden borgerens symptomdebut. Det gælder
også evt. vikarer og rengøringspersonale mv. Personale skal testes uanset om de er vidende om at have haft tæt kontakt til den pågældende borger.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer (24. april):

Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner

 

Jeg er bekymret for smitterisiko på mit arbejde?

Du må ikke bare blive hjemme på grund af bekymring for at blive smittet. Heller ikke selv om du måske føler dig særligt udsat. Det kræver en vurdering fra en læge.

Hvis du selv eller dit barn/nærtstående er i særlig risikogruppe for at blive smittet med coronavirus, eller hvis du er gravid, skal du kontakte din læge. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte borgerkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.

Sikkerheden er leders ansvar
Arbejdsmiljøloven gælder stadig. Det vil sige at arbejdsgiver har ansvaret for, at arbejdet tilrettelægges, planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for medarbejderne, fx. ved at tage værnemidler i brug.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer 24. april: Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.

 

Hvis jeg tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen har senest den 19. maj præciseret risikogrupperne. Se, hvem der er i risiko og hvordan de skal forholde sig: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker.

Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. Det samme gælder, hvis man bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller barn. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

I yderste konsekvens, kan den ansatte blive fraværsmeldt med fuld løn/sygedagpenge. Det kræver, at vedkommende efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb og at de nødvendige hensyn ikke kan tages på arbejdspladsen.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinje: Håndtering af COVID-19: Medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper

Hvis jeg er gravid?

Indtil graviditetsuge 28
Gravide inden 28. graviditetsuge håndteres under hele graviditeten på lige fod med andre risikogrupper og skal sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.  Hvis den gravide medarbejder i sine vanlige funktioner og/eller opgaver vil komme i kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19, skal vedkommende omplaceres til en anden opgave, hvor der ikke er kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for smitte eller bekræftet smittet med COVID-19. Omplacering af den gravide skal ske, uanset hvor langt kvinden er i sin graviditet.

Efter graviditetsuge 28
Gravide fra graviditetsuge 28, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til borgere, skal omplaceres til  andet ikke-borgernært arbejde. Hvis det ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes. 
Læs mere: Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Hvis jeg bliver syg?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for bosteder o.lign. lyder:

Såfremt der fremkommer mistanke om symptomer, også lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal personen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen. Ved symptomer skal medarbejderen opholde sig i eget
hjem, indtil personen har været symptomfri i 48 timer. Medarbejderen kan med henblik på
hurtig raskmelding kontakte arbejdsgiver med henblik på henvisning fra arbejdsgiver tilvurdering og evt. test.

Læs Sundhedsstyrelsens vejledning(24. april)

Hvis jeg bliver smittet med coronavirus?

Hvis du bliver smittet med Coronavirus betragtes det som sygdom.

Alle offentlige ansatte, der er omfattet af en overenskomst, har ret til løn under sygdom.

Mange privatansatte har også ret til løn under sygdom. Der er dog en gruppe privatansatte uden overenskomst, der alene har ret til sygedagpenge ved sygdom. Det vil fremgå af dit ansættelsesbrev. Hvis du i tvivl om du har ret til løn under sygdom så kontakt din kreds.

Har du arbejdet med coronasmittede borgere og selv fået stillet diagnosen corona, betragtes sygdommen som en arbejdsskade. 

Du skal bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du kan også selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmedelsesblanket. 

Du vil som udgangspunkt godt kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Kan min arbejdsgiver nægte mig at rejse til udlandet?

Nej, men hvis du rejser til lande, som myndighederne fraråder at tage til, så bringer du dig i risiko for, at det kan blive opfattet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Nemlig hvis det ender med, at du på den baggrund ikke kan møde på arbejde efter ferien.

Rejser du til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, bør du efterfølgende gå i karantæne i 14 dage. Du risikerer i den forbindelse, at du under karantænen ikke har ret til løn eller andre ydelser under dit fravær. I værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist. Derfor er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger.

Planlægger du at rejse ud af landet i sommerferien, er det klogt at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger nøje.

Den 27. juni åbnes for rejser til en række lande. Rejser du til et ”godkendt” land, opfordres du ikke til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Heller ikke hvis landet skifter farve fra gul til orange undervejs. I det tilfælde opfordres du dog til at lade dig teste for COVID-19 efter hjemkomst.

Selvom myndighederne åbner for en række lande d. 27. juni, understreger Udenrigsministeriet, at det kan blive nødvendigt at stramme rejsevejledningerne igen, hvis smittetrykket ændrer sig. Det kan få betydning for din rejse.

Du bør også være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med coronavirus/COVID-19. Restriktionerne kan være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet.

Læs rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside: Rejseråd i en tid med COVID-19

Kan jeg blive pålagt at arbejde et andet sted end jeg plejer?

Ja, du kan godt blive pålagt at arbejde et andet sted, end du plejer. Det gælder specielt i den nuværende situation, hvor alle må påregne ændringer i den normale måde at arbejde på.

Du kan som udgangspunkt ikke forvente at få refunderet merudgifter til transport, så længe ændringerne ligger inden for, hvad du skal tåle i forhold til overenskomsten og dit ansættelsesbrev. Er du i tvivl om, hvad der gælder, så kontakt din tillidsrepræsentant eller kredskontoret.

Er coronavirus en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder fx., hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er særlig udsat for risiko for smitte.

Sundhedspersonale og andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører særlig risiko for smitte, skal altså ikke påvise en konkret smittekilde. Hvis man er udsat for en særlig risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring præciserer i en pressemeddelelse d. 17-4 rammerne for, at COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Hvis du arbejder med borgere, der har symptomer på coronavirus, og du selv får symptomer, anbefaler vi, at du bliver testet for sygdommen. Vi anbefaler også, at du anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du kan anmelde på følgende måder:

  • Bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
  • Bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller
  • Selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Du er velkommen til at kontakte Socialpædagogernes arbejdsskadeteam på telefon 72 48 60 40, hvis du har spørgsmål til anmeldelse eller ønsker vores bistand i din arbejdsskadesag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

 

Borgerne

Hvis en borger bliver smittet?

Hvis en borger får påvist COVID-19 skal alt personale på institutionen testes, hvis de har været på arbejde de seneste 48 timer inden borgerens symptomdebut. Det gælder også evt. vikarer og rengøringspersonale mv. Testen skal gentages efter 7 dage, hvis den er negativ.

Også alle borgere på institutionen skal som udgangspunkt testes, ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer (opdateret 4. maj)

Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet følgende anbefalinger til personale på bosteder som  omhandler personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Hvad med besøg af pårørende? (opdateret 27-10)

Aktuelt er der indført midlertidigt besøgsforbud på en række sociale tilbud beliggende i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Aalborg.

Forbuddet gælder fra 26. oktober kl. 10.

Besøgsforbuddet omfatter sociale tilbud, som har borgere, der tilhører en risikogruppe. Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer

Det vil fortsat være muligt at foretage besøg i såkaldte kritiske situationer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn. Besøg i kritiske situationer sker efter anvisning fra tilbuddets ledelse og kan som hidtil ske på fællesarealer både indendørs og udendørs samt på den del af tilbuddet, som borgeren selv råder over.

Det vil også fortsat være muligt at modtage besøg af 1-2 faste besøgspersoner. Sådanne besøg skal som det helt klare udgangspunkt ske på tilbuddets udendørs arealer, medmindre tilbuddets ledelse efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen har tilladt, at besøg fra faste besøgspersoner kan ske indendørs i borgerens egen del af tilbuddet (værelset/boligen).

Forsamlingsforbud og socialområdet?

Den 29. oktober indføres forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer. Sociale tilbud er derimod ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det betyder, at væresteder, kvindekrisecentre, botilbud, aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse, varmestuer og herberger fortsat vil kunne have åbent for flere end 10 personer.

Lejre og camps for socialt udsatte børn og unge er undtaget fra forsamlingsforbuddet, men må dog højst have 50 deltagere.

Læs mere: Sådan påvirke de nye coronarestriktioner socialområdet

Hvis jeg skal arbejde med borgere med coronavirus?

Hvis du skal arbejde med borgere, som er mistænkt for at være smittet med coronavirus eller er konstateret smittet, skal du følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Se anbefaling til personale på bosteder om personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Er reglerne om magtanvendelse ændret?

Den bekendtgørelse på socialområdet, som trådte i kraft onsdag den 18. marts, ændrer ikke på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og tilbud. Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Hvis de gældende regler på socialområdet ikke rækker i de konkrete situationer, må personalet henvende sig til sundhedsmyndighederne, som efter den nye lovgivning får udvidede beføjelser i forhold til at udstede påbud, evt. med bistand fra politiet.

Foreligger der en helt akut situation, hvor en borger erdiagnosticeret med Covid-19, symptomer på  det eller har været i tættere kontakt med smittede, og udviser den pågældende borger manglende forståelse for smitterisikoen, må personalet derfor foretage en konkret afvejning af situationens alvor. Det vil efter denne konkrete afvejning i en sådan situation være muligt at foretage det nødvendige for at sikre den pågældendes tilstedeværelse med henblik på at mindske smitterisikoen. Dette vil være muligt i den periode, der går, indtil sundhedsmyndighederne har taget stilling til, om det er muligt at bringe f.eks. reglerne i epidemiloven om isolation i anvendelse.

Hvor kan jeg få socialfaglig vejledning?

Du kan finde mere information om arbejde under coronakrisen på det sociale område på Socialministeriets hjemmeside, som løbende opdateres: www.sim.dk/nyheder


Socialstyrelsen har oprettet en hotline til medarbejdere på socialområdet, hvor man kan få socialfaglig vejledning om konkrete problemstillinger. Kontakt Socialstyrelsens socialfaglige hotline på tlf. 7242 4000

 

Ledige

Jeg har fået udbetalingsspecifikation vedr. tidligere måneder

På grund af de særlige COVID-19 regler har du ikke brugt af din dagpengeret (herunder din ret til supplerende dagpenge) i perioden siden 1. marts 2020. Det har derfor været nødvendigt at udvikle vores IT-system, så dit dagpengeforbrug bliver helt korrekt.

Det betyder, at vi i slutningen af august sender en række udbetalingsspecifikationer, som du måske undrer dig over. Særligt hvis udbetalingen lyder på 0 kr. for tidligere måneder. Forklaringen er simpelthen en datagenopretning af din dagpengeret, som vi forventer falder helt på plads inden månedens udgang. Du kan derefter se dit konkrete dagpengeforbrug på Medlemsportalen.

Bliver udbetalte feriepenge modregnet?

Det er nu muligt at få udbetalt tre uger af de indefrosne feriemidler. Udbetalingen er frivillig og beskattes som almindelig A-indkomst.

De udbetalte feriemidler skal ikke modregnes i hverken dagpenge eller efterløn.

Udbetalte feriemidler kan bruges til opfyldelse af indkomstkravet for både dagpenge og efterløn og til beregning af dagpenge- og efterlønssats. Feriemidlerne kan ikke bruges til genoptjening af dagpengeretten og kommer ikke på beskæftigelseskontoen.

Udbetaling af engangstilskud

Hvis du har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn i april 2020, hører du til de personer, der får udbetalt et engangstilskud på 1.000 kr.. et beløb som regeringen har vedtaget at udbetale til modtagere af forsørgelsesydelse. 

Engangstilskuddet udbetales automatisk og er skattefrit.

Engangstilskuddet bliver ikke modregnet i hverken dagpenge eller efterløn, og det kan ikke bruges til optjening af dagpengeret og ret til efterløn.

Rådighedskravet er trådt i kraft pr. 27. maj

Det er nu vedtaget, at rådighedskravet træder i kraft pr. 27. maj. Det betyder, at der er et krav om, at:

  • du som ledig deltager i samtaler du indkaldes til
  • du er aktivt jobsøgende hver uge
  • du løbende registrerer din jobsøgning i jobloggen. 

Du kan også få tilbud om at deltage i aktivering, nogle steder digitalt og andre steder ved fysisk fremmøde. Mødeformen vil fremgå af den indkaldelse du modtager.

Hvis vi skal holde en samtale med dig, vil du modtage et brev i Medlemsportalen. Vær også opmærksom på indkaldelser fra jobcenteret, som du finder oplysninger om på Jobnet.dk.

Vent ikke på at blive indkaldt – fortsæt din jobsøgning og sørg for at dit CV på Jobnet er opdateret og søgbart

Vi forventer som hovedregel, at du søger flere job hver uge. Du skal søge på en måde, der er typisk for dit arbejdsområde. Det betyder, at der primært skal være tale om skriftlige ansøgninger på opslåede faste fuldtidsjob, når du søger job inden for det pædagogiske område.

Vi følger løbende med i din registrering af jobsøgninger på Jobloggen og kontakter dig, hvis der ikke er tilstrækkelig aktivitet på din joblog.

Se guide til hvordan du anvender Jobloggen.

Dit CV på Jobnet.dk skal desuden være opdateret med din seneste erhvervserfaring og/eller uddannelse og det skal være søgbart for arbejdsgivere. Du sørger for at det er søgbart ved at udfylde alle obligatoriske felter i CV’et. Tjek evt. om CV’et står som søgbart under CV status i højre side på siden ”Mit CV” på Jobnet.dk.

For dig der snart bliver afmeldt
Hvis der er max 6 uger til, at du skal afmeldes som ledig, fordi du er på vej i job, på barsel, på efterløn, pension eller er omfattet af arbejdsfordeling, så er kravene til din rådighed mere begrænsede. Det gælder alene hvis vi har registreret at du er på vej til at blive afmeldt.

Ring til os på 7248 6010 eller skriv via Medlemsportalen, så vi kan registrere at du snart afmelder dig.

Kontakt os gerne hvis du i øvrigt har spørgsmål.

Jeg er ledig – hvad med min dagpengeret? (OBS nyt pr. 15. juni)

OBS: Folketinget har den 15. juni indgået en ny politisk aftale. Det betyder bl.a., at ledige ikke bruger af dagpengeretten frem til og med 31. august. Se aftalen her

Folketingets partier har 19. marts vedtaget en hjælpepakke, som også kommer alle ledige til gode. Det er mundet ud i et lovforslag, som betyder, at du i perioden fra 1. marts til 30. juni (forlænget til 31. august) ikke bruger af din dagpengeret. Det gælder alle ledige dagpengeberettigede medlemmer – dvs. uanset om du lige er blevet ledig, har et længere ledighedsforløb bag dig, eller hvis du bliver ledig i den kommende tid. For i perioden fra 1. marts til 30. juni (forlænget til 31. august) bruger du ikke af din dagpengeret.

Hvis du står til at miste din dagpengeret inden for nær fremtid, er du med andre ord sikret dagpengeret frem til 30. juni (forlænget til 31. august). De særlige regler gælder selvfølgelig også, hvis du bliver ledig inden for de næste måneder.

Jeg er ledig – hvad med karens?

I perioden fra 1. marts til 31. august skal vi ikke modregne karens i udbetalingen af dagpenge.

Hvis du i perioden har mere end 148 timers lønarbejde, undgår du desuden karens, hvis du skal have dagpenge i løbet fx juni måned.

Jeg er ledig – hvad med supplerende dagpenge?

I perioden fra 1. marts til 31. august bruger du ikke af din ret til supplerende dagpenge. Hvis du fx har 20 uger tilbage ved udgangen af februar, har du samme antal uger tilbage, når det bliver juni måned.

Hvis du allerede før 1. marts havde opbrugt din ret til supplerende dagpenge, skal du dog være opmærksom på, at du fortsat ikke kan få supplerende dagpenge i de uger, hvor du samlet set skal have dagpenge for mindre end 37. timer.

Kontakt a-kassen, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Jeg er blevet ledig – kan jeg stadig kontakte a-kassen?

Vores dagpengeteam er klar på telefonerne som altid og jobkonsulenterne er parat til at give sparring om jobsøgning, så tøv ikke med at kontakte os. Ring eller send en besked via Medlemsportalen.

Jeg er ledig og vil gerne melde mig som frivillig – må jeg det?

Alt arbejde, både lønnet og ulønnet, skal som udgangspunkt trækkes fra i dine dagpenge. Du kan dog arbejde som frivillig i bestemte situationer, uden at timerne bliver trukket fra dine dagpenge.

Kontakt os og fortæl om det frivillige arbejde, som du ønsker at deltage i.

Min arbejdstid er nedsat grundet Corona – kan jeg få supplerende dagpenge?

Du kan muligvis få supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver sætter din arbejdstid ned på grund af situationen med Corona. 

Du skal dog opfylde de grundlæggende betingelser om fx minimum 1 års uafbrudt medlemskab og indkomst/arbejdstimer. Læs mere her

Der gælder desuden forskellige betingelser, som afhænger af din konkrete situation:

Du har ikke et opsigelsesvarsel
Hvis din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid – fx ved ikke at give dig lige så mange vagter som tidligere – kan du få supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor du bliver tilmeldt på jobnet.dk. 

Du har et opsigelsesvarsel
Hvis din arbejdsgiver vil nedsætte din arbejdstid, skal din arbejdsgiver varsle nedsættelsen af din arbejdstid på samme måde som ved et opsigelsesvarsel. Har du fx 3 måneders opsigelsesvarsel, kan din arbejdsgiver nedsætte din arbejdstid med et tilsvarende 3 måneders varsel.

Har du ikke har fået det rigtige varsel, skal vi som udgangspunkt give dig en karantæne på 111 timer, som svarer til 3 ugers dagpenge, når du melder dig ledig. 

Dette gælder dog ikke, hvis nedsættelsen af din arbejdstid lever op til betingelserne for arbejdsfordeling eller hjemsendelse.

Arbejdsfordeling

Du kan søge supplerende dagpenge, hvis alle nedenstående betingelser for arbejdsfordeling er opfyldt.

En arbejdsfordeling skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Den skal omfatte en af følgende:

  • Virksomheden som helhed
  • En virksomhedsafdeling, eller
  • En bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal varsles til jobcentret og kan træde i kraft samme dag, som den bliver varslet. Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for at få varslet jobcentret. Arbejdstiden skal sættes ned med mindst to hele dage pr. uge. Man kan også veksle mellem:

  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Arbejdsgiveren må ikke opsige dig på grund arbejdsmangel under arbejdsfordelingen. Bliver du afskediget grundet arbejdsmangel, stopper arbejdsfordelingen for alle. 

Hvis alle betingelserne for arbejdsfordeling er opfyldt, kan du få supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen. Sædvanligvis kan du kun få supplerende dagpenge i op til 30 uger. Men får du supplerende dagpenge pga. arbejdsfordeling, tæller ugerne ikke med i 30-ugers opgørelsen.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt supplerende dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til den aftalte arbejdsfordeling.

Jeg er opsagt pga. arbejdsmangel afledt af Corona krisen

Hvis du bliver opsagt – og dermed ikke blot er hjemsendt i en periode – kan du søge om dagpenge. Du skal først og fremmest melde dig ledig på jobnet.dk og dernæst udfylde en ledighedserklæring på sl.dk/medlemsportal.

Har du været omfattet af et opsigelsesvarsel i dit ansættelsesforhold, skal din arbejdsgiver varsle opsigelsen, så du først bliver ledig, når dit individuelle opsigelsesvarsel udløber. Får du ikke det rigtige opsigelsesvarsel, skal vi som udgangspunkt give dig en karantæne på 111 timer, som svarer til 3 ugers dagpenge, når du melder dig ledig. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har fået det rigtige opsigelsesvarsel?
Får du ikke det rigtige opsigelsesvarsel, anbefaler vi, at du straks kontakter din fagforening. Har du ikke en fagforening, bør du under alle omstændigheder gøre indsigelse overfor din arbejdsgiver, da et forkert opsigelsesvarsel kan få konsekvenser for din dagpengeret.

Kontakt a-kassen, hvis du har brug for konkret vejledning.

Jeg er hjemsendt pga. arbejdsmangel afledt af Corona krisen

Inden for det socialpædagogiske område er der normalvis ret til løn under hjemsendelsen. Arbejder du derimod helt eller delvist uden for det socialpædagogiske område, kan der gælde andre regler.

En hjemsendelse kan nemlig være mulig efter den overenskomst, du er ansat under. Hjemsendelse er et alternativ til opsigelse. Ofte sker hjemsendelse pga. vejrlige forhold eller materialemangel, men force majeure situationer, som den vi ser med Corona, er også omfattet

Løst ansat/tilkaldevikar
Er du løst ansat/tilkaldevikar, har du som udgangspunkt ikke krav på et opsigelsesvarsel. Er det tilfældet, kan du søge dagpenge, hvis din arbejdsgiver sender dig hjem.

Det gælder også, hvis det er dit ’ekstraarbejde’, hvor der pludselig ikke er flere timer/vagter, og du derfor ikke længere har arbejde på fuld tid. Vær dog opmærksom på, at dine muligheder for at få supplerende dagpenge, kan afhænge af en frigørelsesattest fra din tilbageværende arbejdsgiver, som du ikke er hjemsendt fra.

Eksempel
Du har arbejde som familieplejer og bliver aflønnet med 5 vederlag. Du har derudover arbejdet som timelønnet på en cafe. Der er ikke nye vagter i udsigt i denne tid. Du kan melde dig ledig og få supplerende dagpenge. Som familieplejer er du dog omfattet af et opsigelsesvarsel, og du kan derfor kun få supplerende dagpenge, hvis kommunen giver dig en frigørelsesattest. Læs mere her.

Hvis dit plejebarn ikke har særlige behov, og der ikke er noget, der hindrer du kan arbejde på fuld tid samtidig med dit arbejde som familieplejer, har du ikke brug for en frigørelsesattest.

Kontakt a-kassen, hvis du har brug for nærmere vejledning.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på Jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til hjemsendelsen.

Fastansat 
Hvis du som fastansat er omfattet af en overenskomst eller en ansættelsesaftale, som betyder, at du kan blive hjemsendt pga. arbejdsmangel, kan du søge om udbetaling af dagpenge, hvis du ikke får løn fra arbejdsgiveren. Det gælder også, selv om du har en aftale om at vende tilbage til arbejdspladsen efter hjemsendelse.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på Jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til hjemsendelsen.

 

Familieplejere

Familieplejer - hvis jeg eller mit plejebarn bliver syg?

Hvad hvis mit plejebarn bliver smittet med corona-virus?
Da et anbragt barn indgår i en plejefamilie på lige fod med andre i familien, herunder andre børn, forventes plejefamilier at tage hånd om det anbragte barn, selv om barnet er smittet med COVID-19. Som andre familier forventes plejefamilierne på lige fod med andre familier generelt at orientere sig i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Jeg/mit barn er i en særlig risikogruppe
Hvis du selv eller dit barn/nærtstående er i særlig risikogruppe for at blive smittet med coronavirus, skal du kontakte din læge. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver, dvs. den anbringende kommune, og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen.

 

Familieplejer – er samvær med plejebarnets biologiske forældre aflyst?

Samvær,  der midlertidigt har været ændret til at foregå ved f.eks. videokommunikation, skal igen foregå normalt som før nedlukningen.

Den COVID-19-bekendtgørelse, der har givet mulighed for at fravige visse offentlige forpligtelser og rettigheder på socialområdet, er ophævet pr. 10. juni.

I de opdaterede retningslinjer fremgår det om samvær at:

I kommunens vurdering af omfanget af og vilkårene for samværet kan der tages højde for oplysninger om samværspersonens helbredsmæssige tilstand, herunder oplysninger om, hvorvidt vedkommende eller personer i husstanden har symptomer på at være smittet med COVID-19 samt den adfærd, som samværspersonen må forventes at udvise under samværet, herunder særligt overholdelse af de sundhedsmæssige forholdsregler fra sundhedsmyndighederne for at forebygge og inddæmme udbredelse af COVID-19.

Barnets handlekommune bør overveje, hvor samværet skal foregå, herunder om samværet kan gennemføres i forældrenes hjem, eller om samværet bør foregå i plejefamiliens hjem, samt overveje hvor mange personer, der skal deltage i samværet. Derudover skal kommunerne være opmærksomme på, om der er anbragt flere børn i plejefamilien og hvordan samvær med flere forskellige familier tilrettelægges, så risikoen for smittespredning minimeres.

Læs retningslinjerne

Hvad hvis jeg nægter samvær?
Vi er opmærksomme på, at den nuværende situation rejser mange spørgsmål og kræver ekstra fleksibilitet af rigtig mange mennesker – ikke mindst familieplejere, der har hjemmet som arbejdsplads. Men ligesom det gælder for andre af vores faggrupper, der arbejder med udsatte områder, kan man ikke nægte at arbejde på grund af frygt for smitte, og derfor skal familieplejere følge de regler om samvær, der sættes op af den anbringende kommune. I forbindelse med samvær er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvordan man beskytter sig selv og andre: https://www.sst.dk/da/viden/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

Familieplejer - er socialtilsyn og personrettet tilsyn aflyst?

Der bliver nu åbnet for såvel tilsynsbesøg fra Socialtilsynet samt personrettet tilsyn.Det fremgår af en aftale folketingets partier har indgået den 25. april.

Familieplejer - COVID-19 som arbejdsskade?

Hvis du bliver smittet med corona i forbindelse med dit arbejde, vil du efter al sandsynlighed kunne få det anerkendt som en arbejdsskade.

Det er Socialpædagogernes opfattelse, at de nye regler om anerkendelse af CVID-19 som arbejdsskade også gælder familieplejere.

Ifølge de nye retningslinjer kan COVID-19 anerkendes som arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at du har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg, eller hvis du har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg.

Hvis du får symptomer på coronavirus, anbefaler vi, at du bliver testet for sygdommen. Vi anbefaler også, at du anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du kan bede den læge, der behandler dig, om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller du kan selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Du er velkommen til at kontakte Socialpædagogernes arbejdsskadeteam på telefon 72 48 60 40, hvis du har spørgsmål til anmeldelse eller ønsker vores bistand i din arbejdsskadesag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Vederlag ved aflyst aflastning?

En række aflastningsfamilier har fået aflyst aflastningsophold i de sidste to måneder.

Vi har erfaret, at nogle kommuner i den forbindelse ikke har udbetalt vederlag til aflastningsfamilierne.

Hvorvidt du som aflastningsfamilie har ret til vederlag i forbindelse med aflysning afhænger af, hvordan din kontrakt ser ud. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din kreds, hvis du ikke har fået vederlag, så du kan få en vurdering af, hvorvidt du har krav på vederlag eller ej.

 

Studerende

Kan jeg stadig få min praktik godkendt, hvis jeg har været hjemsendt under praktikken?

Professionshøjskolerne afventer i øjeblikket svar fra ministeriet om dispensationer for corona-relateret fravær i praktikken og praktikeksamener. Hold øje med udmeldinger fra dit uddannelsessted.

Bliver min praktikperiode forlænget, hvis jeg har mistet tid ifbm. hjemsendelse?

Nej. Ministeriets taskforce fastslår, at afbrudt praktik ikke erstattes.

Jeg skal starte praktik i juni. Kommer jeg til at kunne starte som planlagt?

Formodentlig. Der har i taskforcen været bred enighed om at arbejde for, at den praktik, der er planlagt i den kommende tid, så vidt muligt skal afvikles. Den gradvise kontrollerede genåbning af Danmark, startende med dagtilbud, skoleklasser og dele af sundhedsvæsenet, vil være med til at understøtte dette.

Kan jeg som studerende i lønnet praktik blive sat til at løse opgaver uden for mit daglige arbejdsområde?

Ja. Som studerende i lønnet praktik er du omfattet af overenskomsten og er derfor ansat i kommunen. Du skal derfor følge din arbejdsgivers anvisninger.

Bliver min uddannelse forlænget, nu hvor vi har mistet mange undervisningstimer?

Ikke afklaret – men umiddelbart nej, det lader ikke til at der ydes erstatningstimer i forbindelse med corona-krisen. Uddannelsesstederne har hverken råd til at give den ekstra undervisning eller til at miste eller udskyde det taxameter, en færdig pædagog giver.

Skal vi tage det nuværende modul om?

Ikke afklaret – men umiddelbart nej, det lader ikke til at der ydes erstatningstimer i forbindelse med corona-krisen. Uddannelsesstederne har hverken råd til at give den ekstra undervisning eller til at miste eller udskyde det taxameter en færdig pædagog giver.

Kan jeg få dispensation for eksamen, hvis jeg er eller har været hjemsendt under praktikken?

Vurderingen er, at der ikke vil blive givet dispensation.

Hvordan kommer min eksamen til at foregå?

Det afhænger af din uddannelsesinstitution, hvorvidt visse eksaminer afholdes samt hvordan det kommer til at foregå.

Alle professionshøjskoler har lavet informationssider i forhold til situationen, og du kan se dem her:

Københavns Professionshøjskole

Absalon

UC SYD

UCN

VIA University College

UCL

Vi ved, at situationen vil give problemer for nogle studerende, og vi følger situationen. PLS er i dialog med ministeriet omkring løsninger, og vi opdaterer denne side løbende når der er nyt. Vi henviser i øvrigt til PLS’ hjemmeside, hvor du kan læse mere om hvad Corona-situationen har af betydning.

Jeg har mistet mine vikartimer pga. nedlukningen. Kan jeg få økonomisk kompensation for min mistede indkomst?

Ja – det er muligt for dig at søge om ekstra SU-lån når du kommer tilbage på studiet til juni og igen er SU-berettiget. Det hjælper ikke så meget lige nu, men det giver en mulighed for at få styr på økonomien på sigt. Læs mere på mitsu.dk

Kan jeg holde sommerferie som planlagt eller kan jeg risikere at skulle indhente undervisning eller praktik i den periode?

Pædagogstuderende indgår i ferieplanlægningen på lige vilkår med det øvrige personale. Det er dog således at når du starter i praktik 1. juni, har alle dine kolleger planlagt deres ferie – hvis du har planlagt ferie, er det derfor en god ide allerede på dit forbesøg at gøre praktikinstitutionen opmærksom på hvornår du ønsker ferie.

Hvordan er jeg stillet, hvis min uddannelse bliver forlænget?

Det er der ikke taget stilling til endnu. Men det er i alles interesse, at du bliver færdig med din uddannelse – derfor er der også stor sandsynlighed for, at der vil blive fundet en løsning, hvis en meget stor gruppe studerende får forlænget deres uddannelse.

Du kan først få dagpenge, når du er færdiguddannet.

Det ser ud som om, alle praktikker afsluttes og påbegyndes som planlagt.

Jeg er ledig efter studie - hvordan skal jeg forholde mig?

Der er ingen møder for ledige eller krav om aktiv jobsøgning. Først når myndighederne melder ud, at de tidligere regler (om fx aktivering, mødedeltagelse, virksomhedspraktik mv.) igen gælder, skal du følge disse.

 

FLERE SPØRGSMÅL OG SVAR
Du kan finde mere information om løn og ansættelse på FH's FAQ

Kontakt din TR eller kreds, hvis du er i tvivl om dine vilkår.