Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Coronavirus: Spørgsmål og svar

Situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der rejser sig for dig som medarbejder - fx i forhold til vacciner og test. Opdateret 20.04.2021

Vaccine og test

Jeg har modtaget første stik med AstraZeneca-vaccinen- Hvad sker der nu? (opdateret d. 20.04)

Sundhedsmyndighederne meldte d. 14.04. ud, at AstraZeneca-vaccinen bliver trukket tilbage. AstraZeneca-vaccinen er altså ikke længere en del af vaccineudrulningen i Danmark.

Udmeldingen kom efter, at der er blevet påvist en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og lavt antal blodplader.
Ingen danskere er siden 11. marts blevet vaccineret med AstraZeneca.

Vaccinationer aflyst 
Det betyder bl.a. at ca. 100.000 danskeres, herunder mange socialpædagogers, tider til vaccination med AstraZeneca-vaccinen er blevet annulleret. 

Hvis du allerede har modtaget første stik med AstraZeneca
Borgere, herunder frontpersonale i gruppe 4 som socialpædagoger, der allerede har modtaget første stik vil blive tilbudt en anden vaccine - Pfizer eller Moderna 12 uger efter det første stik med AstraZeneca.

 

Jeg har været visiteret til AstraZeneca-vaccinen, men har ikke nået at få første stik.

Da AstraZeneca ikke længere er en del af vaccineudrulningen i Danmark, vil din tid til vaccination blive aflyst. 

Hvad betyder det for min plads i vaccinationskøen? 
Som udgangspunkt betyder det, at du vil blive tilbudt vaccine efter de nye alderskriterier, da socialpædagogisk personale ikke længere indgår i gruppe 4. 

Det står klart efter, at Sundhedsstyrelsen i et notat redegjorde for, hvilket personale der ikke er omfattet af kriterierne for gruppe 4. Her indgår: 

-Personale på sociale botilbud, socialpsykiatri mv.

-Personale til socialt udsatte: Personale på tilbud til socialt udsatte mv, fx herberg, krisecentre, forsorgshjem, væresteder og misbrugsområdet, da personalet i udgangspunktet ikke har behandlings- og plejelignende opgaver, der kræver tæt fysisk kontakt med uvisiterede borgere med nyopstået sygdom, borgere med mistænkt eller konstateret COVID-19, samt borgere i særlig øget risiko.

 

Vaccination – tæller det som arbejdstid?

Som udgangspunkt nej. Vaccination er frivillig og derfor ikke noget din arbejdsgiver kan pålægge dig. Men der kan indgås lokale aftaler om, at medarbejdere kan bruge arbejdstid på at blive vaccineret, ud fra den betragtning at  det også er i arbejdsgivers interesse at de ansatte bliver vaccineret.

Hvornår kan jeg som socialpædagog forvente at blive tilbudt vaccinen?(opdateret d. 25.3.)

Socialpædagogerne har løbende været i kontakt med myndigheder og politikere under hele coronakrisen, og det er lykkes at få det sociale område omfattet af vaccineudrulningens gruppe 4.

Tidspunktet for dit vaccinetilbud afhænger fortsat af, hvem du er, og hvilke mennesker, du arbejder med. Har du selv en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for et alvorligt COVID-19-forløb, kan det have indflydelse på, hvor tidligt du får tilbudt vaccinen. Men nu har Sundhedsstyrelsen i et notat meldt nærmere ud omkring, hvilke ansatte på socialområdet der prioriteres først i køen:

Under målgruppe 4 anfører Sundhedsstyrelsen følgende medarbejdere:

- Personale med tæt borgerkontakt til borgere med risiko for smitte (fx borgere, der ikke kan overholde almindelige anbefalinger om afstand, håndhygiejne mv. pga. psykisk sygdom, svær kognitiv svækkelse el.lign). Det er fx personale på botilbud eller udvalgt personale ved døgntilbud inden for misbrugsbehandling, som pleje- og behandlingsopgaver med tæt borgerkontakt, eller ledsageordninger og BPA (Borgerstyret personlig assistance).

Vaccinationen af denne gruppe er igangsat. Først blandt personale indenfor sundhedsvæsnet og på plejecentre, og personale på de første socialpædagogiske arbejdspladser har nu også modtaget vaccinationer.

Se gruppe 4's(frontpersonalets) placering i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender her. 

Socialpædagogerne har længe presset på for at få afklaret, om bl.a. bostøttemedarbejdere og personale på § 103- og 104-tilbud samt på STU er omfattet af vaccinemålgruppe 4. Både KL og Socialministeriet har nu bekræftet, at medarbejdere, der varetager opgaver med voksne borgere, som kræver tæt fysisk kontakt ved pleje, behandlings- eller omsorgsopgaver, er omfattet af vaccinemålgruppe 4. KL vil melde dette ud til kommunerne.

Her er uddybende tekst fra KL/SST:

 Personale er omfattet, hvis de varetager opgaver, der kræver tæt fysisk kontakt ved pleje, behandlings- eller omsorgsopgaver, fx i forbindelse med hjælp til personlig pleje. Opgaver, som ikke kræver tæt fysisk kontakt, men som indimellem sker indenfor 2 meters afstand, fx rengøring mens en beboer er til stede, er i udgangspunktet ikke omfattet.

 Personale på Særlig Tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU),  § 103 og §104 aktivitets- og samværstilbuddene og § 85 bostøtte er i udgangspunktet ikke omfattet, da funktioner med undervisning og øvrige aktiviteter oftest kan foregå uden tæt fysisk kontakt. Der kan dog være personale, som er omfattet, fordi de også har opgaver med tæt fysisk kontakt, fx ved hjælp til toiletbesøg eller anden personlig pleje. Det er op til kommunerne, og den lokale ledelse, for den konkrete arbejdsfunktion at vurdere hvorvidt personalet er omfattet.

 Det vigtigt at være opmærksom på, at der skal være helt særlige årsager til at være omfattet af gruppe 4, og at kriterierne skal tolkes restriktivt.

Det er samtidig blevet indskærpet, at Sundhedsstyrelsen ikke anser arbejde med børn som en væsentlig risikofaktor, og derfor er socialpædagoger, lærere, psykologer, mv, der arbejder med børn i udgangspunktet ikke omfattet af målgruppen, med mindre de arbejder med børn i helt særlig øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus.

Hvordan får jeg besked om, hvornår jeg kan vaccineres?

Tilbud om vaccine får du enten via borger.dk, e-boks eller direkte fra din arbejdsgiver.

Må min arbejdsgiver spørge mig, om jeg vil takke ja til at blive vaccineret?

Ja, for arbejdsgiver skal indsende lister med CPR-nummer på ansatte, der tilbydes og ønsker vaccination. Det er den enkelte arbejdsplads, der indsamler lister, som indsendes til hhv. kommune eller region, der så videresender dem til Statens Serum Institut.

Dit svar er fortroligt og vises ikke til andre.

Hvad med plejeforældre – hvornår får de tilbudt vaccine?(opdateret d. 26.01)

Ifølge Sundhedsstyrelsen er plejefamilier indplaceret i gruppe 12 i styrelsens vaccinationsplan. Det betyder, at plejeforældre som udgangspunkt tilbydes vaccinen samtidigt med den øvrige befolkning. Dog kan der være forhold, som påvirker plejeforældrenes placering på listen. Eksempelvis hvis man som familieplejer har en helbredstilstand eller alder, der indplacerer en i risikogruppen. Eller hvis ens plejebarn tilhører risikogruppen.

Jeg er meget bekymret for smitte – hvad gør vi indtil vaccinen kommer til os?

Det er forståeligt, at smitterisikoen vækker bekymring blandt socialpædagoger. Derfor har Socialpædagogerne over for alle de relevante myndigheder argumenteret for, at der er hårdt brug for yderligere information om procedurer og forberedelse i forbindelse med vaccinen.

Derudover har Socialpædagogerne tidligere medvirket til, at der er en aftale om forebyggende test og lyntest på det sociale område ligesom på plejehjem. Socialpædagogerne har understreget overfor de relevante myndigheder, at denne ordning bør gælde på alle arbejdspladser. For grundig testning af både personale og borgere er helt afgørende, indtil vi får vaccinen.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at blive vaccineret?

Nej, hverken din arbejdsgiver eller nogen anden kan pålægge dig at blive vaccineret. Vaccinationen mod COVID-19 vil uden undtagelse blive frivillig. Det slog direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm allerede fast på et pressemøde d. 26. november.

Socialpædagogerne er glade for, at regeringen prioriterer borgere og personale på socialområdet som nogle af dem, der får tilbudt en vaccine blandt de første. Vi håber, at så mange som muligt vil lade sig vaccinere, men det er et frivilligt tilbud til alle. Det er vigtigt at fastholde.

Kan det få konsekvenser for min ansættelse, hvis jeg takker nej til vaccinen?(opdateret d. 14.01)

Nej, det kan som udgangspunkt ikke få konsekvenser for din ansættelse, at du takker nej til vaccinen, skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Dog kan der være undtagelser, skriver de:
'For sundhedspersonale og plejepersonale som arbejder med særlige risikogrupper kan der, hvor risikoen for smitte ikke kan elimineres tilstrækkeligt ved vaccination af patienter og beboere, værnemidler, og smittescreening ved hjælp af tests, være enkelte konkrete tilfælde, hvor en afskedigelse kan være saglig.'

Socialpædagogerne ved endnu ikke, om dette også kan være tilfældet for personalet på socialpædagogiske arbejdspladser.

Hvis du oplever, at dit nej til at blive vaccineret får negativ betydning for dit ansættelsesforhold, så kontakt hurtigst muligt din TR eller din lokale kreds.

 

Hvad gør jeg, hvis en borger eller kollega nægter at blive vaccineret?

Vaccinen er et individuelt og frivilligt tilbud. Derfor har du hverken ret til indflydelse på dine kolleger eller borgeres valg, ligesom du heller ikke kan afkræve borgere eller kolleger svar på, om de er vaccinerede eller planlægger at blive det.

Jeg har takket nej til vaccinen. Kan jeg få den senere, hvis jeg fortryder mit valg?

Ja, det kan du godt. ’Hvis du ikke tager imod tilbuddet, når du får brev i e-boks, så mister du ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt’, skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at du tager imod tilbuddet, når du får det.

Skal jeg fortsat bruge værnemidler på min arbejdsplads, når borgere og personale er blevet vaccineret?

Ja. På pressemødet d. 26. november betonede Søren Brostrøm, at ’det er ikke sådan, at vaccinen fjerner alt’. Derfor vil Sundhedsstyrelsen fortsat anbefale afstand, håndsprit og mundbind, selv for dem der er vaccineret.

Vaccinen er udviklet meget hurtigt – er den sikker?

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der intet, der taler for, at vaccinen er mindre sikker, selvom den er udviklet hurtigere, end vacciner normalt bliver. ’Selv om udviklingen af vaccinerne mod COVID-19 går hurtigt, slækkes der ikke på dokumentationskravene til effekt og sikkerhed. Myndighederne overvåger også sikkerheden nøje, efter vaccinerne er taget i brug.’

Fx er forsøgene med vacciner mod COVID-19 de største medicinforsøg i verdenshistorien, hvor titusinder af forsøgspersoner verden over har indgået i tests. ’Alle forsøgspersoner følges tæt, både under forsøgene og et år efter, forsøgene er slut,’ skriver styrelsen på deres hjemmeside

Kan jeg blive testet?(Opdateret d. 13.01)

Ansatte på en lang række sociale tilbud bliver nu tilbudt kviktest for COVID-19, meldte Social- og Indenrigsministeriet ud d. 13.01.

Forløbet, der er ved at blive rullet ud af kommunerne, bliver tilrettelagt sådan, at der mindst en gang om ugen kan udføres kviktest på sociale tilbud overalt i landet. 

Ordningen gælder både kommunale, regionale, private og selvejende sociale tilbud og er ikke et krav, men et tilbud til personalet. 

Socialpædagogerne har længe arbejdet for en aftale om kviktest på det sociale område, ligesom forbundet overfor de relevante myndigheder har understreget, at denne ordning bør gælde alle arbejdspladser. For grundig testning af både personale og borgere er helt afgørende, indtil vaccinen er rullet ud.

Du kan også fortsat selv bestille en tid til test på coronaprover.dk 

Personale skal testes hvis COVID-19

Alt personale på en institution, hvor en borger får påvist COVID-19, skal testes, hvis de har været på arbejde de seneste 48 timer inden borgerens symptomdebut. Det gælder
også evt. vikarer og rengøringspersonale mv. Personale skal testes uanset om de er vidende om at have haft tæt kontakt til den pågældende borger.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer (7. december):

Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejehjem, botilbud og andre institutioner

 

Kan min leder kræve en coronatest?

Ja, du kan blive pålagt at tage en test, hvis din arbejdsgiver vurderer, at det er sagligt begrundet for at begrænse spredningen af coronasmitte, herunder hensynet til arbejdsmiljøet og/eller driften på arbejdspladsen.

Hvordan får jeg at vide, om jeg skal tage en COVID-19 test?
Du har krav på at få skriftlig besked og det skal samtidig fremgå, hvad begrundelsen er for at du skal testes. Arbejdsgiveren er samtidig forpligtet til generelt at informere dig og dine kolleger via arbejdsmiljørepræsentanten og MED-udvalget/samarbejdsudvalget, inden testen iværksættes.

Kan jeg kræve, at testen bliver taget i arbejdstiden?
Hvis du bliver pålagt en test, skal den så vidt muligt foregå i arbejdstiden, men hvis det ikke er muligt, så kan den også ligge uden for arbejdstiden. Hvis testen bliver taget i din sædvanlig arbejdstid, får du din sædvanlige løn, men hvis du har transportudgifter, dækkes disse også i rimeligt omfang.

Hvis jeg bliver pålagt at tage en test uden for arbejdstiden, kan jeg så kræve særskilt betaling for det?
Hvis det ikke er muligt at foretage testen i din sædvanlige arbejdstid, skal du kompenseres økonomisk for den tid, som du bruger på at blive testet. Du har også krav på at få dækket rimelige udgifter til transport. Det er vores opfattelse, at du skal kompenseres efter de regler, som findes i overenskomsten og en eventuel arbejdstidsaftale. Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst og/eller en arbejdstidsaftale, er det afgørende, hvad der står i din ansættelseskontrakt om overarbejde/merarbejde. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din kreds, hvis der opstår tvivl om, hvilken betaling du skal have i tilfælde af, at du bliver pålagt en test uden for din normale arbejdstid. 

Kan jeg nægte at tage testen?
Nej, det kan du ikke, hvis kravet om testning er sagligt begrundet fra din arbejdsgivers side for at begrænse smittespredning på arbejdspladsen, herunder arbejdsmiljøhensyn eller væsentlige hensyn til driften af arbejdspladsen. Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om kravet om testning er sagligt begrundet fx fordi det er anbefalet af sundhedsmyndighederne.

Hvad sker der hvis jeg nægter at tage testen?
Hvis du nægter at tage testen, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser for dig. Det kan fx være en sanktion i form af en påtale, en advarsel eller i yderste konsekvens en opsigelse eller en bortvisning. For at din arbejdsgiver kan bruge en af disse sanktioner, er det et krav, at du skriftligt har fået at vide, at det kan være en konsekvens, hvis du nægter at lade dig teste.

Har min arbejdsgiver krav på at få resultatet af testen?

Ja, hvis din arbejdsgiver beder dig om det, så skal du oplyse det. Din arbejdsgiver har også krav på at få at vide, hvornår testen er taget, hvis testen er positiv.

Kan jeg blive pålagt at teste borgere eller kolleger?

Ja, du kan godt blive pålagt at teste borgere, men det kræver at du medarbejder bliver tilstrækkeligt instrueret i den specifikke opgave.

Det er desuden forbundets holdning, at testopgaven bør foregå ad frivillighedens vej og at man finder lokale løsninger, der passer alle parter. 

Test af kollega
Derimod er det Socialpædagogernes vurdering at du ikke kan blive pålagt at teste kolleger, da det ligger uden for den socialpædagogiske opgave om at drage omsorg for borgerne.

Det er også frivilligt, om du vil lade en kollega eller leder udføre test på dig. Du kan vælge at bruge det officielle testcenter i stedet.

Hvis en leder/medarbejder udfører test på kollegerne, har vedkommende tavshedspligt om de sundhedsoplysninger vedkommende har adgang til i den forbindelse.  

 

Arbejde under coronakrisen

Hvis mit barn er syg/hjemsendt?

Er dit barn syg, har du som offentlig ansat på almindelig vis mulighed for at holde barnets 1. og 2. sygedag. Fravær pga. barnets sygdom, karantæne eller afventning af test skal aftales med din leder. Du kan evt. bruges omsorgsdage, feriedage eller afspadsering, hvis du er nødt til at passe dit barn hjemme i længere tid.

En ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen giver midlertidig ret til dagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn på grund af COVID-19. Ordningen er trådt i kraft 29. september.

  • Ordningen gælder forældre til børn, der som følge af covid-19 smittetilfælde hjemsendes som nære kontakter efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne.
  • Der gives i alt 10 arbejdsdage dagpenge per barn.
  • Der kan kun gives støtte til én forælder per hjemsendelsesdag.
  • Ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år.
  • Hvis forældrene bor sammen, og begge er lønmodtagere, er det en betingelse, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage eller afspadsering til gode.
  • Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.
  • De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.
  • Ordningen omfatter alene lønmodtagere i ansættelse og gælder fra lovforslagets vedtagelse til den 30. juni 2021 (aftalen er blevet forlænget)

Læs aftalen:  Trepartsaftale om ydelse til forældre til hjemsendte børn

Mit barn er hjemsendt fra skole og jeg skal på arbejde?

Skolebørn fra 5. klassetrin og op hjemsendes ifølge retningslinjerne meldt ud d. 7. december.

Du har ikke ret til at holde fri fra arbejdet for at passe dit barn. Hvis dit barn ikke kan være alene hjemme, og du ikke har andre pasningsmuligheder, er det en mulighed at kontakte skolen, som eventuelt kan hjælpe med en løsning. Meldingen fra regeringen lyder, at sårbare børn og unge fortsat kan komme i skole.

Som reglerne er nu, kan ordningen med at passe sit hjemsendte barn og modtage dagpenge ikke benyttes i tilfælde, hvor skolen er lukket for alle eller nogle klassetrin. Den gælder kun i tilfælde, hvor dit barn er smittet med corona eller er nær kontakt til en smittet.

Hvornår skal jeg bruge værnemidler? (01.02.2021)

Den 29. oktober indføres skærpede krav om brug af mundbind eller visir på sociale tilbud. Kravet om mundbind gælder som udgangspunkt på sociale tilbud for personale, besøgende og pårørende med mulighed for lokale undtagelser.

Af myndighedernes bekendtgørelse fremgår det, at: 

  • Ledelsen på en række sociale tilbud skal indføre krav om mundbind, hvis der på tilbuddet er tæt kontakt med beboere eller brugere, som er i risikogruppen for et alvorligt sygdomsforløb med Covid-19.
  • Kravet om mundbind gælder besøgende og medarbejdere, men ikke beboere/brugere af tilbuddet.
  • Kravet om mundbind gælder indendørs på fællesarealer, men ikke i borgerens egen bolig. Ledelsen kan således ikke kræve, at pårørende har mundbind på, når de opholder sig borgerens egen bolig. Dog anbefaler sundhedsstyrelsen, at pårørende bruger ansigtsværnemidler, når de besøger en person i risikogruppen. 
  • Kravet om mundbind gælder ikke familieplejere.
  • Hvis et tilbud er omfattet af krav om mundbind, er der en række undtagelser. F.eks. gælder kravet ikke for personer under 12 år og mennesker, som på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke er i stand til at bære mundbind.
  • Mundbindet kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag, herunder fx behov for mundaflæsning eller medicingivning, hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær, eller hvis borgere/brugere skal trøstes eller bliver skræmt over mundbindet.  
  • Ledelsen har ret til kræve, at personalet skal bruge mundbind efter konkret saglig vurdering.
  • Ledelsen skal sørge for, at der opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind, og at besøgende overholder mundbindskravet. 
  • Ledelsen skal sikre, at besøgende, der undtagelsesvis ikke har medbragt mundbind, gratis kan få udleveret mundbind

Udover de eventuelt lokal fastsatte krav anbefaler sundhedsstyrelsen: 

  • At personalet konsekvent anvender ansigtsværnemidler ved tæt kontakt til borgere de steder, hvor offentligheden ikke har adgang, fx i borgerens bolig.
  • At personer, der skal besøge en person i øget risiko, som de ikke deler husstand med, fx en person, der bor i en plejebolig, anvender ansigtsværnemidler. Her anbefales brug af mundbind, når den besøgende befinder sig i borgerens bolig, og det ikke er muligt at holde afstand på grund af pleje og fysisk omsorg.

Læs bekendtgørelsen om krav om mundbind på sociale tilbud. Herunder hvilke tilbudstyper, der er omfattet af kravet.  

Læs mere: Sådan påvirker de nye coronarestriktioner socialområdet

Læs mere : Retningslinjer for håndtering af COVID-19 på socialområdet (revideret  23. dec. 2020)

Hvis en kollega er smittet?

Hvis en medarbejder på et botilbud, institution el. lign. testes positiv for COVID-19, skal resten af medarbejderne og beboerne på institutionen testes. Det er derimod ikke alle medarbejdere, der skal gå i karantæne og dermed holde sig væk fra arbejdspladsen, mens man venter på test og resultat. Det skal de, som defineres som nære kontakter.

Man er ikke en nær kontakt, alene fordi man er kollega til en smittet. Sundhedsstyrelsens definition af nære kontakter lyder således:

  • En person, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) med en, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person med ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en person, der har fået påvist ny coronavirus
  • En person der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
  • Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder

Læs mere om forståelsen af nære kontakter i: Sundhedsstyrelsens retningslinje for smitteopsporing af nære kontakter

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning til bl.a. botilbud, som beskriver håndteringen ved påvist smitte på institutionen. Læs mere:

Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejehjem, botilbud og andre institutioner

Får jeg løn, hvis jeg er hjemsendt pga. øget risiko for smitte?(opdateret d. 30.03)

Medarbejdere, som er i øget risiko for COVID-19 og tilhører den kategori, som må hjemsendes fra arbejdet, har ret til løn under fraværet. Det har Forhandlingsfællesskabet indgået aftale med KL og Danske Regioner om. Aftalen gælder også medarbejdere med pårørende i øget risiko.

Disse medarbejdere har tidligere kun være berettiget til sygedagpenge, men med aftalerne er de nu berettiget til løn. Det er dog en forudsætning for begge grupper, at de har ret til sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Aftalerne er i marts blevet forlænget frem til 30. juni, 2021.

Jeg er bekymret for smitterisiko på mit arbejde?

Du må ikke bare blive hjemme på grund af bekymring for at blive smittet. Heller ikke selv om du måske føler dig særligt udsat. Det kræver en vurdering fra en læge.

Hvis du selv eller dit barn/nærtstående er i særlig risikogruppe for at blive smittet med coronavirus, eller hvis du er gravid, skal du kontakte din læge. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte borgerkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.

Sikkerheden er leders ansvar
Arbejdsmiljøloven gælder stadig. Det vil sige at arbejdsgiver har ansvaret for, at arbejdet tilrettelægges, planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for medarbejderne, fx. ved at tage værnemidler i brug.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer 7. december: 

Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19- på plejecentre og bosteder

Hvis jeg tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen har senest den 19. maj præciseret risikogrupperne. Se, hvem der er i risiko og hvordan de skal forholde sig: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker.

Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. Det samme gælder, hvis man bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller barn. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

I yderste konsekvens, kan den ansatte blive fraværsmeldt med fuld løn/sygedagpenge. Det kræver, at vedkommende efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb og at de nødvendige hensyn ikke kan tages på arbejdspladsen.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinje: Hvordan skal medarbejdere i risikogrupper håndteres

Hvis jeg er gravid?

Indtil graviditetsuge 28
Gravide inden 28. graviditetsuge håndteres under hele graviditeten på lige fod med andre risikogrupper og skal sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.  Hvis den gravide medarbejder i sine vanlige funktioner og/eller opgaver vil komme i kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19, skal vedkommende omplaceres til en anden opgave, hvor der ikke er kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for smitte eller bekræftet smittet med COVID-19. Omplacering af den gravide skal ske, uanset hvor langt kvinden er i sin graviditet.

Fra graviditetsuge 28
Gravide fra graviditetsuge 28, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til borgere, skal omplaceres til  andet ikke-borgernært arbejde. Hvis det ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes. 
Læs mere: Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Hvis jeg bliver syg?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for bosteder o.lign. lyder:

Såfremt der fremkommer mistanke om symptomer, også lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal personen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen. Ved symptomer skal medarbejderen opholde sig i eget hjem, indtil personen har været symptomfri i 48 timer. Medarbejderen kan med henblik på hurtig raskmelding kontakte arbejdsgiver med henblik på henvisning fra arbejdsgiver til vurdering og evt. test.

Læs Sundhedsstyrelsens vejledning (24. april)

Hvis jeg bliver smittet med coronavirus?

Hvis du bliver smittet med Coronavirus betragtes det som sygdom.

Alle offentlige ansatte, der er omfattet af en overenskomst, har ret til løn under sygdom.

Mange privatansatte har også ret til løn under sygdom. Der er dog en gruppe privatansatte uden overenskomst, der alene har ret til sygedagpenge ved sygdom. Det vil fremgå af dit ansættelsesbrev. Hvis du i tvivl om du har ret til løn under sygdom så kontakt din kreds.

Har du arbejdet med coronasmittede borgere og selv fået stillet diagnosen corona, betragtes sygdommen som en arbejdsskade. 

Du skal bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du kan også selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmedelsesblanket. 

Du vil som udgangspunkt godt kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Kan min arbejdsgiver nægte mig at rejse til udlandet?

Nej, men hvis du rejser til lande, som myndighederne fraråder at tage til, så bringer du dig i risiko for, at det kan blive opfattet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Nemlig hvis det ender med, at du på den baggrund ikke kan møde på arbejde efter ferien.

Rejser du til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, bør du efterfølgende gå i karantæne i 14 dage. Du risikerer i den forbindelse, at du under karantænen ikke har ret til løn eller andre ydelser under dit fravær. I værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist. Derfor er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger.

Planlægger du at rejse ud af landet er det klogt at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger nøje.

Læs rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside: Rejseråd i en tid med COVID-19

Er coronavirus en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder fx., hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er særlig udsat for risiko for smitte.

Sundhedspersonale og andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører særlig risiko for smitte, skal altså ikke påvise en konkret smittekilde. Hvis man er udsat for en særlig risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring præciserer i en pressemeddelelse d. 17.04 drammerne for, at COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Hvis du arbejder med borgere, der har symptomer på coronavirus, og du selv får symptomer, anbefaler vi, at du bliver testet for sygdommen. Vi anbefaler også, at du anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du kan anmelde på følgende måder:

  • Bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
  • Bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller
  • Selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Du er velkommen til at kontakte Socialpædagogernes arbejdsskadeteam på telefon 72 48 60 40, hvis du har spørgsmål til anmeldelse eller ønsker vores bistand i din arbejdsskadesag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kan jeg blive pålagt at arbejde et andet sted, på andre tidspunkter eller med andre arbejdsopgaver, end jeg plejer?(Opdateret d. 30.03 2021)

Ja, KL og Forhandlingsfællesskabet forlængede d. 29. marts fleksibilitetsaftalen for landets kommuner, der, ligesom  tidligere aftaler, gør det muligt at overflytte ansatte til andre arbejdsopgaver og andre tidspunkter på døgnet.

En forflytning vil som udgangspunkt kræve, at kommunen indgår en lokal aftale med din lokale kreds, hvis du skal varetage andre arbejdsopgaver eller arbejde et andet sted end hvor du plejer, samt på andre tidspunkter. I akutte og ekstraordinære situationer kan kommunen handle uden en lokal aftale, men skal så efterfølgende optage drøftelser og indgå en lokal aftale med den faglige organisation.

Hvis du bliver pålagt at varetage nye arbejdsopgaver eller flyttes til en anden arbejdsplads, fortsætter du med at være omfattet af din nuværende overenskomst og arbejdstidsaftale. Hvis du helt undtagelsesvist flyttes til en opgave, hvor det er uklart, om du er dækket af en kommunal overenskomst, skal din arbejdsplads indgå en lokal aftale med din fagforening. Er du i tvivl om processen eller de nye arbejdsopgaver, du bliver pålagt, bør du kontakte din kreds eller din tillidsrepræsentant.
Den nye aftale løber frem til d. 21. maj 2021.

 

Familieplejere

Familieplejer - hvis jeg eller mit plejebarn bliver syg?

Hvad hvis mit plejebarn bliver smittet med corona-virus?
Da et anbragt barn indgår i en plejefamilie på lige fod med andre i familien, herunder andre børn, forventes plejefamilier at tage hånd om det anbragte barn, selv om barnet er smittet med COVID-19. Som andre familier forventes plejefamilierne på lige fod med andre familier generelt at orientere sig i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Jeg/mit barn er i en særlig risikogruppe
Hvis du selv eller dit barn/nærtstående er i særlig risikogruppe for at blive smittet med coronavirus, skal du kontakte din læge. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver, dvs. den anbringende kommune, og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen.

 

Familieplejer – Hvordan er reglerne for samvær under corona? (Opdateret d. 08.01)

Anbragte børn og unge har fortsat ret til samvær og kontakt med deres biologiske forældre under COVID-19, men en ny bekendtgørelse fra d. 23.12 indebærer, ligesom i foråret, at det kan være nødvendigt at ændre rammerne for samvær i en periode for det enkelte barn.  

Bestemmelserne indebærer : 

At kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i den enkelte sag kan træffe afgørelse om, at det midlertidigt i en periode er nødvendigt at ændre måden et samvær mellem et anbragt barn eller en ung og familie og netværk gennemføres på.

En ændring af måden, samværet gennemføres på, kan f.eks. være ved at bruge elektroniske kommunikationsmuligheder eller andre løsninger, der kan sikre, at kontakten mellem det anbragte barn eller den unge og familie og netværk opretholdes.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling i de enkelte tilfælde, og herunder afveje barnets eller den unges behov for samvær og kontakt med familie og netværk over for hensynet til at begrænse risikoen for smitte, herunder særligt, hvis der på anbringelsesstedet eller hos plejefamilien er børn eller voksne, som på grund af alder, sygdom eller funktionsnedsættelse i særlig grad har behov for beskyttelse mod COVID-19.

Hvad hvis jeg nægter samvær?
Vi er opmærksomme på, at den nuværende situation rejser mange spørgsmål og kræver ekstra fleksibilitet af rigtig mange mennesker – ikke mindst familieplejere, der har hjemmet som arbejdsplads. Men ligesom det gælder for andre af vores faggrupper, der arbejder med udsatte områder, kan man ikke nægte at arbejde på grund af frygt for smitte, og derfor skal familieplejere følge de regler om samvær, der sættes op af den anbringende kommune. I forbindelse med samvær er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvordan man beskytter sig selv og andre: https://www.sst.dk/da/viden/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

Familieplejer - er socialtilsyn og personrettet tilsyn aflyst?

Der bliver nu åbnet for såvel tilsynsbesøg fra Socialtilsynet samt personrettet tilsyn.Det fremgår af en aftale folketingets partier har indgået den 25. april.

Familieplejer - COVID-19 som arbejdsskade?

Hvis du bliver smittet med corona i forbindelse med dit arbejde, vil du efter al sandsynlighed kunne få det anerkendt som en arbejdsskade.

Det er Socialpædagogernes opfattelse, at de nye regler om anerkendelse af CVID-19 som arbejdsskade også gælder familieplejere.

Ifølge de nye retningslinjer kan COVID-19 anerkendes som arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at du har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg, eller hvis du har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg.

Hvis du får symptomer på coronavirus, anbefaler vi, at du bliver testet for sygdommen. Vi anbefaler også, at du anmelder det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du kan bede den læge, der behandler dig, om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller du kan selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Du er velkommen til at kontakte Socialpædagogernes arbejdsskadeteam på telefon 72 48 60 40, hvis du har spørgsmål til anmeldelse eller ønsker vores bistand i din arbejdsskadesag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Vederlag ved aflyst aflastning?

En række aflastningsfamilier har fået aflyst aflastningsophold i de sidste to måneder.

Vi har erfaret, at nogle kommuner i den forbindelse ikke har udbetalt vederlag til aflastningsfamilierne.

Hvorvidt du som aflastningsfamilie har ret til vederlag i forbindelse med aflysning afhænger af, hvordan din kontrakt ser ud. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din kreds, hvis du ikke har fået vederlag, så du kan få en vurdering af, hvorvidt du har krav på vederlag eller ej.

Hvornår kan jeg som familieplejer forvente at få tilbudt vaccine? (opdateret d. 26.01)

Ifølge Sundhedsstyrelsen er plejefamilier indplaceret i gruppe 12 i styrelsens vaccinationsplan. Det betyder, at plejeforældre som udgangspunkt tilbydes vaccinen samtidigt med den øvrige befolkning. Dog kan der være forhold, som påvirker plejeforældrenes placering på listen. Eksempelvis hvis man som familieplejer har en helbredstilstand eller alder, der indplacerer en i risikogruppen. Eller hvis ens plejebarn tilhører risikogruppen.

 

Borgerne

Hvis en borger bliver smittet?

Personale, inkl. vikarer og rengøringspersonale mv., der har været på arbejde de seneste 48 timer inden borgerens symptomdebut, skal testes, uanset om de er vidende om at have haft kontakt til den pågældende borger. I dette tilfælde skal personale testes for ny coronavirus. Testen skal tages hurtigst
muligt. Helst inden for et døgn, efter man har fået oplysning om, at man skal testes. Testen skal gentages efter 7 dage, indtil der ikke er flere smittetilfælde på institutionen. Der er tale om ekstra testforløb
ud fra et forsigtighedsprincip og testforløbet indebærer ikke i sig selv krav om selvisolation for personalet, hvorfor personale kan gå på arbejde, mens testresultatet afventes.

Alle borgere på institutionen skal som udgangspunkt også testes, ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer (opdateret 07. december)

Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet følgende anbefalinger til personale på bosteder som  omhandler personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Hvad med besøg af pårørende?

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet besøgsrestriktioner på sociale tilbud i en række kommuner, hvis der på tilbuddet bor borgere i risikogruppen. 

Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere i risikogruppen, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer

Det vil fortsat være muligt at foretage besøg i såkaldte kritiske situationer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn. Besøg i kritiske situationer sker efter anvisning fra tilbuddets ledelse.

Listen over de pågældende kommuner, der er omfattet af de midlertidige restriktioner ændrer sig løbende. Se Socialministeriets oversigt over kommuner med besøgsrestriktioner eller forbud 

Samme sted kan du også læse hele bekendtgørelsen om besøgsrestriktionerne. 

Forsamlingsforbud, afstandskrav og socialområdet?(Opdateret d. 06.01)

Den 5. januar indførte regeringen nye restriktioner, som skal begrænse smitten med COVID-19. Bl.a. blev det nuværende forsamlingsloft sat ned fra 10 til max 5 personer. Samtidig anbefales det, at der fremover holdes to meters afstand, og ikke en meter, som det tidligere lød. 

Forsamlingsloftet påvirker dog ikke de normale dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud som botilbud, herberger og krisecentre. Her kan der fortsat være flere brugere og personale samlet, skriver Social- og Indenrigsministeriet. 

Anbefalingen om to meters afstand gælder også på socialområdet, men vil som hidtil ikke omfatte f.eks. konkrete plejesituationer, hvor en borger kan have brug for hjælp til personlig hygiejne, komme i tøjet m.v., og hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.

 

Læs mere: Nye restriktioners betydning for det sociale område

Hvis jeg skal arbejde med borgere med coronavirus?

Hvis du skal arbejde med borgere, som er mistænkt for at være smittet med coronavirus eller er konstateret smittet, skal du følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Se anbefaling til personale på bosteder om personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19: Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale på bosteder

Er reglerne om magtanvendelse ændret?

Den bekendtgørelse på socialområdet, som trådte i kraft onsdag den 18. marts, ændrer ikke på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og tilbud. Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Hvis de gældende regler på socialområdet ikke rækker i de konkrete situationer, må personalet henvende sig til sundhedsmyndighederne, som efter den nye lovgivning får udvidede beføjelser i forhold til at udstede påbud, evt. med bistand fra politiet.

Foreligger der en helt akut situation, hvor en borger erdiagnosticeret med Covid-19, symptomer på  det eller har været i tættere kontakt med smittede, og udviser den pågældende borger manglende forståelse for smitterisikoen, må personalet derfor foretage en konkret afvejning af situationens alvor. Det vil efter denne konkrete afvejning i en sådan situation være muligt at foretage det nødvendige for at sikre den pågældendes tilstedeværelse med henblik på at mindske smitterisikoen. Dette vil være muligt i den periode, der går, indtil sundhedsmyndighederne har taget stilling til, om det er muligt at bringe f.eks. reglerne i epidemiloven om isolation i anvendelse.

Hvor kan jeg få socialfaglig vejledning?

Du kan finde mere information om arbejde under coronakrisen på det sociale område på Socialministeriets hjemmeside, som løbende opdateres: www.sim.dk/nyheder


Socialstyrelsen har oprettet en hotline til medarbejdere på socialområdet, hvor man kan få socialfaglig vejledning om konkrete problemstillinger. Kontakt Socialstyrelsens socialfaglige hotline på tlf. 7242 4000

Hvad med julearrangementer?(Opdateret d. 07-12)

I forbindelse med forlængelsen af de landsdækkende restriktioner, som regeringen offentliggjorde d. 7. december, er der indført to undtagelser omkring forsamlingsforbuddet: 

For i forbindelse med julen kan der afholdes julearrangementer for socialt udsatte og for beboere på sociale tilbud med op til 50 personer.

Det omhandler specifikt: 

-Jule- og nytårsarrangementer den 24. og 31. december 2020 på sociale tilbud og plejehjem.

-Samt julearrangementer for hjemløse og udsatte ensomme mennesker i perioden fra den 20. til og med den 25. december 2020. 

Læs mere hos Social- og indenrigsministeriet. 

 

 

Ledige

Bliver udbetalte feriemidler modregnet i dagpengene?

Det er muligt at få udbetalt de indefrosne feriemidler. Udbetalingen er frivillig og beskattes som almindelig A-indkomst. 

De udbetalte feriemidler skal ikke modregnes i hverken dagpenge eller efterløn.

Udbetalte feriemidler kan bruges til opfyldelse af indkomstkravet for både dagpenge og efterløn og til beregning af dagpenge- og efterlønssats. Feriemidlerne kan ikke bruges til genoptjening af dagpengeretten og kommer ikke på beskæftigelseskontoen.

Jeg er lige blevet ledig - hvad skal jeg gøre for at stå til rådighed?

Så længe du skal modtage dagpenge, er det et krav, at du opfylder en rådighedsforpligtigelse. Det indebærer, at:

  • du som ledig deltager i samtaler, du indkaldes til eller selv skal booke
  • du er aktivt jobsøgende hver uge
  • du løbende registrerer din jobsøgning i jobloggen. 

Du kan også få tilbud om at deltage i aktivering, nogle steder digitalt og andre steder ved fysisk fremmøde. Mødeformen vil fremgå af den indkaldelse, du modtager.

Hvis vi skal holde en samtale med dig, vil du modtage et brev i Medlemsportalen. Vær også opmærksom på indkaldelser fra jobcenteret, som du finder oplysninger om på Jobnet.dk.

Vent ikke på at blive indkaldt – fortsæt din jobsøgning og sørg for at dit CV på Jobnet er opdateret og søgbart

Vi forventer som hovedregel, at du søger flere job hver uge. Du skal søge på en måde, der er typisk for dit arbejdsområde. Det betyder, at der primært skal være tale om skriftlige ansøgninger på opslåede faste fuldtidsjob, når du søger job inden for det pædagogiske område.

Vi følger løbende med i din registrering af jobsøgninger på Jobloggen og kontakter dig, hvis der ikke er tilstrækkelig aktivitet på din joblog.

Se guide til hvordan du anvender Jobloggen.

Dit CV på Jobnet.dk skal desuden være opdateret med din seneste erhvervserfaring og/eller uddannelse og det skal være søgbart for arbejdsgivere. Du sørger for at det er søgbart ved at udfylde alle obligatoriske felter i CV’et. Tjek evt. om CV’et står som søgbart under CV status i højre side på siden ”Mit CV” på Jobnet.dk.

OBS: I øjeblikket gennemfører både a-kassen og jobcentret som hovedregel samtaler og møder digitalt eller telefonisk. Vær opmærksom på hvad der gælder, for det møde, du er indkaldt til eller har booket.  

Dagpengeforbruget og supplerende dagpenge i Coronaperioden

Folketingets partier har indgået flere forskellige hjælpepakker, som også kommer alle ledige til gode.

Har du været ledig i perioden fra 1. marts og til senest 31. august 2020, har du ikke brugt af din dagpengeret. Havde du fx ret til 1 års dagpenge den 1. marts, er din 1 årige dagpengeret derfor helt intakt den 1. september.

Der er i december indgået endnu en aftale mellem regeringen og flere af folketingets partier. Det betyder, at du ikke vil bruge af din dagpengeret, hvis du får udbetalt dagpenge i perioden fra 1. januar til 28. februar 2021. Der er efterfølgende indgået aftaler om yderligere forlængelse af denne periode, som nu betyder, at du ikke bruger af din dagpengeret helt frem til og med 30. juni 2021.

Særligt om karensdag i perioder uden forbrug

I perioden fra 1. marts til 31. august skal vi ikke modregne karens i udbetalingen af dagpenge. 

Det samme gælder perioden 1. januar til 30. juni 2021.

Hvis du i perioden får mere end 148 timers lønarbejde, undgår du desuden karens, hvis du skal have dagpenge i løbet af fx juli 2021.

Særligt om supplerende dagpenge

Hvis du var ledig i perioden fra 1. marts til 31. august 2020 brugte du ikke af din ret til supplerende dagpenge. Det samme gælder, hvis du er ledig i perioden fra 1. januar til 30. juni 2021. Hvis du fx har 10 uger tilbage ved udgangen af december 2020, har du helt samme antal uger tilbage, når det bliver juli 2021.

Hvis du allerede før 1. januar 2021 havde opbrugt din ret til supplerende dagpenge, skal du dog være opmærksom på, at du fortsat ikke kan få supplerende dagpenge i de uger, hvor du samlet set skal have dagpenge for mindre end 37 timer.

Kontakt a-kassen, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Jeg har opbrugt min dagpengeret - har jeg ret til forlængelse

Der er indgået en aftale, der sikrer dig 2 måneders ekstra dagpengeret, hvis visse forhold gælder. Det er en betingelse, at din sædvanlige dagpengeret udløber helt i perioden 1. november 2020 - 31. oktober 2021. Hvis du har ret til at få forlænget din nuværende dagpengeret pga. arbejdstimer, får du dog først ret til 2 måneders ekstra dagpengeret, når du har brugt den forlængede dagpengeret.

Bemærk dog, at du i alle tilfælde ikke bruger af din dagpengeret (heller ikke den ekstra 2-måneders dagpengeret) i perioden fra 1. januar til 30. juni 2021. Hvis du fx er begyndt på din ekstra 2-måneders dagpengeret pr. 1. december 2020, har du alene opbrugt 1 måned ved årsskiftet. Evt. ledighed i perioden fra januar til og med juni 2021 tæller nemlig ikke med. Er du ledig ved udgangen af juni 2021, vil du i dette eksempel altså fortsat have 1 måned af din ekstra dagpengeret.

Kontakt a-kassen, hvis du er i tvivl om hvad der gælder for dig

Min arbejdstid er nedsat grundet Corona – kan jeg få supplerende dagpenge?

Du kan muligvis få supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver sætter din arbejdstid ned på grund af situationen med Corona. 

Du skal dog opfylde de grundlæggende betingelser om fx minimum 1 års uafbrudt medlemskab og indkomst/arbejdstimer. Læs mere her

Der gælder desuden forskellige betingelser, som afhænger af din konkrete situation:

Du har ikke et opsigelsesvarsel
Hvis din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid – fx ved ikke at give dig lige så mange vagter som tidligere – kan du få supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor du bliver tilmeldt på jobnet.dk. 

Du har et opsigelsesvarsel
Hvis din arbejdsgiver vil nedsætte din arbejdstid, skal din arbejdsgiver varsle nedsættelsen af din arbejdstid på samme måde som ved et opsigelsesvarsel. Har du fx 3 måneders opsigelsesvarsel, kan din arbejdsgiver nedsætte din arbejdstid med et tilsvarende 3 måneders varsel.

Har du ikke har fået det rigtige varsel, skal vi som udgangspunkt give dig en karantæne på 111 timer, som svarer til 3 ugers dagpenge, når du melder dig ledig. 

Dette gælder dog ikke, hvis nedsættelsen af din arbejdstid lever op til betingelserne for arbejdsfordeling eller hjemsendelse.

Arbejdsfordeling

Du kan søge supplerende dagpenge, hvis alle nedenstående betingelser for arbejdsfordeling er opfyldt.

En arbejdsfordeling skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Den skal omfatte en af følgende:

  • Virksomheden som helhed
  • En virksomhedsafdeling, eller
  • En bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal varsles til jobcentret og kan træde i kraft samme dag, som den bliver varslet. Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for at få varslet jobcentret.

Din arbejdstid kan nedsættes mellem 20% og 80%. I arbejdsfordelingsperioden kan din arbejdstid derfor være mellem 29,4 og 7,4 timer pr. uge.

Arbejdsgiveren må ikke opsige dig på grund arbejdsmangel under arbejdsfordelingen. Bliver du afskediget grundet arbejdsmangel, stopper arbejdsfordelingen for alle. 

Hvis alle betingelserne for arbejdsfordeling er opfyldt, kan du få supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen. Sædvanligvis kan du kun få supplerende dagpenge i op til 30 uger. Men får du supplerende dagpenge pga. arbejdsfordeling, tæller ugerne ikke med i 30-ugers opgørelsen.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt supplerende dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til den aftalte arbejdsfordeling.

Jeg er opsagt pga. arbejdsmangel afledt af Corona krisen

Hvis du bliver opsagt – og dermed ikke blot er hjemsendt i en periode – kan du søge om dagpenge. Du skal først og fremmest melde dig ledig på jobnet.dk og dernæst udfylde en ledighedserklæring på sl.dk/medlemsportal.

Har du været omfattet af et opsigelsesvarsel i dit ansættelsesforhold, skal din arbejdsgiver varsle opsigelsen, så du først bliver ledig, når dit individuelle opsigelsesvarsel udløber. Får du ikke det rigtige opsigelsesvarsel, skal vi som udgangspunkt give dig en karantæne på 111 timer, som svarer til 3 ugers dagpenge, når du melder dig ledig. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har fået det rigtige opsigelsesvarsel?
Får du ikke det rigtige opsigelsesvarsel, anbefaler vi, at du straks kontakter din fagforening. Har du ikke en fagforening, bør du under alle omstændigheder gøre indsigelse overfor din arbejdsgiver, da et forkert opsigelsesvarsel kan få konsekvenser for din dagpengeret.

Kontakt a-kassen, hvis du har brug for konkret vejledning.

Jeg er hjemsendt pga. arbejdsmangel afledt af Corona krisen

Inden for det socialpædagogiske område er der normalvis ret til løn under hjemsendelsen. Arbejder du derimod helt eller delvist uden for det socialpædagogiske område, kan der gælde andre regler.

En hjemsendelse kan nemlig være mulig efter den overenskomst, du er ansat under. Hjemsendelse er et alternativ til opsigelse. Ofte sker hjemsendelse pga. vejrlige forhold eller materialemangel, men force majeure situationer, som den vi ser med Corona, er også omfattet

Løst ansat/tilkaldevikar
Er du løst ansat/tilkaldevikar, har du som udgangspunkt ikke krav på et opsigelsesvarsel. Er det tilfældet, kan du søge dagpenge, hvis din arbejdsgiver sender dig hjem.

Det gælder også, hvis det er dit ’ekstraarbejde’, hvor der pludselig ikke er flere timer/vagter, og du derfor ikke længere har arbejde på fuld tid. Vær dog opmærksom på, at dine muligheder for at få supplerende dagpenge, kan afhænge af en frigørelsesattest fra din tilbageværende arbejdsgiver, som du ikke er hjemsendt fra.

Eksempel
Du har arbejde som familieplejer og bliver aflønnet med 5 vederlag. Du har derudover arbejdet som timelønnet på en cafe. Der er ikke nye vagter i udsigt i denne tid. Du kan melde dig ledig og få supplerende dagpenge. Som familieplejer er du dog omfattet af et opsigelsesvarsel, og du kan derfor kun få supplerende dagpenge, hvis kommunen giver dig en frigørelsesattest. Læs mere her.

Hvis dit plejebarn ikke har særlige behov, og der ikke er noget, der hindrer du kan arbejde på fuld tid samtidig med dit arbejde som familieplejer, har du ikke brug for en frigørelsesattest.

Kontakt a-kassen, hvis du har brug for nærmere vejledning.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på Jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til hjemsendelsen.

Fastansat 
Hvis du som fastansat er omfattet af en overenskomst eller en ansættelsesaftale, som betyder, at du kan blive hjemsendt pga. arbejdsmangel, kan du søge om udbetaling af dagpenge, hvis du ikke får løn fra arbejdsgiveren. Det gælder også, selv om du har en aftale om at vende tilbage til arbejdspladsen efter hjemsendelse.

Hvad skal jeg gøre for at få udbetalt dagpenge?
Du skal først og fremmest melde dig ledig på Jobnet.dk.

Dernæst skal du udfylde en ledighedserklæring i sl.dk/medlemsportal. Du skal i forbindelse med ledighedserklæringen vedhæfte dokumentation i forhold til hjemsendelsen.

Jeg er på sygedagpenge

Hvis du modtager sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller er i jobafklaringsforløb, skal du henvende dig til din kommune, hvis du har spørgsmål til din situation relateret til coronapandemien.

Modtager du barselsdagpenge er det ligeledes hos kommunen eller evt. Udbetaling Danmark du kan henvende dig med spørgsmål.

 

Studerende

Kan jeg stadig få min praktik godkendt, hvis jeg har været hjemsendt under praktikken?

Professionshøjskolerne afventer i øjeblikket svar fra ministeriet om dispensationer for corona-relateret fravær i praktikken og praktikeksamener. Hold øje med udmeldinger fra dit uddannelsessted.

Bliver min praktikperiode forlænget, hvis jeg har mistet tid ifbm. hjemsendelse?

Nej. Ministeriets taskforce fastslår, at afbrudt praktik ikke erstattes.

Jeg skal starte praktik i juni. Kommer jeg til at kunne starte som planlagt?

Formodentlig. Der har i taskforcen været bred enighed om at arbejde for, at den praktik, der er planlagt i den kommende tid, så vidt muligt skal afvikles. Den gradvise kontrollerede genåbning af Danmark, startende med dagtilbud, skoleklasser og dele af sundhedsvæsenet, vil være med til at understøtte dette.

Kan jeg som studerende i lønnet praktik blive sat til at løse opgaver uden for mit daglige arbejdsområde?

Ja. Som studerende i lønnet praktik er du omfattet af overenskomsten og er derfor ansat i kommunen. Du skal derfor følge din arbejdsgivers anvisninger.

Bliver min uddannelse forlænget, nu hvor vi har mistet mange undervisningstimer?

Ikke afklaret – men umiddelbart nej, det lader ikke til at der ydes erstatningstimer i forbindelse med corona-krisen. Uddannelsesstederne har hverken råd til at give den ekstra undervisning eller til at miste eller udskyde det taxameter, en færdig pædagog giver.

Skal vi tage det nuværende modul om?

Ikke afklaret – men umiddelbart nej, det lader ikke til at der ydes erstatningstimer i forbindelse med corona-krisen. Uddannelsesstederne har hverken råd til at give den ekstra undervisning eller til at miste eller udskyde det taxameter en færdig pædagog giver.

Kan jeg få dispensation for eksamen, hvis jeg er eller har været hjemsendt under praktikken?

Vurderingen er, at der ikke vil blive givet dispensation.

Hvordan kommer min eksamen til at foregå?

Det afhænger af din uddannelsesinstitution, hvorvidt visse eksaminer afholdes samt hvordan det kommer til at foregå.

Alle professionshøjskoler har lavet informationssider i forhold til situationen, og du kan se dem her:

Københavns Professionshøjskole

Absalon

UC SYD

UCN

VIA University College

UCL

Vi ved, at situationen vil give problemer for nogle studerende, og vi følger situationen. PLS er i dialog med ministeriet omkring løsninger, og vi opdaterer denne side løbende når der er nyt. Vi henviser i øvrigt til PLS’ hjemmeside, hvor du kan læse mere om hvad Corona-situationen har af betydning.

Jeg har mistet mine vikartimer pga. nedlukningen. Kan jeg få økonomisk kompensation for min mistede indkomst?

Ja – det er muligt for dig at søge om ekstra SU-lån når du kommer tilbage på studiet til juni og igen er SU-berettiget. Det hjælper ikke så meget lige nu, men det giver en mulighed for at få styr på økonomien på sigt. Læs mere på mitsu.dk

Kan jeg holde sommerferie som planlagt eller kan jeg risikere at skulle indhente undervisning eller praktik i den periode?

Pædagogstuderende indgår i ferieplanlægningen på lige vilkår med det øvrige personale. Det er dog således at når du starter i praktik 1. juni, har alle dine kolleger planlagt deres ferie – hvis du har planlagt ferie, er det derfor en god ide allerede på dit forbesøg at gøre praktikinstitutionen opmærksom på hvornår du ønsker ferie.

Hvordan er jeg stillet, hvis min uddannelse bliver forlænget?

Det er der ikke taget stilling til endnu. Men det er i alles interesse, at du bliver færdig med din uddannelse – derfor er der også stor sandsynlighed for, at der vil blive fundet en løsning, hvis en meget stor gruppe studerende får forlænget deres uddannelse.

Du kan først få dagpenge, når du er færdiguddannet.

Det ser ud som om, alle praktikker afsluttes og påbegyndes som planlagt.

Jeg er ledig efter studie - hvordan skal jeg forholde mig?

Der er ingen møder for ledige eller krav om aktiv jobsøgning. Først når myndighederne melder ud, at de tidligere regler (om fx aktivering, mødedeltagelse, virksomhedspraktik mv.) igen gælder, skal du følge disse.

 

FLERE SPØRGSMÅL OG SVAR
Du kan finde mere information om løn og ansættelse på FH's FAQ

Kontakt din TR eller kreds, hvis du er i tvivl om dine vilkår.