Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu
kongreslogo-fuld-tekst_560x217.jpg

Hovedbestyrelsens politiske beretning 2014-2016

Den politiske beretning fra Socialpædagogernes hovedbestyrelse for kongresperioden 2014- 2016 omhandler forbundets væsentligste indsatsområder.

Beretningen kort fortalt

40 sider beretning

POLITISK INDFLYDELSE OG FAGET I FOKUS

Sådan lyder overskriften på det indledende afsnit i hovedbestyrelsens 40 sider lange beretning. Her slås det fast, at arbejdet for at sikre politisk indflydelse på ‘de dagsordener, der har betydning for vores medlemmers arbejdsvilkår og de mennesker, som vi arbejder med og for’, er fortsat.

Også selvom det er blevet en kende sværere at trænge igennem efter regeringsskiftet og det deraf følgende omprioriteringsbidrag m.m. Men, hedder det:
‘Dette til trods, så viger vi ikke en tomme fra vores grundlæggende tilgang: Vi er en løsningsorienteret fagforening, der arbejder vidensbaseret. Vi vil fortsætte med at lægge vores forslag til løsninger frem og samarbejde bredt politisk med dem, der måtte være
enige med os.’

Og socialpædagogikken har fyldt en hel del i politiske billede, lyder det videre:
‘Vores fag har været i centrum i kongresperioden. Både når det gælder vores egne aktiviteter med at udvikle, synliggøre og sikre anerkendelse af faget, men også i forhold til de mange politiske initiativer fra Folketinget, kommuner og regioner, som har vores faglighed i spil. Eksempelvis socialtilsynet, Herningmodellen, antiradikaliseringen, demensudfordringen og ankomsten af mange uledsagede flygtningebørn.’

8 mio. kr. i arbejde

FREMTIDEN FORTSATTE

Den politiske strategi ‘Socialpædagogerne i fremtiden’, der blev vedtaget i 2012, har også i denne kongresperiode været omdrejningspunktet for forbundets politiske og faglige udviklingsindsatser.

Ud over den to år lange arbejdsmiljøindsats har tre af strategiens indsatsområder været i fokus: Kernefagligheden, nye jobområder samt videndeling og kommunikation. Med en ekstraordinær bevilling på otte mio. kr. i ryggen har de ti kredse gennem en lang række aktiviteter, konferencer og projekter fået mange, mange medlemmer involveret i arbejdet med fx udviklingen af et kernefaglighedsredskab, en strategi for frivillighed for borgere med udviklingshæmning og et ambassadørkorps, der skal være et tværgående bindeled mellem arbejdspladserne og kredsen.

1 drab - 10 bud på handling

VOLDSFOREBYGGELSE

I kongresperioden skete det igen: En medarbejder på en socialpædagogisk arbejdsplads inden for socialpsykiatrien blev dræbt af en beboer. Det satte gang i en forstærket bølge af krav om handling fra Socialpædagogerne og en række andre forbund.

Kravet var en national handlingsplan mod vold, og Socialpædagogerne spillede ud med 10 konkrete bud på indsatser – bud, der blev lanceret på baggrund af en undersøgelse blandt forbundets medlemmer, der viste, at mere end hvert tredje medlem har været udsat for vold på arbejdspladsen inden for det seneste år.

Socialpædagogerne har hele vejen igennem stået fast på, at det ikke er vejen frem at etablere nye særlige mellemtilbud, som Danske Regioner har foreslået. En løsning, der åbner op for mere magtanvendelse og tvang. I stedet har forbundet talt for, at man bruger ressourcerne på at forbedre de eksisterende tilbud.

Den rigtige indsats

HERNINGMODELLEN M.M.

Anbringelsesområdet undergår store forandringer i disse år, og Herningmodellen, der er opstået med inspiration fra Sverige, har inspireret flere kommuner til omlægninger på børne- og ungeområdet. Men der har været alt for stort fokus på sagsbehandlingsdelen, mener Socialpædagogerne, der peger på, at det udførende led kræver en bred vifte af socialpædagogiske indsatser og et bredt samarbejde.

Forbundet har derfor været aktivt involveret i at få udbredt kendskabet til den side af arbejdet. Det er bl.a. sket gennem en pjece, ‘Tidlige og helhedsorienterede indsatser’, gennem etableringen af et praksisambassadørkorps – og gennem afholdelsen af konferencen ‘Sammen om den rette indsats’, der i september 2016 samlede mere end 200 centrale interessenter som borgmestre og andre lokale politikere og embedsmænd samt en række praktikere.

En kerneopgave

HANDICAPPEDE MED I NYE SOCIALE MÅL

Når politikerne taler om at prioritere velfærdsopgaverne, glemmer de oftest at nævne handicapområdet. Men i en Gallup-undersøgelse, som Socialpædagogerne fik lavet, siger 90 pct. af danskerne, at hjælp og støtte til mennesker med handicap er en kerneopgave for samfundet.

Da den nye regering i maj 2016 lancerede sine nye mål for social mobilitet, inkluderede de i modsætning til de gamle mål også mål for inklusion af mennesker med handicap, og det er Socialpædagogerne godt tilfredse med.

Nye magtanvendelsesregler

HVAD SKAL REGISTRERES?

Fra årsskiftet træder en ny lov om voksenansvar i kraft, der i høj grad afspejler Magtanvendelsesudvalgets arbejde. Og selvom det ikke var Socialpædagogernes mål at få nye magtbeføjelser, er der alligevel tydelige socialpædagogiske aftryk på den nye lovgivning:

For det første er udvidelsen af magtbeføjelserne ikke blevet så store, som der politisk var lagt op til. For det andet er der meget, der tyder på, at al fysisk magtanvendelse fremover skal registreres, hvor det oprindeligt hed, at kortvarig fastholdelse og bortvisning ikke skulle registreres.

Begge dele er store fremskridt i forhold til det første udkast, mener Socialpædagogerne – dog udestår den endelige vejledning om registreringen.

Millioner til forskning

FORSKNINGSPROGRAM I SIGTE?

Socialpædagogerne har gennem flere år arbejdet på at få gang i et nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske område, der kan stadfæste faget forsknings- og vidensmæssigt.

Det er ikke lykkedes at få hele programmet på den centrale politiske dagsorden – trods mange anerkendende ord. Men der er væsentlige delresultater, som betyder, at der i 2015 blev afsat seks mio. kr. via satspuljen til en analyse af, hvordan man sikrer et bedre vidensgrundlag og praksisnær forskning, ligesom der er afsat 25 mio. kr. til at styrke det socialpolitiske grundlag for arbejdet med udsatte børn og unge.

Men målet er at få forskningsprogrammet på finansloven, og forbundet arbejder nu sammen med professionshøjskolerne, hvis eget bud på et forskningsprogram på mange måder flugter med forbundets.

Tilfredse tillidsrepræsentanter

FOKUS PÅ SERVICE OG MENINGSDANNERE

Tillidsrepræsentanterne er overordnet tilfredse med den service, de får af kredse og forbund. Det viste en TR-undersøgelse i 2014. På baggrund af undersøgelsen har TRudvalget kvalificeret indsatsområderne, og hovedbestyrelsen har vedtaget en revision af politikken på TR-området.

I samarbejde med tænketanken Cevea har udvalgte fællestillidsrepræsentanter og Hoved-MED-udvalgsmedlemmer været deltagere på et meningsdannerforløb, der tog afsæt i strategien ‘Socialpædagogerne i fremtiden’, og som trænede deltagerne i at deltage i den offentlige debat, i det kommunal- og regionalpolitiske system og i deres politiske lederskab. Erfaringerne herfra er blevet brugt i arbejdet med den nye fagpolitiske uddannelse, der søsættes fra 2017.

190 ledere så sort

LEDERNE VIL HAVE SYNLIGHED

Siden beslutningen i 2013 om etableringen af en ny lederplatform, har forbundet haft fokus på at styrke sammenhængskraften i det samlede lederarbejde. Socialpædagogernes vision er, at ledere og mellemledere på det socialpædagogiske felt er organiseret i Socialpædagogerne qua forbundets viden om kernefaglighed og profession.

Desværre er fremgangen i medlemstallet på lederområdet, der var en realitet i første halvår 2015, ikke fortsat. Medlemsundersøgelser viser, at lederne i høj grad efterspørger synlighed, og derfor har forbundet forsøgt at skabe og udvikle relevante og attraktive tilbud for lederne. Det skete bl.a. gennem Lederkonferencen 2015, hvor lige knap 190 ledere samledes under temaet ‘Professionsfaglig ledelse - det nye sort’.

93% sagde ja

HISTORISK OK 2015

Helt centralt i kongresperioden står overenskomstaftalen 2015. Og det blev en historisk en af slagsen. Det endte med en rekordhøj ja-procent på 92,9 – det mest massive ja i forbundets historie.

Men det, der blev stemt ja til, var først og fremmest en ny arbejdstidsaftale, der noget mod forventning blev forhandlet på plads uden de store skærmydsler, og som modsat andre aftaler på det offentlige arbejdsmarked i de senere år sikrer bedre vilkår for de rigtigt mange medlemmer, der er omfattet af aftalen.

Samtidig blev medlemmerne generelt sikret en pæn reallønsfremgang, ligesom aftalen om kompetencefonden på det kommunale område blev videreført og tilføjet en aftale på det regionale område.

11 indsatsområder - 19 aktiviteter

ARBEJDSMILJØET OG TRIO’EN

På kongressen i 2014 blev arbejdsmiljøstrategien ‘Arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd’ vedtaget, og i den handlingsplan, som hovedbestyrelsen efterfølgende vedtog, blev der sat navn på 19 aktiviteter, der alle tager afsæt i de 11 områder, der er fokus på i strategien.

På den interne front er det bl.a. blevet til konferencen ‘Den toneangivende TRIO’ for AMR, TR og ledere. Politisk er det lykkedes at få ændret registreringspraksis, så vold nu kan angives som årsag til en arbejdsskade.

Forbundet står bag et nyt forskningsprojekt, hvor der kommer fokus på ‘Vold i hverdagen’, ligesom der som led i OK 2015-aftalen er oprettet et rejsehold, SPARK, der skal støtte den lokale TRIO i forhold til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

72 timer er ikke altid nok

ERSTATNING

Når man som socialpædagog bliver udsat for vold eller trusler om vold, skal det politianmeldes, hvis man vil have erstatning fra Erstatningsnævnet.

Hovedreglen er, at sagen skal politianmeldes inden 72 timer. Men nævnets praksis har været uklar, og derfor har Socialpædagogerne været med til at lægge et politisk pres for at få styr på reglerne.

Det førte i april 2016 til en ny bekendtgørelse, der ikke løser alle problemer, men i høj grad tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende på det socialpædagogiske område i forhold til relationen mellem borgeren og socialpædagogen.

Forbundet har fortsat fokus på at få sikret fuld erstatning til medlemmer, der udsættes for vold.

Fælles front for psykiatrien

ALLIANCE

Socialpædagogerne har haft stort fokus på psykiatriområdet i kongresperioden – bl.a. via en artikelsamling om socialpædagogikkens rolle i psykiatrien, i forbindelse med praktikpladsrekrutteringen og gennem en stor konference, ‘Socialpædagogik i psykiatrien’, der samlede 365 deltagere og bl.a. fremhævede en lang række praksiseksempler.

Desuden har forbundet været en del af den psykiatrialliance, som Psykiatrifonden, SIND og Dansk Psykiatrisk Selskab har taget initiativ til, og som arbejder for at fastholde psykiatrien på den politiske dagsorden.

160.000 demente i 2040

SOCIALPÆDAGOGISK AFTRYK

I efteråret 2015 startede arbejdet med at udvikle en national handlingsplan for demensområdet. Et fortsat stigende antal demente danskere stiller krav til nye indsatser, og Socialpædagogerne ser et stort potentiale i at tænke socialpædagogikken ind som en central del af demensindsatsen.

Både i forhold til hjemmeboende, yngre demensramte – og i forhold til mennesker med demens på plejecentrene. Det har forbundet sundhedsministerens opbakning til, og forbundet fik plads i ministeriets følgegruppe til arbejdet med demenshandlingsplanen, ligesom forbundet sidder med i en række andre relevante arbejdsgrupper på området.

Revision på uvis grund

NYE VOKSENBESTEMMELSER

Den forrige regering fremlagde i starten af 2015 et forslag til revision af voksenbestemmelserne, der mødte massiv kritik fra særligt handicaporganisationerne, der mente, at det ville undergrave en lang række af de handicappede danskeres rettigheder.

I 2016 genoptog den siddende regering så revisionsbestræbelserne, som ikke mindst KL har presset på for. Socialpædagoger har ikke været inviteret med i det forberedende arbejde, der skal munde ud i fremsættelsen af et lovforslag i starten af 2017. Det fremgår dog, at der fortsat er en del debat om borgernes rettigheder i forhold til kommunernes adgang til afgørelser efter skøn.

60% i familiepleje

PLEJEFAMILIERNE I FOKUS

60 pct. af de børn, der ved udgangen 2014 var anbragt, var anbragt i familiepleje – stadig flere med alvorlige udfordringer og behandlingsbehov. Alligevel mangler familieplejerne fortsat såvel ordentlige ansættelsesvilkår som bedre uddannelse og supervision.

Barnets Reform har ikke givet den ønskede kvalificering af og støtte til familieplejerne. Det skulle bl.a. ske via ansættelsen af kommunale plejefamilier, men det er kun sket i stærkt begrænset omfang.

I efteråret 2015 deltog 765 familieplejere i forbundets store undersøgelse af deres  udfordringer, og her blev der netop peget på manglende supervision, manglende tilsyn og utrygge ansættelsesforhold.

Forbundets hovedbestyrelse vedtog i juni 2016 en række politiske initiativer, som skal være med til at rette op på netop disse forhold.

To nye selskaber

FAGLIGE SELSKABER SAMLER HELE OMRÅDER

I kongresperioden er der som forsøg blevet startet to faglige selskaber – et om mennesker med sindslidelser og et om anbragte børn og unge.

Formålet har været at styrke den tværgående socialpædagogiske faglighed for alle medlemmer, der på tværs af forskellige arbejdspladser, præcise målgrupper og metoder arbejder på de to felter. Det skal skabe nye rammer for vidensdeling og erfaringsudveksling blandt medlemmerne, styrke fagets rolle og relationen mellem medlem og fagforening.

Fagligt selskab om mennesker med sindslidelser har bl.a. afholdt en konference med 150 deltagere og spillet med i udviklingen af forbundets vision for psykiatriområdet, og på samme måde har selskabet om anbragte børn og unge været med til at udvikle forbundets indsats om Herningmodellen.

Nye tider - nye pædagoger

DEN NYE PÆDAGOGUDDANNELSE

De første studerende, der begyndte helt fra start på den nye pædagoguddannelse, startede i efteråret 2014, og de første pædagoger med den nye uddannelsen er færdige i februar 2017. Den nye uddannelse med en socialpædagogisk specialisering er en landvinding for Socialpædagogerne.

Overgangsperioden har været kompliceret af et ekstra stort behov for praktikpladser, som forbundet har arbejdet aktivt for at sikre, ligesom forbundet har arbejdet for at klæde praktikvejlederne på til de nye krav, som den nye uddannelse stiller.

Arbejdet med at sikre praktikpladser vil fortsat være en opgave, ligesom en undersøgelse i 2014 viste, at blot 40 pct. af praktikvejlederne havde taget et praktikvejledermodul.

Formandens mundtlige beretning: Indledning

Formandens mundtlige beretning: Indledning

Formandens mundtlige beretning: Selvtillid

Formandens mundtlige beretning: Stolthed

Formandens mundtlige beretning: Selvværd

Formandens mundtlige beretning blev behandlet tirsdag den 15. november 2016.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget.

Formandens mundtlige beretning (pdf)

Hovedbestyrelsens politiske beretning 2014-16 (pdf)