Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Coronavirus: Spørgsmål og svar

Situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der rejser sig for dig som medarbejder - fx i forhold til vacciner og test. Opdateret 20.12.2021

Flere spørgsmål og svar
Du kan finde mere information om løn og ansættelse på FH's FAQ

Kontakt din TR eller kreds, hvis du er i tvivl om dine vilkår.

 

Vaccine, test og coronapas

Kan min leder kræve, at jeg bærer mundbind?

Ja. Den 6. december indføres krav om mundbind for medarbejdere og besøgende på sociale tilbud. Dog er det ledelsen, der ud fra et konkret, lokalt skøn vurderer, om der skal bruges mundbind. Kravet gælder fælleslokaler og ikke beboernes private værelser/lejligheder.  

Ledelsen af tilbuddet skal løbende foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. I så fald skal ledelsen træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted.

Medarbejdere, der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere og lignende har adgang er undtaget fra ordningen.

ordningen er gældende til den 7. januar.

Undtagelser
Mundbind eller visir kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, fx i følgende situationer:

  1. Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, hvis dette er tilladt i henhold til ordensreglerne for institutionen m.v.
  2. Under indtagelse af medicin.
  3. Under samtale med personer, der mundaflæser.
  4. Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
  5. Hvis politiet skal foretage identifikation.
  6. Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.


Der kan også være andre grunde til at fjerne et mundbind eller visir.
Læs mere i bekendtgørelsen

 

Må min arbejdsgiver kræve, at jeg viser et coronapas?

Ja. Der er pr. 26. november 2021 indført mulighed for, at arbejdsgiver kan kræve, at medarbejdere fremviser et gyldigt coronapas, når de møder på arbejde. Arbejdsgiver kan stille krav om dette, så længe Covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Test er arbejdstid
Arbejdsgiver skal dække relevante udgifter i forbindelse med en evt. test. Du skal samtidig kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen.

Foretages testen uden for normal arbejdstid, skal arbejdsgiver stadig dække relevante udgifter, og du skal også honoreres i form af sædvanlig løn, overarbejdstillæg etc.

Manglende corona-pas kan få konsekvenser
Hvis du ikke efterlever din arbejdsgiver pålæg om at fremvise et gyldigt corona-pas, kan det have ansættelsesretlige konsekvenser for dig i form af påtale, advarsel og i alvorlige tilfælde afskedigelse.

Du kan finde flere spørgsmål og svar om ansættelses retlige forhold på FH’s hjemmeside: https://fho.dk/blog/2020/12/06/fagbevaegelsens-hovedorganisations-vejledning-om-corona-virus/

Krav om corona-pas på botilbud?

Den 29. november skærpes krav om coronapas for besøgende på sociale botilbud.

Besøgende skal som udgangspunkt kunne vise et coronapas, når de kommer på besøg.

Kravet om coronapas gælder ikke for følgende:

  • Børn under 15 år.
  • Værger (herunder også forældremyndighedsindehavere), personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og brugere på de sociale tilbud og plejehjem m.v., der er omfattet af bekendtgørelsen.
  • Personer, hvor det sociale tilbud eller plejehjemmet m.v. vurderer, at der er ganske særlige grunde til at undtage den pågældende fra krav om coronapas.
  • Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test.

OBS Kravet om coronapas omfatter kun lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang. Det vil sige, at beboerens egen lejlighed eller eget værelse ikke er omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem fællesarealer indendørs eller udendørs, vil kravet gælde.

Læs Bekendtgørelsen

Arbejde med ”rødt” coronapas?

Er du blevet smittet med covid-19, må du ifølge myndighederne ophæve din selvisolation 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet. Men coronapasset er derimod ugyldigt i 14 dage efter, at testen viser positiv. Det skaber problemer for nogle medarbejdere, som skal fremvise coronapas for at møde på arbejde.

Men arbejdsgiver må gerne dispensere for det ugyldige cornapas. Både offentlige arbejdspladser og private virksomheder, der er underlagt kravet om coronapas, må gerne lave undtagelser, så raske medarbejdere kan møde på arbejde uden et gyldigt coronapas, hvis arbejdsgiveren vurderer, at medarbejderen ikke længere kan smitte andre.

Krydsvaccineret- skal jeg have 3. stik?

Hvis du er blevet krydsvaccineret, altså har fået første stik AstraZeneca og derefter et stik Pfizer/Moderna, er du ifølge Sundhedsstyrelsen godt beskyttet mod covid-19.

Dog kan det være et problem at rejse til udlandet, fordi nogle lande ikke accepterer krydsvaccination som vaccinepas. Derfor tilbyder Sundhedsstyrelsen nu krydsvaccinerede et 3. stik. Det er altså ikke ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, man tilbydes et tredje stik, men udelukkende for at imødekomme de praktiske udfordringer omkring vaccinepas og rejser til udlandet, siger Sundhedsstyrelsen.

Sådan gør du
Hvis du ønsker at blive vaccineret, kan du bestille tid til vaccination i et vaccinationscenter på www.vacciner.dk. Du kan også møde op på et vaccinationscenter uden tidsbestilling. Du vil ikke modtage en invitation i e-Boks eller med brev.
Find spørgsmål og svar om krydsvaccinerede hos Sundhedsstyrelsen

Vaccination – tæller det som arbejdstid?

Ja. Hvis din arbejdsgiver pålægger dig at blive testet for covid19 i fritiden, tæller det som arbejdstid.

Det viser en sag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har vundet for Dansk Sygeplejeråd.

Spørgsmålet om honorering for tid brugt til test beror på en fortolkning af den konkrete arbejdstidsaftale.

Kan min leder kræve en coronatest?

Ja, du kan blive pålagt at tage en test, hvis din arbejdsgiver vurderer, at det er sagligt begrundet for at begrænse spredningen af coronasmitte, herunder hensynet til arbejdsmiljøet og/eller driften på arbejdspladsen.

Hvordan får jeg at vide, om jeg skal tage en COVID-19 test?
Du har krav på at få skriftlig besked og det skal samtidig fremgå, hvad begrundelsen er for at du skal testes. Arbejdsgiveren er samtidig forpligtet til generelt at informere dig og dine kolleger via arbejdsmiljørepræsentanten og MED-udvalget/samarbejdsudvalget, inden testen iværksættes.

Kan jeg kræve, at testen bliver taget i arbejdstiden?
Hvis du bliver pålagt en test, skal den så vidt muligt foregå i arbejdstiden, men hvis det ikke er muligt, så kan den også ligge uden for arbejdstiden. Hvis testen bliver taget i din sædvanlig arbejdstid, får du din sædvanlige løn, men hvis du har transportudgifter, dækkes disse også i rimeligt omfang.

Hvis jeg bliver pålagt at tage en test uden for arbejdstiden, kan jeg så kræve særskilt betaling for det?
Hvis det ikke er muligt at foretage testen i din sædvanlige arbejdstid, skal du kompenseres økonomisk for den tid, som du bruger på at blive testet. Du har også krav på at få dækket rimelige udgifter til transport. Det er vores opfattelse, at du skal kompenseres efter de regler, som findes i overenskomsten og en eventuel arbejdstidsaftale. Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst og/eller en arbejdstidsaftale, er det afgørende, hvad der står i din ansættelseskontrakt om overarbejde/merarbejde. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din kreds, hvis der opstår tvivl om, hvilken betaling du skal have i tilfælde af, at du bliver pålagt en test uden for din normale arbejdstid. 

Kan jeg nægte at tage testen?
Nej, det kan du ikke, hvis kravet om testning er sagligt begrundet fra din arbejdsgivers side for at begrænse smittespredning på arbejdspladsen, herunder arbejdsmiljøhensyn eller væsentlige hensyn til driften af arbejdspladsen. Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om kravet om testning er sagligt begrundet fx fordi det er anbefalet af sundhedsmyndighederne.

Hvad sker der hvis jeg nægter at tage testen?
Hvis du nægter at tage testen, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser for dig. Det kan fx være en sanktion i form af en påtale, en advarsel eller i yderste konsekvens en opsigelse eller en bortvisning. For at din arbejdsgiver kan bruge en af disse sanktioner, er det et krav, at du skriftligt har fået at vide, at det kan være en konsekvens, hvis du nægter at lade dig teste.

Har min arbejdsgiver krav på at få resultatet af testen?
Ja, hvis din arbejdsgiver beder dig om det, så skal du oplyse det. Din arbejdsgiver har også krav på at få at vide, hvornår testen er taget, hvis testen er positiv.

Kan jeg blive pålagt at teste borgere eller kolleger?

Ja, du kan godt blive pålagt at teste borgere, men det kræver at du medarbejder bliver tilstrækkeligt instrueret i den specifikke opgave.

Det er desuden forbundets holdning, at testopgaven bør foregå ad frivillighedens vej og at man finder lokale løsninger, der passer alle parter. 

Test af kollega
Derimod er det Socialpædagogernes vurdering at du ikke kan blive pålagt at teste kolleger, da det ligger uden for den socialpædagogiske opgave om at drage omsorg for borgerne.

Det er også frivilligt, om du vil lade en kollega eller leder udføre test på dig. Du kan vælge at bruge det officielle testcenter i stedet.

Hvis en leder/medarbejder udfører test på kollegerne, har vedkommende tavshedspligt om de sundhedsoplysninger vedkommende har adgang til i den forbindelse.  

 

Arbejde under coronakrisen

Hvor kan jeg få vejledning på socialområdet?

Retningslinjerne ændrer sig løbende i takt med pandemiens udvikling. Du kan finde aktuel information om situationen på socialområdet på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: sm.dk 

Hotline
Socialstyrelsens corona-hotline åbner igen for mundtlige henvendelser. Hotlinen kan vejlede om, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger håndteres på social- og ældreområdet – fx hvis en borger har særlige bekymringer eller udfordringer.
Hotlinen er åben fra kl. 9.00 – 11.30 og fra 12.30 til 16.00 på tlf. 72 42 37 15.
Her kan du læse mere om Socialstyrelsens hotline: Socialstyrelsen 

Styrelsen for patientsikkerhed har også en hotline målrettet personale på socialområdet:

Hotline for myndigheder og personale på sundheds-, ældre- og socialområdet

Telefon: 70 20 02 33 Åbningstid: Mandag til fredag kl. 9.30 - 16.00

Sundhedsstyrelsen
Du kan finde aktuel information om sundhedsfaglige forhold, retningslinjer, smitteforbyggelse mv. hos Sundhedsstyrelsen: sst.dk 

Mit barns skole lukker - hvad gør jeg?

Du har du ikke ret til at blive hjemme fra arbejde for at passe dit barn i denne situation. Hvis du ikke har mulighed for at arbejde hjemme eller aftale dig frem til alternative løsninger med din leder, er der mulighed for nødpasning.

Du har ret til nødpasning af dit barn, hvis du har børn indskrevet i børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis du er i beskæftigelse eller selvstændigt erhvervsdrivende og ikke kan varetage dit arbejde hjemmefra eller hvis dit barn har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov.

Læs mere om nødpasning her på uvm.dk

Kan jeg blive pålagt at arbejde et andet sted, på andre tidspunkter eller med andre arbejdsopgaver, end jeg plejer?

Ja, KL og Forhandlingsfællesskabet har igen indgået en fælleserklæring, som gør det muligt at overflytte ansatte til andre arbejdsopgaver og andre tidspunkter på døgnet.

En forflytning vil som udgangspunkt kræve, at kommunen indgår en lokal aftale med din lokale kreds, hvis du skal varetage andre arbejdsopgaver eller arbejde et andet sted end hvor du plejer, samt på andre tidspunkter. I akutte og ekstraordinære situationer kan kommunen handle uden en lokal aftale, men skal så efterfølgende optage drøftelser og indgå en lokal aftale med den faglige organisation.

Læs mere hos Forhandlingsfællesskabet: Fælleserklæring

Selvisolation - er det sygdom?

Hvis du ifølge myndighedernes anbefalinger bør gå i selvisolation, tæller dette som sygdom. Hvis du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, har du derfor ret til løn under sygdom, mens du er i selvisolation.

Retningslinjerne for selvisolation forandrer sig løbende – senest med omicron-varianten, hvor både nære kontakter og deres nære kontakter i øjeblikket anbefales at gå i selvisolation. Se myndighedernes retningslinjer: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/emner/naer-kontakt-

Hvis mit barn bliver syg/skal holdes hjemme?

Pasning af børn i isolation
Forældre får igen ret til dagpenge, hvis de er nødt til at passe deres børn, fordi de er hjemsendt pga. covid-smitte. Det er resultatet af en ny aftale, som arbejdsmarkedets parter og regeringen har indgået. 

Hvis dit barn skal holdes hjemme på myndighedernes anbefaling, kan du få dagpenge efter barselsloven indtil barnet igen kan komme i institution eller i skole.

Ordningen omfatter forældre til børn, der er smittet med covid-19 eller hjemsendes som følge af konkrete covid-19 smittetilfælde på i dagtilbuddet, på skolen eller institutionen mv. uden selv nødvendigvis at have symptomer på covid-19. Det er forudsat, at hjemsendelsen fra dagtilbuddet, skolen eller institutionen mv. sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Med ordningen får arbejdsgivere ligeledes ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der efter sundhedsmyndigheders anbefaling skal gå i selvisolation, fordi de vurderes at være ”nær kontakt” til en smittet.

Læs mere på borger.dk

Kan jeg blive pålagt at registrere kollegernes coronapas?

Du kan blive pålagt at se et coronapas, men ikke registrere det. Loven giver arbejdsgiver ret til at bede en lønmodtager om at få forevist et coronapas og dermed føre en synsmæssig kontrol af passet på fx. en telefon eller fysisk print. Men arbejdsgiver har ikke ret til at notere oplysningerne i et register, da det vil være databehandling af oplysningerne i coronapasset.

Hvis jeg bliver syg?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for bosteder o.lign. lyder:

Såfremt der fremkommer mistanke om symptomer, også lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal personen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen. Ved symptomer skal medarbejderen opholde sig i eget hjem, indtil personen har været symptomfri i 48 timer. Medarbejderen kan med henblik på hurtig raskmelding kontakte arbejdsgiver med henblik på henvisning fra arbejdsgiver til vurdering og evt. test.

Læs Sundhedsstyrelsens vejledning (24. april)

Hvis en kollega er smittet?

Hvis en medarbejder på et botilbud, institution el. lign. testes positiv for COVID-19, skal resten af medarbejderne og beboerne på institutionen testes. Det er derimod ikke alle medarbejdere, der skal gå i karantæne og dermed holde sig væk fra arbejdspladsen, mens man venter på test og resultat. Det skal de, som defineres som nære kontakter.

Man er ikke en nær kontakt, alene fordi man er kollega til en smittet. Sundhedsstyrelsens definition af nære kontakter lyder således:

  • En person, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) med en, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person med ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en person, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
  • Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder

Læs mere om forståelsen af nære kontakter i: Sundhedsstyrelsens retningslinje for smitteopsporing af nære kontakter

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning til bl.a. botilbud, som beskriver håndteringen ved påvist smitte på institutionen. Læs mere:

Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejehjem, botilbud og andre institutioner

Hvis jeg bliver smittet med coronavirus?

Hvis du bliver smittet med Coronavirus betragtes det som sygdom.

Alle offentlige ansatte, der er omfattet af en overenskomst, har ret til løn under sygdom.

Mange privatansatte har også ret til løn under sygdom. Der er dog en gruppe privatansatte uden overenskomst, der alene har ret til sygedagpenge ved sygdom. Det vil fremgå af dit ansættelsesbrev. Hvis du i tvivl om du har ret til løn under sygdom så kontakt din kreds.

Har du arbejdet med coronasmittede borgere og selv fået stillet diagnosen corona, betragtes sygdommen som en arbejdsskade. 

Du skal bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du kan også selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmedelsesblanket. 

Du vil som udgangspunkt godt kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Kan min arbejdsgiver nægte mig at rejse til udlandet?

Nej, men hvis du rejser til lande, som myndighederne fraråder at tage til, så bringer du dig i risiko for, at det kan blive opfattet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Nemlig hvis det ender med, at du på den baggrund ikke kan møde på arbejde efter ferien.

Rejser du til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, bør du efterfølgende gå i karantæne i 14 dage. Du risikerer i den forbindelse, at du under karantænen ikke har ret til løn eller andre ydelser under dit fravær. I værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist. Derfor er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger.

Planlægger du at rejse ud af landet er det klogt at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger nøje.

Læs rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside: Rejseråd i en tid med COVID-19

Er coronavirus en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder fx., hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er særlig udsat for risiko for smitte.

Sundhedspersonale og andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører særlig risiko for smitte, skal altså ikke påvise en konkret smittekilde. Hvis man er udsat for en særlig risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring præciserer i en pressemeddelelse d. 17.04 drammerne for, at COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Hvis du arbejder med borgere, der har symptomer på coronavirus, og du selv får symptomer, anbefaler vi, at du bliver testet for sygdommen. Vi anbefaler også, at du anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du kan anmelde på følgende måder:

  • Bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
  • Bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller
  • Selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Du er velkommen til at kontakte Socialpædagogernes arbejdsskadeteam på telefon 72 48 60 40, hvis du har spørgsmål til anmeldelse eller ønsker vores bistand i din arbejdsskadesag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.