Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Coronavirus: Spørgsmål og svar

Situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der rejser sig for dig som medarbejder. Senest opdateret: 8. april kl. 8.00

Borgerne

Hvilke forholdsregler skal jeg tage i mit arbejde?

NYT!
6. april har Sundhedsstyrelsen udgivet en ny retningslinje for at præcisere, hvordan personalet på bl.a. bosteder skal arbejde under coronakrisen:

Håndtering af COVID-19: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespedning i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte

Vær særligt opmærksom på egne symptomer
Som medarbejder i socialsektoren med kontakt til borgere, har du en særlig skærpet forpligtelse til at udvise særlig opmærksomhed i forhold til, om du udvikler symptomer.

Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask. Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Arbejde med borgere som har/er mistænkt for coronavirus
Hvis du arbejder med en borger som er mistænkt for eller konstateret smittet med coronavirus skal følgende retningslinjer følges: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Hvis en borger bliver smittet?

Har du spørgsmål omkring borgernes situation i forbindelse med smittefare, skal du kontakte din leder. Ledere på socialområdet er orienteret om håndtering af eventuelle sygdomstilfælde via Sundhedsstyrelsen.

KL har 13. marts offentliggjort en anbefaling til personale på bosteder som  omhandler personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Hvad med besøg af pårørende?

Den 18. marts har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19. 

Forbuddet omfatter også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder.

Beslutningen om forbud omfatter både fællesarealer og beboernes personlige boliger.

Den 5. april har Social- og Sundhedsministeriet udsendt en ny bekendtgørelse, der slår fast, at besøgsrestriktionerne stadig er gældende.

Bekendtgørelsen slår fast, at der kun i helt særlige kritiske situationer kan gives en dispensation for besøgsforbuddet. Den dispensation skal gives af ledelsen af et tilbud, som i sin vurdering skal sikre, at eventuelle besøg afvikles, så sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger overholdes og under hensyn til de ansatte, øvrige beboere, fysiske forhold, værnemidler mv.

Læs mere om om bekendtgørelsen på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.


Læs mere om besøgsforbud og undtagelser hos Sundhedsstyrelsen: Hvordan skal institutioner med risikogrupper forholde sig til besøg fra pårørende?

Hvilke opgaver på socialområdet skal fortsat løses?

Socialområdet er en del af de kritiske funktioner i samfundet, som stadig skal opretholdes, så de mest sårbare grupper får den helt nødvendige hjælp. Det betyder bl.a., at alle døgntilbud, anbringelsessteder for børn og unge og botilbud for voksne opretholdes.

Social- og Indenrigsministeriet udstedte onsdag d. 18. marts en bekendtgørelse, som aktuelt sætter rammerne for, hvilke kritiske funktioner på socialområdet, der skal opretholdes, og hvilke aktiviteter, der kan neddrosles eller sættes i bero i en situation, hvor der kan være behov for at prioritere indsatserne. F.eks. hvis store dele af personalet smittes med coronavirus.

Socialministeriet orienterer løbende om coronavirus og socialområdet på hjemmesiden: Informationer om coronavirus og socialområdet

Hvis jeg skal arbejde med borgere med coronavirus?

Hvis du skal arbejde med borgere, som er mistænkt for at være smittet med coronavirus eller er konstateret smittet, skal du følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Se anbefaling til personale på bosteder om personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Er reglerne om magtanvendelse ændret?

Den bekendtgørelse på socialområdet, som trådte i kraft onsdag den 18. marts, ændrer ikke på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og tilbud. Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Hvis de gældende regler på socialområdet ikke rækker i de konkrete situationer, må personalet henvende sig til sundhedsmyndighederne, som efter den nye lovgivning får udvidede beføjelser i forhold til at udstede påbud, evt. med bistand fra politiet.

Foreligger der en helt akut situation, hvor en borger erdiagnosticeret med Covid-19, symptomer på  det eller har været i tættere kontakt med smittede, og udviser den pågældende borger manglende forståelse for smitterisikoen, må personalet derfor foretage en konkret afvejning af situationens alvor. Det vil efter denne konkrete afvejning i en sådan situation være muligt at foretage det nødvendige for at sikre den pågældendes tilstedeværelse med henblik på at mindske smitterisikoen. Dette vil være muligt i den periode, der går, indtil sundhedsmyndighederne har taget stilling til, om det er muligt at bringe f.eks. reglerne i epidemiloven om isolation i anvendelse.

Hvor kan jeg få socialfaglig vejledning?

Du kan finde mere information om arbejde under coronakrisen på det sociale område på Socialministeriets hjemmeside, som løbende opdateres: www.sim.dk/nyheder


Socialstyrelsen har oprettet en hotline til medarbejdere på socialområdet, hvor man kan få socialfaglig vejledning om konkrete problemstillinger. Kontakt Socialstyrelsens socialfaglige hotline på tlf. 7242 4000

 

Arbejde under coronakrisen

Kan jeg blive testet?

Meldingen fra Sundhedsmyndighederne er, at flere skal testes for corona – heriblandt socialpædagoger i kritiske funktioner, der ikke kan erstattes af andre, og som har milde symptomer på corona og derved ved en negativ corona-test vil kunne genoptage arbejdet umiddelbart med det samme skal.

Sådan gør du
Hvis du er ansat i en kritisk funktion og har milde symptomer på corona, skal du:

  1. Kontakte din nærmeste personaleleder, som skal vurdere, om du varetager en kritisk funktion, og det derfor er nødvendigt med en hurtig raskmelding. Kriterierne er:
  • Du skal have lette luftvejssymptomer, så du umiddelbart godt kan genoptage arbejdet, hvis testen er negativ.
  • Du skal varetage en kritisk funktion på socialområdet.
  • Du kan i den aktuelle situation ikke erstattes af andre, og du og din leder har en aftale om, at du umiddelbart møder på arbejde, hvor du har tæt kontakt med borgere, hvis testen er negativ.

2.a Hvis punkt 1 er opfyldt, kan din nærmeste personaleleder (eller dennes overordnede) henvise dig direkte til test i en regional COVID-19-klinik – altså uden om egen læge. Henvisningen sker ved at bruge en samtykkeerklæring for medarbejder og personaleleder, via telefonisk kontakt eller per mail. 

2.b Du kan også få din praktiserende læge, akutlæge eller lægevagten til at vurdere, om du skal henvises direkte til test eller skal vurderes på en COVID-19-klinik.

  1. Du tager efterfølgende kontakt til en regional COVID-19-klinik for at få en tid til en test. 
  2. Har du symptomer på corona, men kan ikke blive testet, skal du blive hjemme indtil 48 timer efter, at du er rask (symptomfri). Kan du godt blive testet, og er testen positiv, skal du blive hjemme og først gå på arbejde, når du har været symptomfri i 48 timer. 

Prioritering af test

Myndighederne har tidligere været nødt til at prioritere, hvem der kunne henvises til test, indtil testkapaciteten var øget. Nu lyder meldingen fra myndighederne, at borgere og ansatte på socialområdet skal prioriteres – også ved begrænset testkapacitet:

”I en situation med begrænset testkapacitet, skal testning prioriteres til patienter der indlægges på sygehus, eller allerede er indlagt på sygehus, medarbejdere der varetager funktioner i sundhedsvæsenet, ældreplejen, indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, eller i andre helt særlige nøglefunktioner i samfundet. Derudover skal man prioritere borgere på plejecentre, bosteder, lukkede institutioner og andre rammer, hvor det kan være svært at sikre isolation, afstand, hygiejne m.v., samt særligt sårbare individer, herunder ældre patienter særligt > 80 år, patienter med svær psykisk sygdom, nedsat kognitiv funktion, andre underliggende sygdomme, socialt udsatte m.v.”

Læs mere om retningslinjerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Jeg er bekymret for smitterisiko på mit arbejde?

Du må ikke bare blive hjemme på grund af bekymring for at blive smittet. Heller ikke selv om du måske føler dig særligt udsat. Det kræver en vurdering fra en læge.

Hvis du selv eller dit barn/nærtstående er i særlig risikogruppe for at blive smittet med coronavirus, eller hvis du er gravid, skal du kontakte din læge. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte borgerkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.

Sikkerheden er leders ansvar
Arbejdsmiljøloven gælder stadig. Det vil sige at arbejdsgiver har ansvaret for, at arbejdet tilrettelægges, planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for medarbejderne, fx. ved at tage værnemidler i brug.

Se Sundhedsstyrelsens Anbefaling til frontpersonale i særlige risikogrupper

NYT!
25. marts har Sundhedsstyrelsen udgivet en ny retningslinje for at præcisere, hvordan personalet på bl.a. bosteder skal arbejde under coronakrisen:

Håndtering af COVID-19: Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler
ved pleje af borgere

Hvis jeg tilhører en særlig risikogruppe?

Den 2. april har Sundhedsstyrelsen opdateret retningslinjerne for medarbejdere, der arbejder i bl.a. socialsektoren og som tilhører en risikogruppe. Ifølge den skal:

Medarbejdere, der tilhører en risikogruppe, og som varetager funktioner, hvor de med stor sandsynlighed udsættes for smitteeksponering, dvs. har kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19, skal flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinje: Håndtering af COVID-19: Medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper

Hvis jeg er gravid?

2. april kom nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for gravide som arbejder i kritiske funktioner:

Indtil graviditetsuge 28
Gravide inden 28. graviditetsuge håndteres under hele graviditeten på lige fod med andre risikogrupper og skal sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.  Hvis den gravide medarbejder i sine vanlige funktioner og/eller opgaver vil komme i kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19, skal vedkommende omplaceres til en anden opgave, hvor der ikke er kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for smitte eller bekræftet smittet med COVID-19. Omplacering af den gravide skal ske, uanset hvor langt kvinden er i sin graviditet.

Efter graviditetsuge 28
Gravide fra graviditetsuge 28 skal have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Hvis hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder sygemeldes. Det er for at minimere risikoen for smitte i sidste trimester og risikoen for, at kvinden føder for tidligt som følge deraf.
Læs mere: Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Hvis jeg bliver syg?

Hvis du arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren og er blevet syg,  skal du blive hjemme og vente med at møde på arbejde indtil du er helt rask. 

Læs mere på Sundhedsstyrelsens Spørgsmål og svar.

Hvis jeg bliver smittet med coronavirus?

Bliver du smittet med coronavirus betragtes det som sygdom. Du har som fastansat ret til løn under sygdom.

Hvis du er timelønnet eller månedslønnet uden at være funktionær vil det som regel kræve en vis anciennitet, før man har ret til løn under sygdom, og så kan lønnen godt være begrænset til en maksimal timeløn og en maksimal periode. Kontakt din TR eller kreds.

Hvis du er løsvikar skal du straks melde dig syg på jobnet.dk, eftersom løsvikarer IKKE har ret til løn under sygdom!

Hvis du arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren OG er blevet syg efter kontakt med en person med bekræftet coronavirus, anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at du bliver hjemme i 48 timer, efter at dine symptomer er gået væk. I den periode vil du have samme ret til løn som ved sygdom.

Har du arbejdet med coronasmittede borgere og selv fået stillet diagnosen corona, betragtes sygdommen som en arbejdsskade. 

Du skal bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du kan også selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmedelsesblanket: Hent blanket 

Du vil som udgangspunkt godt kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

 

Ansættelse, løn og ferie

Kan min arbejdsgiver nedsætte min hviletid til mindre end 11 timer?

Ja. 11-timers reglen kan fraviges i den aktuelle situation.

Kontakt din TR, hvis du er berørt af ændringer i hviletidsreglerne. Sørg for at gemme kopier af dine ændrede vagtplaner, da ansatte, der oplever mindre hvileperioder skal kompenseres på et senere tidspunkt.  

Særligt til TR
15 marts åbnede Arbejdstisynet for muligheden for at fravige 11-timers reglen. Det betyder, at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af COVID-19 pandemien – som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab – kan fravige 11-timers reglen, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter.

Hviletiden mellem 2 vagter kan dog ikke blive mindre end 8 timer. Derudover er der også dispenseret for retten til et ugentligt fridøgn.

Arbejdstilsynet understreger, at arbejdet, også i en force majeure situation, skal tilrettelægges så ansatte kan arbejde uden risiko for sikkerhed og sundhed.

Overenskomster og arbejdstidsaftaler gælder stadig, så der kan også være kompensation i henhold til dem hvis du skal arbejde mere eller får inddraget dine fridøgn.

Arbejdstilsynet  har endvidere oplyst, at hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

Kontakt evt Arbejdstilsynets Call Center på 70121288.

Dispensationen for hviletidsbestemmelserne varer indtil videre til den 27. marts 2020.

 

Jeg er vikar?

Hvis du er i arbejde som løsvikar og IKKE tilmeldt jobcentret skal du:

  • Omgående tilmelde dig til jobcentret – for at sikre retten til (supplerende) dagpenge
  • Udfylde ledighedserklæring i Medlemsportalen

Er du i isolation eller karantæne skal du straks efter tilmelding til jobcentret, melde dig syg på jobnet.dk, eftersom løsvikarer IKKE har ret til løn under sygdom!

Kan jeg blive pålagt at arbejde et andet sted end jeg plejer?

Ja, du kan godt blive pålagt at arbejde et andet sted, end du plejer. Det gælder specielt i den nuværende situation, hvor alle må påregne ændringer i den normale måde at arbejde på.

Du kan som udgangspunkt ikke forvente at få refunderet merudgifter til transport, så længe ændringerne ligger inden for, hvad du skal tåle i forhold til overenskomsten og dit ansættelsesbrev. Er du i tvivl om, hvad der gælder, så kontakt din tillidsrepræsentant eller kredskontoret.

Studerende i lønnet praktik i en kommune. Kan jeg blive sat til at løse opgaver uden for mit daglige arbejdsområde?

Som studerende i lønnet praktik er du omfattet af overenskomsten, så derfor er du ansat i kommunen og skal følge din arbejdsgivers anvisninger. 

Alle kommuner er hårdt presset for tiden i forhold til at finde medarbejdere, der kan varetage opgaver. Den kommune du er i praktik i kan få behov for, at medarbejderne kan varetage opgaver i kritiske funktioner på andre lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end hvor de normalt udfører deres daglige arbejde.

Kommunerne vil i første omgang inddrage det faste personale. Hvis situationen udvikler sig yderligere, så har kommunerne mulighed for at inddrage de pædagogstuderendes arbejdskraft til at varetage opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv.

Hvis du bliver opfordret til at udføre opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv så anbefaler vi, at du i første omgang kontakter din TR. Du kan også kontakte din lokale kreds.

Er coronavirus en arbejdsskade og skal det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Det kræver som udgangspunkt, at du har fået stillet diagnosen, og at du har arbejdet med coronasmittede borgere.

Du skal bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du kan også selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket: Hent blanket 

Du vil som udgangspunkt godt kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgør ved døden som følge af coronavirus.

FLERE SPØRGSMÅL OG SVAR
Du kan finde mere information om løn og ansættelse på FH's FAQ

Kontakt din TR eller kreds, hvis du er i tvivl om dine vilkår.

 

Afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse

Hvem er omfattet af aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse?

Det er ansatte, som efter lederens anvisninger ikke varetager opgaver i perioden 28. marts – 13. april 2020, og derfor er hel eller delvist hjemsendt. 

Hvis du er på arbejde, er blevet bedt om at arbejde hjemme eller indgår i et beredskab, hvor du er pålagt at kunne møde ind med kort varsel,  er du ikke omfattet af aftalen.

Kan min arbejdsgiver annullere en aftale om, at jeg skal have overflyttet eller udbetalt ferie og pålægge mig af holde ferie nu i stedet?

Ja, i denne helt ekstraordinære situation kan din arbejdsgiver pålægge dig at afvikle ferie i perioden 28. marts til 13. april.

Det gælder både ferie, du har aftalt at overflytte til næste ferieår og det gælder ferie, du har aftalt, skal udbetales.

Vær dog opmærksom på, at din arbejdsgiver har pligt til at tale med dig om, hvilken form for frihed, der skal afvikles inden for de max. 5 arbejdsdage. Det kunne jo fx være tilgodehavende afspadsering, eller - efter dit ønske - også eventuelle tilgodehavende omsorgsdage eller seniordage.

Kan min leder varsle mig til at holde halve feriedage?

Nej, afvikling af frihed kan kun ske i hele dage.

Kan jeg selv bestemme om det skal være ferie eller afspadsering, når jeg skal afvikle frihed?

Nej, men din leder har pligt til at tale med dig om, hvordan friheden kan afvikles.

Kan min leder pålægge mig at afvikle omsorgsdage?

Nej, ikke uden aftale med dig. Det gælder også seniordage, hvis du har ret til dem.

 

Kan jeg blive pålagt at afvikle ferie under min barsel?

Nej, barselsorlov er en feriehindring, og du er ikke hjemsendt som følge af corona-situationen.

Jeg har ikke flere feriedage – kan jeg blive trukket i løn?

Har du ingen restferie, afspadsering eller fleks at bruge, kan du ikke pålægges at holde fri, men vil som hidtil skulle stå til rådighed med fuld løn.  Du vil ikke blive trukket i løn.

På samme vis kan afspadseringssaldoen ikke gå i negativ – man kan ikke ”skylde” til senere, heller ikke under Corona-situationen.

Kan jeg blive pålagt at afvikle ferie, hvis jeg er syg?

Du kan ikke blive pålagt at afholde ferie, hvis du er syg inden ferien starter. Hvis du bliver syg under din ferie, gælder det, at du kan få erstatningsferie efter 5 karensdage. Kontakt evt. din tillidsrepræsentant eller din kreds, hvis du er i denne situation.

Skal jeg stadig stå til rådighed, når jeg afvikler ferie?

I en periode, hvor du skal stå til rådighed for din arbejdsgiver med henblik på at kunne møde på arbejdet med kort varsel, kan du ikke blive pålagt at afvikle ferie eller afspadsering. Så hvis din arbejdsgiver pålægger dig at afvikle ferie, skal du ikke stå til rådighed i den periode.

Jeg har aftalt ferie i slutningen af april, tæller det med i de 5 dage?

Aftalen om afvikling af frihed medregner kun ferie og afspadsering, som du har afholdt i perioden fra 13. marts 2020 til 13. april 2020. Så hvis du er sendt hjem på grund af manglende opgaver, kan din arbejdsgiver pålægge dig ferie eller afspadsering ud over den allerede aftalte ferie i slutningen af april, men selvfølgelig ku, hvis du har yderligere ferie eller afspadsering til gode.

Kan min arbejdsgiver give mig besked om ferieafvikling på selve dagen?

Det er aftalt, at arbejdsgiver skal give medarbejderne besked tidligst muligt, men at afvikling af frihed kan gives med dags varsel. Det betyder, at arbejdsgiver skal give dig besked senest dagen før, du skal afvikle ferie eller afspadsering.

Jeg har bestilt sommerhus i slutningen af april måned, kan jeg få dækket mine udgifter, hvis arbejdsgiver ændrer min ferie?

Ja, hvis arbejdsgiver ændrer din ferie i den nuværende ekstraordinære situation, har du krav på at få dækket dit tab fx en udgift til leje af sommerhus.

Kan jeg få inddraget planlagt ferie?

Ja. Hvis ferien er din 5. og 6. ferieuge kan du enten få den overført til næste ferieår eller få den udbetalt. Hvis der er tale om anden ferie, som du ikke har nået at holde i det nuværende ferieår fx pga. sygdom eller barsel, så vil der komme en løsning på det problem. Vi kender den bare ikke endnu.

 

Ledige

Jeg er ledig – hvordan skal jeg forholde mig?

Ingen møder for ledige og ingen krav om aktiv jobsøgning
Alle forpligtelser for ledige og alle tilbud om aktivering, løntilskud og virksomhedspraktik bortfalder indtil videre.

Først når myndighederne melder ud, at de tidligere regler (om fx pligt til at deltage i møder mv.) igen gælder, skal du følge disse. Dem kan du læse mere om her.

Konkret betyder de midlertidige regler, at: 

  • Du ikke skal deltage i møder og samtaler i hverken a-kassen eller jobcentre
  • Du behøver ikke søge arbejde eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet
  • Du skal ikke deltage i aktiveringstilbud eller tage imod henvist arbejde

Vi udbetaler dagpenge som normalt
Du får fortsat udbetalt både dagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge eller efterløn som normalt. Du skal fortsat udfylde dagpengekort og sende det til os via Medlemsportalen

Nyledige kan søge om dagpenge
Er du medlem, og bliver du ledig i den kommende periode, kan du stadig tilmelde dig som ledig på jobnet.dk og søge om dagpenge.

Du  kan dog kun få dagpenge, hvis du opfylder de generelle betingelser, herunder har været medlem af a-kassen i mindst 12 måneder, opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav eller har en tidligere dagpengeret, som ikke er forældet. Det kan du læse mere om her.

Jeg skulle til møde i a-kassen – hvad nu?

Alle møder med a-kassen er foreløbigt aflyst på ubestemt tid. Hvis du var indkaldt til at møde til samtale, kan du altså se bort fra dette. Det får ikke konsekvenser for dine dagpenge.

Vi vil gerne tale med dig og give dig sparring på din jobsøgning, så en af vores jobkonsulenter kontakter dig telefonisk, men det får fortsat ikke betydning for dine dagpenge, hvis vi ikke får kontakt.

Når myndighederne beder os vende tilbage til ’normal’ tilstand, hvor vi kan genoptage møder mv., kontakter a-kassen dig direkte.

Jeg er ledig – hvad med min dagpengeret?

Folketingets partier har 19. marts vedtaget en hjælpepakke, som også kommer alle ledige til gode. Det er mundet ud i et lovforslag, som betyder, at du i perioden fra 1. marts til 31. maj ikke bruger af din dagpengeret. Det gælder alle ledige dagpengeberettigede medlemmer – dvs. uanset om du lige er blevet ledig, har et længere ledighedsforløb bag dig, eller hvis du bliver ledig i den kommende tid. For i perioden fra 1. marts til 31. maj bruger du ikke af din dagpengeret.

Hvis du står til at miste din dagpengeret inden for nær fremtid, er du med andre ord sikret dagpengeret frem til 31. maj. De særlige regler gælder selvfølgelig også, hvis du bliver ledig inden for de næste måneder.

Vi kender endnu ikke detailreglerne, men vi opdaterer denne information, når der er nyt.

Jeg er ledig – hvad med karens?

I perioden fra 1. marts til 31. maj skal vi ikke modregne karens i udbetalingen af dagpenge.

Hvis du i perioden har mere end 148 timers lønarbejde, undgår du desuden karens, hvis du skal have dagpenge i løbet fx juni måned.

Jeg er ledig – hvad med supplerende dagpenge?

I perioden fra 1. marts til 31. maj bruger du ikke af din ret til supplerende dagpenge. Hvis du fx har 20 uger tilbage ved udgangen af februar, har du samme antal uger tilbage, når det bliver juni måned.

Hvis du allerede før 1. marts havde opbrugt din ret til supplerende dagpenge, skal du dog være opmærksom på, at du fortsat ikke kan få supplerende dagpenge i de uger, hvor du samlet set skal have dagpenge for mindre end 37. timer.

Kontakt a-kassen, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Jeg er blevet ledig – kan jeg stadig kontakte a-kassen?

Vores dagpengeteam er klar på telefonerne som altid og jobkonsulenterne er parat til at give sparring om jobsøgning, så tøv ikke med at kontakte os. Ring eller send en besked via Medlemsportalen.

Vi har valgt at følge myndighedernes opfordring om at sende flest mulige medarbejdere hjem. Mange arbejder derfor fra deres hjem og det kan medføre forsinkelser på svartider.  Vi prioriterer derfor også henvendelser der har betydning for forsørgelse først og håber på din forståelse, hvis det betyder at vi er længere tid om at svare på andre typer af spørgsmål.

Jeg er ledig og vil gerne melde mig som frivillig – må jeg det?

Alt arbejde, både lønnet og ulønnet, skal som udgangspunkt trækkes fra i dine dagpenge. Du kan dog arbejde som frivillig i bestemte situationer, uden at timerne bliver trukket fra dine dagpenge.

Kontakt os og fortæl om det frivillige arbejde, som du ønsker at deltage i.

Min arbejdstid er nedsat grundet Corona – kan jeg få supplerende dagpenge?

Du kan muligvis få supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver sætter din arbejdstid ned på grund af situationen med Corona. 

Du skal dog opfylde de grundlæggende betingelser om fx minimum 1 års uafbrudt medlemskab og indkomst/arbejdstimer. Læs mere her

Der gælder desuden forskellige betingelser, som afhænger af din konkrete situation:

Du har ikke et opsigelsesvarsel
Hvis din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid – fx ved ikke at give dig lige så mange vagter som tidligere – kan du få supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor du bliver tilmeldt på jobnet.dk. 

Du har et opsigelsesvarsel
Hvis din arbejdsgiver vil nedsætte din arbejdstid, skal din arbejdsgiver varsle nedsættelsen af din arbejdstid på samme måde som ved et opsigelsesvarsel. Har du fx 3 måneders opsigelsesvarsel, kan din arbejdsgiver nedsætte din arbejdstid med et tilsvarende 3 måneders varsel.

Har du ikke har fået det rigtige varsel, skal vi som udgangspunkt give dig en karantæne på 111 timer, som svarer til 3 ugers dagpenge, når du melder dig ledig. 

Dette gælder dog ikke, hvis nedsættelsen af din arbejdstid lever op til betingelserne for arbejdsfordeling eller hjemsendelse.

Arbejdsfordeling

Du kan søge supplerende dagpenge, hvis alle nedenstående betingelser for arbejdsfordeling er opfyldt.

En arbejdsfordeling skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Den skal omfatte en af følgende:

  • Virksomheden som helhed
  • En virksomhedsafdeling, eller
  • En bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal varsles til jobcentret og kan træde i kraft samme dag, som den bliver varslet. Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for at få varslet jobcentret. Arbejdstiden skal sættes ned med mindst to hele dage pr. uge. Man kan også veksle mellem:

  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Arbejdsgiveren må ikke opsige dig på grund arbejdsmangel under arbejdsfordelingen. Bliver du afskediget grundet arbejdsmangel, stopper arbejdsfordelingen for alle. 

Hvis alle betingelserne for arbejdsfordeling er opfyldt, kan du få supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen. Sædvanligvis kan du kun få supplerende dagpenge i op til 30 uger. Men får du supplerende dagpenge pga. arbejdsfordeling, tæller ugerne ikke med i 30-ugers opgørelsen.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt supplerende dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til den aftalte arbejdsfordeling.

Jeg er opsagt pga. arbejdsmangel afledt af Corona krisen

Hvis du bliver opsagt – og dermed ikke blot er hjemsendt i en periode – kan du søge om dagpenge. Du skal først og fremmest melde dig ledig på jobnet.dk og dernæst udfylde en ledighedserklæring på sl.dk/medlemsportal.

Har du været omfattet af et opsigelsesvarsel i dit ansættelsesforhold, skal din arbejdsgiver varsle opsigelsen, så du først bliver ledig, når dit individuelle opsigelsesvarsel udløber. Får du ikke det rigtige opsigelsesvarsel, skal vi som udgangspunkt give dig en karantæne på 111 timer, som svarer til 3 ugers dagpenge, når du melder dig ledig. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har fået det rigtige opsigelsesvarsel?
Får du ikke det rigtige opsigelsesvarsel, anbefaler vi, at du straks kontakter din fagforening. Har du ikke en fagforening, bør du under alle omstændigheder gøre indsigelse overfor din arbejdsgiver, da et forkert opsigelsesvarsel kan få konsekvenser for din dagpengeret.

Kontakt a-kassen, hvis du har brug for konkret vejledning.

Jeg er hjemsendt pga. arbejdsmangel afledt af Corona krisen

Inden for det socialpædagogiske område er der normalvis ret til løn under hjemsendelsen. Arbejder du derimod helt eller delvist uden for det socialpædagogiske område, kan der gælde andre regler.

En hjemsendelse kan nemlig være mulig efter den overenskomst, du er ansat under. Hjemsendelse er et alternativ til opsigelse. Ofte sker hjemsendelse pga. vejrlige forhold eller materialemangel, men force majeure situationer, som den vi ser med Corona, er også omfattet

Løst ansat/tilkaldevikar
Er du løst ansat/tilkaldevikar, har du som udgangspunkt ikke krav på et opsigelsesvarsel. Er det tilfældet, kan du søge dagpenge, hvis din arbejdsgiver sender dig hjem.

Det gælder også, hvis det er dit ’ekstraarbejde’, hvor der pludselig ikke er flere timer/vagter, og du derfor ikke længere har arbejde på fuld tid. Vær dog opmærksom på, at dine muligheder for at få supplerende dagpenge, kan afhænge af en frigørelsesattest fra din tilbageværende arbejdsgiver, som du ikke er hjemsendt fra.

Eksempel
Du har arbejde som familieplejer og bliver aflønnet med 5 vederlag. Du har derudover arbejdet som timelønnet på en cafe. Der er ikke nye vagter i udsigt i denne tid. Du kan melde dig ledig og få supplerende dagpenge. Som familieplejer er du dog omfattet af et opsigelsesvarsel, og du kan derfor kun få supplerende dagpenge, hvis kommunen giver dig en frigørelsesattest. Læs mere her.

Hvis dit plejebarn ikke har særlige behov, og der ikke er noget, der hindrer du kan arbejde på fuld tid samtidig med dit arbejde som familieplejer, har du ikke brug for en frigørelsesattest.

Kontakt a-kassen, hvis du har brug for nærmere vejledning.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på Jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til hjemsendelsen.

Fastansat 
Hvis du som fastansat er omfattet af en overenskomst eller en ansættelsesaftale, som betyder, at du kan blive hjemsendt pga. arbejdsmangel, kan du søge om udbetaling af dagpenge, hvis du ikke får løn fra arbejdsgiveren. Det gælder også, selv om du har en aftale om at vende tilbage til arbejdspladsen efter hjemsendelse.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på Jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til hjemsendelsen.

 

Familieplejere

Familieplejer - hvis jeg eller mit plejebarn bliver syg?

Hvad hvis mit plejebarn bliver smittet med corona-virus?
Da et anbragt barn indgår i en plejefamilie på lige fod med andre i familien, herunder andre børn, forventes plejefamilier at tage hånd om det anbragte barn, selv om barnet er smittet med COVID-19. Som andre familier forventes plejefamilierne på lige fod med andre familier generelt at orientere sig i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Jeg/mit barn er i en særlig risikogruppe
Hvis du selv eller dit barn/nærtstående er i særlig risikogruppe for at blive smittet med coronavirus, skal du kontakte din læge. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver, dvs. den anbringende kommune, og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at aflyse/udsætte samvær.

 

Familieplejer – er samvær med plejebarnets biologiske forældre aflyst?

En ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet slår fast, at børn og unge har ret til samvær med deres familier.

Men hvis der er en eller flere i jeres familie – børn eller voksne – som er sårbare over for smitte på grund af alder, sygdom eller funktionsnedsættelse, så skal kommunen via en myndighedsafgørelse beslutte at ændre måden samværet foregår på, fx om det skal ske via elektronisk kommunikation eller helt suspenderes.

Beslutning om ændring eller aflysning af samvær skal være ud fra en konkret vurdering. Vores anbefaling er derfor at kontakte sagsbehandleren i kommunen, da kommunen som arbejdsgiver ved og har ansvar for at meddele, hvordan det forholder sig netop der.

Social- og Indenrigsministeriet har 30. marts skrevet følgende anbefalinger:
Skrivelse om plejefamilier og samvær under COVID-19 (pdf)

Hvad hvis jeg nægter samvær?
Vi er opmærksomme på, at den nuværende situation rejser mange spørgsmål og kræver ekstra fleksibilitet af rigtig mange mennesker – ikke mindst familieplejere, der har hjemmet som arbejdsplads. Men ligesom det gælder for andre af vores faggrupper, der arbejder med udsatte områder, kan man ikke nægte at arbejde på grund af frygt for smitte, og derfor skal familieplejere følge de regler om samvær, der sættes op af den anbringende kommune. I forbindelse med samvær er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvordan man beskytter sig selv og andre: https://www.sst.dk/da/viden/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

Familieplejer - er socialtilsyn og personrettet tilsyn aflyst?

En ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet slår fast, at planlagte tilsynsbesøg midlertidigt kan aflyses. Og alle socialtilsyn har meldt ud, at alle planlagte tilsynsbesøg foreløbigt er aflyst frem til den 30. marts. Socialtilsynene er tilgængelige på mail og telefon, ligesom der stadig kan komme uanmeldte tilsynsbesøg.

Derudover har kommunerne mulighed for at begrænse eller aflyse det personrettede tilsyn med det enkelte barn, hvis der ikke er en akut bekymring.